Planet Pulp

Efter at TSR havde udgivet deres gotiske horrorsetting Ravenloft i 1990, gik der ikke lang tid før de havde understøttet den nye kampagneverden med et ret stort antal supplementer. Foruden sourcebooks og scenarier, blev der også udgivet en serie uafhængige romaner, der udspillede sig i den dystre verden.

Desværre var størstedelen af alt det, TSR udsendte til Ravenloft, stort set ubrugeligt og særdeles underlødigt. Der var milevidt mellem de grundtanker, Bruce Nesmith og Andria Hayday formulerede i den oprindelige udgivelse, og så den fortolkning, settingen fik, da den skulle udvikles videre af nye hænder.

Skiller sig ud

Ét scenarie skiller sig imidlertid ud fra mængden, og det er Night of the Walking Dead fra 1992. Her lykkedes det rent faktisk for scenariets forfatter Bill Slavicsek, at skabe et oprigtigt forsøg på en horrorhistorie, der er (næsten) frigjort for det fantasysvøbe, som ellers hæmmer nærmest alt andet, der er udkommet til Ravenloft-settingen.

Bill Slavicsek havde været en aktiv rollespilsskribent siden 80’ernes anden halvdel, hvor han primært arbejdede for West End Games. I begyndelsen af 90’erne overtog TSR ham, og senere fulgte han med over i Wizards of the Coast, hvor han stadig arbejder. Slavicsek er dermed i dag en rigtig veteran, når vi taler amerikansk rollespilsindustri. Det har nu ikke noget at gøre med Night of the Walking Dead, men Slavicseks mangeårige virke i branchen viser dog, at han ikke kan være helt uden evner.

Night of the Walking Dead handler om zombier. Titlen siger jo nærmest det hele, og det er faktisk også netop derfor, scenariet er så forbløffende godt. Der er ikke gjort forsøg på, at pynte på tematikken eller at skabe noget nyt. I stedet har Bill Slavicsek fokuseret på kernen i den moderne zombiemytologi og skabt et forbistret stemningsfuldt oplæg.

Zombierne kommer

Hele herligheden begynder da spilpersonerne skal krydse en sump. De er faret vild og må stage sig omkring på må og få, mens de søger efter kendingsmærker. Med ét rejser der sig en mystisk tåge omkring dem, og snart har de forladt deres hjemverden. De befinder sig nu på sumpøen Souragne i Ravenloft, og kort efter begynder problemerne.

Det korte af det lange er, at spilpersonerne bliver indviklet i en sag, der kredser omkring to tvillingebrødre, der på hver sin måde har vendt sig mod mørkets kræfter. Den ene er nu en levende død zombiemaster, og den anden er blevet en morder i bedste Jack the Ripper-stil. Det lyder måske lidt uharmonisk og sammensat, men det hænger ganske godt sammen, når man først har læst baggrunden.

Den udøde bror er begyndt at omdanne hele det lille samfund, der hedder Marais d’Tarascon til zombier, og alle beboerne er rædselsslagne. Ikke nok med det; der er også en gammel sigøjnerprofeti involveret, der omtaler en nat hvor månen skal lyse rødt og de døde skal rejse sig fra deres grave.

I store træk er spilpersonernes opgave at undersøge, hvorfor byen plages af zombier og stoppe det. Husker man, at der er to tvillingebrødre involveret i sagen, vil man nok også vide, at der jo derfor sikkert også er tale om en forvekslingshistorie. Det er der ganske rigtigt også, om end det heldigvis ikke er helt så klichéfyldt som det muligvis kan fremstå.

Uanset hvad, må spilpersonerne efterforske sagen, og bedst som de tror gerningsmanden er blevet straffet, falder natten på, og det trækker op til storm. Månen begynder at lyse rødt, og så kommer zombierne big time! Marais d’Tarascon angribes i klassisk filmisk forstand af utallige levende døde, der stavrende bevæger sig ind i det lille samfund. Spilpersonerne, som ellers troede deres opgave var afsluttet, må på den igen og finde ud af, hvorfra alle de levende døde kommer. Det hele ender naturligvis med en voldsom kamp mellem spilpersonerne og så den onde zombiemaster, der står bag hele herligheden.

