Planet Pulp

Det første album med musik fra Twin Peaks præsenterer knap 50 minutters musik fra seriens første sæson. Det er langt fra al musik fra første sæson, men albummet formår alligevel at præsentere et nogenlunde afrundet indtryk af seriens musik og vigtigst af alt, så indkapsler albummet til perfektion seriens stemning.

Hovedtemaet blev til før serien

Musikken til Twin Peaks blev komponeret af den dengang 53-årige komponist og sangskriver Angelo Badalamenti, der havde været aktiv indenfor film og tv siden 1970’erne.

Badalamentis karriere tog dog først for alvor fart i kølvandet på Blue Velvet (1986), hvor han oprindelig blev ansat som Isabella Rossellinis sanglærer. Det fik Lynch til at hyre Badalamenti til at komponere filmens musik, og deres samarbejde blev udvidet, da det ikke lykkedes Lynch at få rettighederne til sangen “Song to the Siren” af This Mortal Coil.

I stedet skrev Lynch og Badalamenti sammen sangen “Mysteries of Love” – den første sang, Lynch skrev tekst til.

Dette samarbejde skulle vise sig at blive betydningsfuldt for musikken til Twin Peaks, for uagtet at Lynch formentlig under alle omstændigheder havde hyret Badalamenti til at komponere scoret, blev hovedtemaet til Twin Peaks faktisk til, før serien.

Sangskriveren Lynch

Efter at Lynch og Badalamenti havde skrevet “Mysteries of Love” til Blue Velvet, tilfaldt det Badalamenti at finde en sangerinde. Valget faldt på Julee Cruise, som Badalamenti tidligere havde mødt.

Lynch og Badalamenti var så begejstrede for Cruise, at de besluttede sig for at fortsætte samarbejdet som henholdsvis tekstforfatter, komponist og sanger, hvilket førte til Cruises debutalbum Floating into the Night, der udkom i september 1989.

En af sangene på albummet var “Falling”, som Lynch året efter valgte at bruge som hovedtemaet til Twin Peaks. Julee Cruise dukker også selv op i serien – i både første og anden sæson – hvor hun som sangerinde på den lokale honky-tonk The Road House fremfører flere numre fra Floating into the Night.

Tre numre fra Floating into the Night indgår på albummet med musik fra Twin Peaks, og yderligere ét nummer høres i seriens sæson to.

Driver af stemning

Badalamentis musik til Twin Peaks er ligeså eklektisk som serien selv: En blanding af jazz, 1950’er-guitar-twang og skummel atmosfærisk musik, realiseret som en blanding af synthesizere, klaver, elguitar, bas, trommer, klarinet, fløjte og saxofon.

Det lyder som en mærkelig blanding, og det er det på sin vis også. Sikkert er det i hvert fald, at Badalamentis musik til Twin Peaks er øjeblikkeligt genkendeligt – gennemført i en stil, der er helt unik for serien og dens komponist.

Samtidig driver musikken af stemning, uanset om det er i det æterisk smukke hovedtema, det skummelt-smukke tema for Laura Palmer, det syret stemningsfulde i “Audrey’s Dance”, det upbeat jazzede i “Dance of the Dream Man” eller det seriøst creepy “Night Life in Twin Peaks”.

Musikbibliotek

Badalamentis tilgang til Twin Peaks var egentlig meget konventionel. Han komponerede en række temaer for seriens forskellige personer såvel som en mængde atmosfærisk musik.

Mange af temaerne indspillede han i forskellige variationer, hvilket gjorde det nemt at bruge den allerede indspillede musik løbende gennem serien, selvom han selvfølgelig måtte udvide seriens musikalske univers i sæson to.

Der synes altså til en vis grad at være tale om en situation, hvor meget af musikken eksisterede på forhånd og eksisterede som et stort bibliotek, der kunne bruges af seriens music editor.

Vi har siden fået et ret godt indblik i Badalamentis arbejde, da Lynch og Badalamenti fra 2011-12 lagde over 200 stykker musik ud til download på Lynchs hjemmeside under titlen The Twin Peaks Archive.

De frit tilgængelige lydfiler er siden fjernet, men man kan endnu i dag købe The Twin Peaks Archive (212 filer med en spilletid på næsten 10 timer) for 10 dollars! Men det var et lille sidespring.

Et af de bedst kendte tv-temaer nogensinde

Music from Twin Peaks præsenterer nogle af seriens væsentligste temaer samt de tre Julee Cruise-sange i et program på 10 skæringer med en spilletid på lige i underkanten af 50 minutter – programmet er udvalgt med henblik på at skulle kunne ligge på en LP såvel som en CD, deraf den relativt begrænsede spilletid.

Albummet åbner med “Twin Peaks Theme”, instrumentaludgaven af “Falling”, der endnu i dag står som ét af de bedst kendte og mest originale tv-temaer nogensinde.

Med sit dvælende tempo, twangy guitarer og svævende synthflader er hovedtemaet en studie i idyl – særligt når det høres i serien med credits-sekvensens billeder af et savværk, et vandfald og en langsomt strømmende flod.

