Planet Pulp

One for the Road er en novelle af Stephen King, der oprindeligt udkom i antologien Night Shift i 1978. Antologien udkom på dansk i to bind i 1990 med titlerne Natholdet og Væddemålet og udkom samlet som Natholdet i 1992. One for the Road fik i dansk oversættelse titlen Ingen vej tilbage. Novellen findes foruden i Nightshift også i den illustrerede udgave af ‘Salem’s Lot, der udkom på Centipede Press i 2005 i en hundedyr udgave, men som Doubleday udgav i en prismæssigt overkommelig udgave senere i 2005.

Novellen er relateret til Kings vampyrroman ‘Salem’s Lot (1975), og selv om det ikke er en forudsætning, at man har læst ‘Salem’s Lot for at få noget ud af One for the Road, så giver det unægteligt stemningen et ekstra spark i den rigtige retning.

Fanget i sneen i Jerusalem’s Lot

Novellen, der er fortalt i første persons perspektiv af den gamle støder Booth, foregår om vinteren. Booth sidder nede på den lokale bar, Tookey’s Bar, i landsbyen Falmouth, der er én af nabolandsbyerne til Jerusalem’s Lot. Uden for raser en voldsom snestorm, og på dette tidspunkt er Booth og Tookey, der også er en ældre mand, de eneste, der er tilbage på værtshuset. Pludselig braser en mand ind af døren i en ynkelig forfatning – han er tydeligvis klædt i alt for lidt tøj til at have været uden for i så lang tid, som det ser ud til, at han har været. Det lykkes Tookey og Booth at få liv i manden, Lumley, men hans historie får de to gamle mænds blod til at fryse til is i deres årer.

Det viser sig at Lumley, en bybo naturligvis, der sammen med sin kone og lille datter var på vej for at besøge noget familie, var kørt fast i sneen. Han var derefter gået efter hjælp, og var efter 10 kilometer nået frem til Tookey’s Bar. Men stedet, hvor den lille familie var kørt fast med deres bil, var på Jointner Avenue i ‘Salem’s Lot. Ikke fordi de havde været på vej til The Lot – de skulle sådan set bare været kørt igennem landsbyen på vej til deres egentlige destination.

Efter lidt fåmælt parlamenteren frem og tilbage, ender det med, at Booth og Tookey kører af sted sammen med Lumley i Tookeys firehjulstrækker, men før de gør det, har de forklaret Lumley et par ting: først og fremmest at hvis Lumleys familie af én eller anden grund ikke skulle være i bilen, så vender de om, og kører tilbage til Falmouth og underretter sheriffen. Og for det andet, at hvis de skulle se nogle andre personer, når de når frem til bilen, så taler de ikke til dem – heller ikke selv om disse personer måtte tiltale dem først. Lumley forstår naturligvis ikke en klap af dette, men hvis man har læst ‘Salem’s Lot ved man præcis, hvorfor Booth og Tookey er så bange.

Hvad Booth, Tookey og Lumley finder, da de når frem til Lumleys fastkørte bil, skal jeg naturligvis ikke afsløre her – men hvis man tror, at afslutningen på ‘Salem’s Lot også betød, at det var slut med vampyrerne, ja så tager man fejl!

Slagkraftig og underholdende

One for the Road er med sine 16 sider i den anmeldte udgave en novelle, der hverken føles for kort eller for lang og som afvikler sig enkle historie hurtigt og uden svinkeærinder. Som nævnt er det ikke en forudsætning, at man har læst ‘Salem’s Lot for at få glæde af One for the Road, men det gør unægteligt novellen en anelse mere kuldegysende – især i den midterste del hvor fortælleren Booth giver sin egen udlægning af de uhyggelige begivenheder, der er sket i ‘Salem’s Lot og omegn.

One for the Road tilføjer ikke det helt store nye til mytologien om ‘Salem’s Lot, men det behøver den sådan set heller ikke, da novellen er fin underholdning i sig selv. Som novelle er den i øvrigt et udmærket eksempel på Kings evner til at levere smæk for skillingen på få sider, og man tager ind imellem sig selv i at tænke, at hans noveller ofte er mere interessante og to-the-point end mange af hans romaner. Det er ikke lige tilfældet med ‘Salem’s Lot, men andre steder er Kings noveller i besiddelse af en rå slagkraft som nogle af de meget lange romaner ikke kan konkurrere med.

Det er naturligvis også derfor, at One for the Road er så fin en novelle, selv for de der ikke har læst romanen. For selv om romanen ‘Salem’s Lot efter min mening er én af Kings bedste, så formidler One for the Road på udmærket vis den samme grundlæggende frygt for vampyren, som romanen gør.

Derfor har jeg heller ingen problemer med at anbefale One for the Road både til de, der har læst romanen, og til de, der ikke har. Hvis man har læst romanen kan man gyse frydefuldt over implikationerne ved det, man læser. Hvis ikke, ja så kan man bare gyse frydefuldt og glæde sig over, at man stadig har den fantastiske læseoplevelse til gode, som det er at læse ‘Salem’s Lot.

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Vampyrer