Stemningsfuldt og velfungerende

Night of the Walking Dead er både stemningsfuldt skrevet og velfungerende. Der er et særdeles godt flow i historien, og frygter man, at den skulle være skåret over samme læst som størstedelen af alt TSR-materiale, kan man godt tro om igen. Bill Slavicsek har tydeligvis ladet sig inspirere af filmens verden, og scenariet er derfor frem for alt en horrorhistorie.

Der er dermed ikke synderligt meget high-fantasy involveret, hvilket forstærkes af settingen. Øen Souragne er nemlig en parafrase over kolonitidens Louisiana. Derfor skærer det nok også ekstra tydeligt i øjnene, når Slavicsek trods alt hist og her gør knæfald for dogmatiske TSR-elementer, såsom vilkårligt placerede magiske genstande og kampe, der tilsyneladende kun er inkluderet, fordi de skal være der.

Intet af dette betyder imidlertid noget for scenariet, og kan undlades uden nogen vil savne dem. Det kan i øvrigt bemærkes, at den zombie-plagede ø Souragne også danner rammen for Christie Goldens dårlige roman Dance of the Dead, der ligeledes udkom i 1992. Uanset hvor dårlig bogen er, har Golden gjort sig en del overvejelser omkring øen, og det er derfor ikke helt dårligt at hente lidt inspiration her, hvis man påtænker at kører scenariet som spilleder.

Et af de få zombiescenarier overhovedet

Night of the Walking Dead er et af de få rendyrkede zombiescenarier, der er skrevet overhovedet, og når historien tilmed er så vellykket som den er, må man tage hatten af for forfatteren. Takket være den rørende enkle og uprætentiøse tilgang til materialet, har han skabt en dynamisk og spændende historie, der meget let kan anvendes i alle fantasysettings.

Scenariet er skrevet til helt nye, eller i hvert fald relativt uprøvede spilpersoner og teksten kan derfor nærmest frit flyttes fra AD&D til et hvilket som helst andet spil, da magi og andet godt næsten ikke nævnes i teksten. Det ville derfor være oplagt at køre Night of the Walking Dead som Warhammer Fantasy Roleplay-scenarie, eller måske endda lade det udspille sig i det historiske Louisiana.

Mulighederne er mange, men et godt råd vil være at peppe de levende døde lidt op, så de ikke fremstår helt så stive som i teksten. Sagen er nemlig den, at alle zombierne ligger under for Hit Points-systemet og har de først mistet alle deres livspoint, dør de. Her vil det være langt mere virkningsfuldt kun at lade zombierne dø ved slag og skud i hovedet – præcis som på film. Det vil gøre dem mere skræmmende og øge underholdningsværdien betydeligt. Dette gælder sådan set for alle elementer i scenariet. Pepper man begivenheder lidt op og gør dem en smule mere ekspressive, øges virkningen og stemningen en hel del.

Overset perle

Alt i alt er Night of the Walking Dead en ret overset perle. Det er nok blandt de bedste scenarier TSR har udgivet overhovedet, og utvivlsomt det bedste, der nogensinde er udkommet til Ravenloft. Historien er så enkel, at den frit kan anvendes i enhver fantasykampagne og samtidig er scenariet oplagt som one-shot for vennerne.

Det fanger på den smukkeste vis de gode elementer ved zombiegenren i det hele taget, og tilmed er hele herligheden særdeles stemningsfuldt illustreret af Stephen Fabian. Skulle du derfor falde over Night of the Walking Dead, bør du utvivlsomt købe det. Scenariet kan sagtens bruges, og du behøver ikke frygte en omgang AD&D-sødsuppe. Det her er mere end solidt håndværk og fortjener at blive spillet.

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: Fantasy, Zombier