Planet Pulp

Knap to år efter Ian Flemings død i august 1964 udkom novellesamlingen Octopussy and The Living Daylights, der indeholdt de to noveller, der også udgør samlingens titel. Senere udgaver af antologien udvidede samlingen med to andre historier, The Property of a Lady og 007 in New York, og de to er med i den her anmeldte udgave.

I modsætning til de fem noveller, i den tidligere udkomne antologi For Your Eyes Only (1960), havde alle fire noveller i Octopussy and The Living Daylights været udgivet andre steder tidligere.

The Living Daylights havde været trykt i The Sunday Times i 1962, The Property of a Lady udkom i The Ivory Hammer, en af auktionshuset Sotheby’s udgivelser, i 1963, og også i 1963 udkom 007 in New York i New York Herald Tribune. Som den eneste af novellerne blev Octopussy først udgivet efter Flemings død, da den kørte som føljeton i avisen Daily Express i 1965.

James Bonds opskrift på røræg

Med 46 sider er Octopussy den længste af novellerne, så følger The Property of a Lady og The Living Daylights, der begge er på 34 sider, og endelig 007 in New York, der med sine blot ni sider, mest føles som en vignet.

Sidstnævnte er også den mest aparte af novellerne – den består sådan set mest af Bonds tanker om New York City, mens han er på vej gennem lufthavnen og byen til sit hotel på en mission i New York. ”New York har alt,” siger Bond til sig selv, blot for at måtte sande, at det faktisk ikke er tilfældet. Historien er en ganske humoristisk sag og på særligt ét punkt ganske speciel: Novellen indeholder Bonds opskrift på røræg – og ja, opskriften er skrevet helt ud!

Litterær clairobscur

Den længste novelle, Octopussy, kan kun lige akkurat kaldes en James Bond-novelle, for Bond spiller kun en ganske lille – om end vigtig – birolle i handlingen. Hovedpersonen i Octopussy er den tidligere, nu pensionerede, Secret Service-agent Dexter Smythe, der har slået sig ned på Jamaica. Han er i fuld gang med at ryge og drikke sig selv ihjel, da fortiden i skikkelse af James Bond indhenter ham.

Plottet i Octopussy kredser omkring en berigelsesforbrydelse, som Smythe begik under 2. Verdenskrig, og som er baggrunden for, at Smythe nu kan leve et behageligt liv på Jamaica uden at bekymre sig om penge. Selve forbrydelsen fortælles gennem et langt flashback, mens Smythe karakteriseres gennem nutidshandlingen.

Den britiske forfatter Sam Leith (f. 1974) har skrevet introduktionen til denne udgave af antologien, og heri leverer han en ganske skarp analyse af Octopussy og den måde, Fleming bruger Dexter Smythe som et eksempel på Bonds totale antitese – eller som et eksempel på en mand, der engang har været (næsten) som Bond, og som nu er gået i opløsning.

På den måde fungerer Octopussy både som en fin lille historie i sig selv, med James Bond hængende i periferien, og som en indirekte måde for Fleming at fremhæve Bonds karakteristika på – en litterær clairobscur, der er intelligent udtænkt og som fungerer upåklageligt.

Mere jordnær tekstur

De to sidste historier er langt mere konventionelle Bond-historier, i stil med novellerne i For Your Eyes Only.

I The Property of a Lady finder M ud af, at en KGB-agent, der har infiltreret Secret Service, står overfor at få sin betaling i form af et værdifuldt Fabergé-æg, der skal sælges på en Sotheby’s-auktion. Bond får en idé til, hvordan auktionen kan bruges til at identificere KGB’s ledende mand på den sovjetiske ambassade.

Og i The Living Daylights sendes Bond til Berlin for at overvåge en afhopning – og for at dræbe den KGB-snigskytte, der fra den sovjetiske side af grænsen vil prøve at skyde afhopperen.

Som Sam Leith bemærker i sin introduktion er historierne i Octopussy and The Living Daylights hændelser, snarere end historier; det er Bond på rutineopgaver og interessante netop af den grund.

Det gælder ikke mindst for The Property of a Lady og The Living Daylights, hvor især førstnævnte har en næsten ”tør”, Le Carré’sk tilgang til materialet – det er en beskrivelse af en pludselig opstået situation, der giver Secret Service muligheden for at få identificeret en højtrangerede KGB-agent i England. Det hele har godt nok en fernis, man aldrig ville finde i en Le Carré-roman, og på den måde er det umiskendeligt Ian Fleming, men der er skruet langt ned for de kulørte elementer, der findes i så rigt mål i romanerne.

Også The Living Daylights har en langt mere jordnær tekstur, selvom fortællingen her unægtelig smager noget mere af den ekstravagante Bond, der ofrer (dele af) sin mission på grund af en smuk kvinde.

Film og forlæg

Titlerne på to af novellerne vil alle Bond-fans naturligvis genkende som titlerne på to af Bond-filmene – dels Octopussy (1983), med Roger Moore som Bond, dels den første af Timothy Daltons to Bond-film, The Living Daylights (1987). Filmen Octopussy har dog intet at gøre med novellen af samme navn, bortset fra at dele af Smythes historie er skrevet ind i den kvindelige hovedperson Octopussys baggrundshistorie.

Derimod har manuskriptforfatterne bag Octopussy indarbejdet The Property of a Lady ganske trofast i filmen, ligesom episoden i The Living Daylights er indarbejdet meget trofast i filmen af samme navn.

Underholdning af højeste karat

Som tilfældet var med For Your Eyes Only, er Octopussy and The Living Daylights en stærk antologi, hvor Ian Fleming tydeligt demonstrerer i hvor høj grad Bond-figuren egner sig til novelleformatet. Igen kan man ikke andet end ærgre sig over, at Fleming skrev så få Bond-noveller, for de skarptskårne noveller er underholdning af højeste karat, og novellerne er på flere punkter mere originale og overraskende end romanerne, der langt hen ad vejen følger samme opskrift.

Anmeldt i nr. 110 | 13/12/2014

Stikord: Antologi, James Bond