Planet Pulp

Natteværelset (engelsk: In the Night Room) er en selvstændig fortsættelse til Peter Straubs bog Skyggernes Hus, som godt kan læses uden kendskab til den første roman. Der er dog en del referencer til den første bog, så det vil være en god idé at læse den først.

Emails fra afdøde

Tim Underhill er forfatter med et forfatterskab, der bl.a. henter inspiration i traumer over drabet på hans søster i barndommen og hans nevøs forsvinden (hvilket skete i Skyggernes Hus). Tim hjemsøges af sin søster, om end han ikke helt kan finde ud af, hvad det er, hendes spøgelse forsøger at fortælle ham.

Søsteren er dog ikke den eneste fra dødsriget, der forsøger at kontakte Tim. Han får dagligt emails fra afdøde personer fra sin hjemby, og efterhånden begynder Tim at kunne se et mønster i beskederne. Han begynder at kommunikere med den ene af disse; en afdød der dog ikke er fra hjembyen, men en som døde for flere hundrede år siden.

Forfattere med problemer

En dag Tim sidder på en café, bliver han opsøgt af en fanatisk bogsamler, der gerne vil have ham til at signere en stak eksemplarer af Tims nye bog. Bogsamleren fortæller, at grunden til, at han køber så mange eksemplarer af samme bog er, at han jagter den “rigtige bog”. I alle bøger sniger der sig fejl og mangler ind, men hver gang der trykkes en ny bog vil enkelte eksemplarer indeholde den rigtige historie, hvor disse fejl og mangler ikke er til stede, og som indeholder den historie som forfatteren ønskede at skrive, og ikke den som han faktisk har fået udtrykt på papiret. Bogsamleren virker skræmmende på Tim, og det viser sig også, at han ikke er sådan at slippe af med igen.

Forfatterinden Willy har også sine kvaler. Hendes mand og datter er blevet dræbt, og hun er nu begyndt at mistænke sin nye forlovede for at have haft en finger med i spillet. Willy er også begyndt at høre sin afdøde datter kalde på hende, bl.a. hører hun denne kalden fra et forladt pakhus. Hun er ved at være sikker på, at hun er blevet sindssyg, da der samtidig begynder at “forsvinde” flere timer af hendes liv. Hun kan nogle gange stige ind i sin bil for i næste øjeblik at befinde sig på sit destinationssted uden at kunne huske den mellemliggende transporttid.

En dag hvor Tim holder en oplæsning af sin nyeste bog i en boghandler, kommer Willy ind, og de får begge følelsen af, at de kender hinanden. Det er dog kun Tim, der har en fornemmelse af hvorfra – en fornemmelse som skræmmer ham. Willy minder i alarmerende grad om hovedpersonen i den bog, som han arbejder på lige nu.

Ikke alt forklares

Natteværelset vandt Bram Stoker Award i 2004; en pris som Straub også har vundet for andre af sine bøger (bl.a. også for Skyggernes Hus), og i 2005 vandt han The Bram Stoker Lifetime Achievement Award. Straubs skrivestil er meget som Stephen Kings, som Straub da også har arbejdet sammen med et par gange. Det giver sig bl.a. udslag i fyldige beskrivende passager, hvilket gør, at bogen har nogle meget lange afsnit.

Straub er ikke ramt af den tendens, som mange andre forfattere er, med at alt skal forklares til sidst. Han nøjes med at komme med de forklaringer, som bogens personer når frem til, hvilket jeg synes en ordentligt horrorfortælling bør gøre. Spørgsmålet er så, om dette er en horrorroman? Jeg vil nok nærmere kalde den en thriller med overnaturlige elementer, men det samme ville kunne siges om mange Stephen King-bøger.

Natteværelset er en underholdende roman, der sagtens kan anbefales, og som sagt især til de, der allerede har læst Skyggernes Hus.

Natteværelset er venligst stillet til rådighed af TV2.

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Fortsættelse, Spøgelser