Den omvendte verden, hvor aberne var herskerne og menneskene var deres slaver, er en fantastisk bizar idé, og filmen (en filmatisering af Pierre Boulles roman af samme navn) blev en stor succes. Den blev også begyndelsen på filmserien om Planet of the Apes, der sluttede med Battle for the Planet of the Apes i 1973.
Efter mange års forsøg på at genstarte abeserien, skete der noget i starten af nullerne i form af en reboot fra instruktøren Tim Burton, der fik jobbet i kølvandet på hans succes med Sleepy Hollow (1999).
Hans Planet of the Apes anno 2001 blev en økonomisk succes, men den blev ikke mødt med begejstring. Den føltes mere som en tomhjernet sommerfilm, blottet for Burtons vanlige skævheder trods hans gode sans for production design.
Filmselskabet Fox lagde ellers meget vægt på, at den nye Planet of the Apes-film var en nyfortolkning fra en af Hollywoods unikke filmskabere, og bogen Planet of the Apes: Re-Imagined by Tim Burton var deres ekstra måde at gøre folk opmærksom på det faktum.
Planet of the Apes: Re-Imagined by Tim Burton indeholder filmens manuskript, skrevet af William Broyles Jr., Lawrence Konner og Mark Rosenthal. Når man nu har læst om de adskillige manuskripter, der blev skrevet gennem de mange års development hell, så er det endelige manuskript forbavsende kedeligt.
De basale elementer fra den gamle film, såsom en mand der lander på en planet, der styres af talende aber og en uundgåelig konflikt, er bevaret, men Burtons film er sin egen kreation.
Men det er desværre for forsigtigt, for publikumsvenligt, og værst af alt: Der bliver ikke tilføjet noget afgørende nyt til forlægget.
Filmens meget omdiskuterede slutning er ikke med her i manuskriptet, da bogen udkom præcis samtidig med selve filmen. Men slutningen i den gamle film gav også langt mere mening end den i 2001-versionen!
En af de få lyspunkter i Burtons film var Rick Bakers imponerende abe-masker. Der er nogle sider i bogen om det store arbejde, der lå i at skabe masker til de over 500 skuespillere, der spillede aber!
Man ser nogle af Bakers illustrationer, bl.a. én der viser skuespilleren Gary Oldman som en abe, fra dengang han var involveret, inden han smuttede fra filmen. Oldman fik siden muligheden for at medvirke i den meget bedre Dawn of the Planet of the Apes (dansk: Abernes Planet: Revolutionen, 2014) dog som et menneske.
Filmens flotte scenografi af Rick Heinrichs bliver også highlightet med stillbilleder af kulisserne, koncepttegninger og storyboards fra Burtons trofaste art direction-team.
Som altid har Burton sat sit visuelle præg på filmen, og her i bogen ser man nogle fine vandfarve-tegninger fra hans hånd, der viser de krigeriske aber i deres rustninger.
Et kapitel om Danny Elfmans herligt bombastiske filmmusik havde været på sin plads, da scoret var utraditionelt i forhold til de mere lyriske og finurlige scores, Elfman ellers har begået til andre Burton-film. Elfman brugt et kæmpe arsenal af percussion-instrumenter, og hans score var med til at live filmen lidt op.
Efter at have læst den gode Tim Burton-biografi Burton on Burton, så er det meget modstridende viden, man får fra Planet of the Apes: Re-Imagined by Tim Burton.
For i Burton on Burton kommer Burton med personlige beretninger fra sin tid på filmen, og det er ikke ligefrem positive.
Han havde ikke tid nok til at lave filmen, for Fox var meget ivrige efter at have filmen ude i sommeren 2001. Så det betød hastværk, hvilket naturligvis påvirkede det færdige resultat. Det nævnes naturligvis ikke i Planet of the Apes: Re-Imagined by Tim Burton.
Planet of the Apes: Re-Imagined by Tim Burton er en noget overfladisk skildring af Burtons abe-smutter.
Den er et by the numbers-produkt, som dog har noget interessant stof om de visuelle aspekter såsom makeup, effekter, stuntarbejde, scenografi og kostumer.
Vil man have en mere sandfærdig dækning af filmens rodede tilblivelse, så er der langt mere at hente i Burton on Burton.
Anmeldt i nr. 171 | 13/01/2020
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…
