Planet Pulp er et onlinemagasin, dedikeret til musik, film, filmmusik, bøger, tegneserier, spil, rollespil og computerspil. Vi skriver anmeldelser, artikler og leksikonopslag for at give vores læsere et indblik i en skattekiste af værker, og samtidig kommer der jævnligt nyheder, der følger med i, hvad der sker ude i den store nørdverden.
På filmfronten, og i de fleste andre underområder, ligger hovedvægten på de fantastiske genrer, hvor vi på siden ynder at kigge på voldelige, perverse, uhyggelige, sprælske, fantastiske og specielle værker, som mainstream-Danmark ikke kender så meget til. Men samtidig vil man også finde anmeldelser af mere ”almindelige” ting, da Planet Pulp helt bevidst favner bredt: det underlige er kun underligt, når det holdes op mod det normale.
Vi finder på Planet Pulp selv stor glæde i at kigge nærmere på underlødige værker, og håber, at vi kan videregive denne fetish til vores læsere.
Hvem og hvornår?
Planet Pulp består af en tre mand stor redaktion, der alle er bosat i og omkring Århus. Derudover er der en fast skare af anmeldere, som er spredt ud over hele landet. Planet Pulp opdateres fast én gang i måneden hver den 13., men der sker også ting og sager på siden i løbet af måneden. Her vil der med jævne mellemrum dukke nyheder op, samtidig med, at vi skifter ugens video ud – ja, en gang i ugen.
Hvorfor navnet Planet Pulp?
Fra december 2008 skiftede onlinemagasinet Sleazehound navn til Planet Pulp. Det er stadig de samme mennesker, der står bag det nye magasin, og det er de samme ting, der skrives om.
Navnet Planet Pulp virker ved første øjekast måske misvisende, da siden ikke kun fokuserer på værker, der kan kædes sammen med begrebet pulp. Der er masser af pulp på siden, men også i spandevis af andre ting. Den store pointe i denne sammenhæng må være, at der ikke er ét begreb som kan favne det, Planet Pulp omhandler.
Pulp er heller ikke ”bare” pulpede film eller pulp fiction, som mange måske vil tro. Ordet kommer af det latinske pulpa, som betyder kødmasse, og i køkkenet bruges pulp også om frugtkød, der anvendes til marmelade. Så pulp kan også ses som en blodig, eller i hvert fald væskende, masse, som bruges til at lave ting og sager med. I tennis er pulp slang for stillingen 30-30. Pulp er også den centrale del af en tand, et engelsk rockband, titlen på Charles Bukowskis sidste roman og meget andet.
De fleste vil dog nok tænke på enten litteratur fra 20’erne til 50’erne eller filmen Pulp Fiction fra 1994, når de hører ordet pulp. Pulplitteratur (eller pulp fiction) kan være billigt producerede magasiner fra 1920’erne til 1950’erne, og når man taler om romaner, er pulp fiction masseproducerede paperbacks.
Hvad er pulp?
Det er igennem pulpmagasinerne, at man finder frem til det, der måske bedst passer til magasinet Planet Pulp. Med titler som Adventure, Horror Stories, Weird Tales og Planet Stories tog pulpmagasinerne deres læsere med storm gennem 20’erne og 30’erne, hvor de enkelte numre kunne sælge over en million eksemplarer- de billige pulpblade har navnet efter wood pulp, altså billigt papir lavet af affaldstræ.
Pulpmagasinerne var eskapistisk underholdning af den lette skuffe, hvor det var genrefortællingerne, der var i fokus. Det var her man kunne dyrke helte som Flash Gordon, Kull, Nick Carter, Conan, Buck Rogers og mange andre. Det var ofte fantastiske fortællinger med horror, sci-fi, fantasy og andre lækre elementer. Og netop genrefortællingerne og de fantastiske elementer kendetegner om noget størstedelen af de ting, vi kaster os over på Planet Pulp.
Så pulp er meget mere end en frugtmasse, en tennisterm, et outdatet britisk rockband og en banebrydende film af Tarantino. For os på Planet Pulp er det fantastiske fortællinger, horror, sci-fi og meget andet underholdning, som det bedre borgerskab ofte rynker på næsen af.
At vi så kalder os Planet Pulp skyldes, ud over at vi syntes det lyder cool, at vores ”planet” favner bredt. Vi ser både på værker der ligger i rendestenen, og ting, der ligger helt uden for. Men samtidig ser vi også på mainstreamværker, da både mainstream og trash lever i kraft af hinanden. For at forstå de italienske skraldemænd i 70’ernes og 80’ernes sprøde filmlandskab, må man se tilbage i tiden, og se, hvor de finder deres inspiration. Samtidig bliver den glorificerede vold og de blodige effekter, som vi ser meget af i den italienske trashfilmkultur noget, der bliver dyrket af instruktører som Tarantino og Cronenberg. Sådan kunne man fortsætte, og det er også derfor, vi ønsker at favne bredt.