Rutger Oelsen Hauer blev født den 23. januar 1944 i Breukelen, Holland. Begge hans forældre underviste i drama. Men den unge Rutger ville noget helt andet end skuespil, og 15 år gammel stak han til søs. Men det var nu alligevel skuespiller, han blev. Fra midten af 60’erne rejste han rundt sammen med en eksperimenterende teatertrup i Holland, inden han blev castet til hovedrollen i Paul Verhoevens TV-serie Floris fra 1969. Rutger fik blandt andet rollen på grund af sin imponerende fysik, sin evne til at kæmpe med sværd og sin kunnen på hesteryg!
Det skulle blive starten på et langt samarbejde med Verhoeven op igennem 70’erne, hvor de sammen lavede flere nu legendariske hollandske film. Men Holland var for lille til Hauer, da der simpelthen ikke blev produceret nok film. Så sammen med en gylden generation af hollændere, der blandt talte Jan de Bont og Paul Verhoeven, drog han til Hollywood, hvor han fik sit store gennembrud i Blade Runner.
Så nu lugtede det af en stor, stor karriere i A-list-Hollywood. Men Rutger har altid gået sine egne veje, og på trods af, at han har medvirket i mere end 160 film, har han altid bevæget sig i periferien af mainstream Hollwood. Mange store hits i 80’erne blev afløst af et direct-to-video-årti i 90’erne, før han igen dukkede op i store produktionerne i 00’erne. Og han laver stadig B-film. Og mange tak for det!
Genrefans kender Rutger Hauer, da en stor del af hans film er placeret i genreland. På en måde er Rutger en gave til B-filmen, da han rent faktisk er en hamrende dygtig skuespiller, og derfor er mange af hans film også bedre, end de egentlig fortjener. Rutger brænder igennem, hvilket Planet Pulp-redaktionen erfarede, da vi interviewede Hauer i Århus i august.
Rygraden i dette nummer er interviewet med Rutger, og vi har samlet et lille udvalg af anmeldelser af hans film, bogen bag Blade Runner og Rutgers selvbiografi. Vi håber, at I finder det spændende at dykke ned i Rutger-søen sammen med os. Dertil kommer et par anmeldelser, der ikke hører under Rutger-temaet.
Derudover er det jo december, så vi vil også benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Planet Pulp fylder tre år, og det er vi glade for. Hvis man medregner det hedengange Sleazehound har vores side nu seks år på bagen, og det er vi meget stolte af. Vi glæder os til at forsyne jer med anmeldelser, artikler og nyheder i det nye år. Rock on!
Film:
Arctic Blue (Peter Masterson, 1993)
Batman Begins (Christopher Nolan, 2005)
Blade Runner (Ridley Scott, 1982)
Flesh+Blood (Den vilde kriger) (Paul Verhoeven, 1985)
The Hitcher (På stop med en dræber) (Robert Harmon, 1986)
Ladyhawke (Ladyhawke og lommetyven) (Richard Donner, 1985)
Split Second (Tony Maylam, 1992)
Wedlock (Lewis Teague, 1991)
Filmmusik:
Batman Begins (Hans Zimmer & James Newton Howard, 2005)
Blade Runner (Vangelis, 1982)
Flesh+Blood (Basil Poledouris, 1985)
Bøger:
All Those Moments: Stories of Heroes, Villains, Replicants, and Blade Runners
(Rutger Hauer & Patrick Quinlan, 2007)
Drømmer androider om elektriske får? (Do Androids Dream of Electric Sheep?) (Philip K. Dick, 1968)
Artikler:
En time med Rutger
Film:
Black Venus (Claude Mulot, 1983)
Dear Mr. Gacy (Svetozar Ristovski, 2010)