Som så meget andet i serien er hovedtemaets idyl naturligvis en tynd fernis over det, der i virkeligheden foregår i Twin Peaks, men illusionen er fuldendt i de fem minutter, nummeret varer.

Det egentlige hovedtema

“Laura Palmer’s Theme” (nr. 2) er formentlig det af seriens temaer, der høres flest gange, og i virkeligheden kan man godt diskutere, om det ikke nærmere er dette tema, der burde kaldes seriens hovedtema.

Temaet for Laura Palmer består af fire dele: Først en dyster indledning med et tema på 3+7 toner, der gentages nogle gange. Derefter beskriver en stigende, smuk tonerække endnu et tema og endelig – på toppen af tonerækken – kommer et tredje, smukt tema, inden vi vender tilbage til det dystre tema fra indledningen.

Historien om, hvordan Badalamenti kom på Palmer-temaet er berømt blandt fans af serien. I et interview med Rolling Stone fra 2014 fortalte Badalamenti historien endnu engang:

David said, ‘Start it off foreboding, like you’re in a dark wood, and then segue into something beautiful to reflect the trouble of a beautiful teenage girl. Then, once you’ve got that, go back and do something that’s sad and go back into that sad, foreboding darkness’.

Det tog 20 minutter for Badalamenti at omsætte Lynchs instruktioner i musik, og selvom komponisten tilbød at arbejde videre med temaet, at udvide lidt på det, sagde Lynch nej. Han syntes, det var perfekt, som det var.

Det kan man ikke fortænke ham i, for selvom Laura Palmers tema måske nok er meget simpelt, sammenlignet med mange andre temaer, så er det både rammende, smukt og stemningsfuldt.

Horrorjazz

To andre væsentlige tematiske elementer i seriens musik introduceres i “Audrey’s Dance” (nr. 3). Dels er der det primære tema, fremført på vibrafon (muligvis synthesizet), klarinet og saxofon, dels er der den underliggende basgang.

Begge optræder mange gange i seriens musik og alene på dette album dukker temaet og basgangen op i yderligere tre cues, men i ganske forskelligartede fremførsler og instrumenteringer – “Freshly Squeezed” (nr. 5), “The Bookhouse Boys” (nr. 6) og “Dance of the Dream Man” (nr. 9).

Selve temaet fra “Audrey’s Dance” må ikke forveksles med et tema for Audrey Horne som sådan; snarere synes temaet at være associeret med byen mere generelt og måske også med “The Dream Man” – dværgen i agent Coopers syrede drøm. Men her bevæger vi os ud i en tolkning, der ville kræve noget mere tid og plads at redegøre for.

Dog skal det siges, at temaet blandt fans ofte refereres til som “Dream Man”-temaet, hvilket jeg også gør her.
“Audrey’s Dance” er derudover et syret, ekstremt stemningsfuldt, cue, hvor sax, klarinet og vibrafon kombineres i en drømmende, men også atonal og stedvist næsten skræmmende cocktail, som man fristes til at definere som horrorjazz.

Reprise og montage

“Freshly Squeezed” er som sagt en reprise af de tematiske elementer fra “Audrey’s Dance”, men introducerer derudover to andre tilbagevendende elementer i Twin Peaks‘ musik, dels fingerknips, dels trommeslagerens brug af whiskers. Det er også yderligere to elementer, der er med til at sætte en fed streg under Twin Peaks-musikkens jazzinspiration.

“The Bookhouse Boys” er en montage, der kombinerer flere cues. Den starter med en spøgelsesagtig fremførsel af Dream Man-temaet på saxofon (med rumklang), delvist suppleret af trommer, inden introduktion af et helt nyt tema på elguitar.

Dette simple guitar-motiv på 3+3 toner bruges i serien som tema for den hemmelige loge The Bookhouse Boys. Herefter høres det indledende motiv fra Laura Palmer-temaet, inden yderligere et nyt tema introduceres, et drillende lille tema på 11 toner, der i serien typisk høres, når Audrey Horne udspionerer sin skurkagtige far. Hvorvidt man derfor nærmere skal associere temaet med Ben Horne kan derfor diskuteres, men nu er vi igen ude i detaljen.

“Night Life in Twin Peaks” er albummets eneste regulære cue med (stort set) utematisk underscore, og her er vi i den regulært skræmmende del af Twin Peaks‘ musikalske univers. Creepy synth-flader smelter sammen med synth-effekter, fløjte og klarinet og skaber en gennemført uhyggelig stemning.

I “Dance of the Dream Man” er vi til gengæld tilbage i den jazzede stil fra tidligere med fingerknips, bas, trommer og saxofon. Det er i både basgang og tematisk fremførsel (på saxofonen) endnu en reprise af Dream Man-temaet, blot i en meget ren, regulær og virkelig upbeat jazzet udgave.

“Love Theme from Twin Peaks” (nr. 10) er i tematisk forstand en reprise af “Laura Palmer’s Theme”, blot i en anden instrumentering, så hvorfor der sondres titelmæssigt mellem de to, har jeg aldrig forstået.

Velkomne tilføjelser

Foruden de syv tracks, der er omtalt indtil videre, indeholder albummet som tidligere nævnt også tre skæringer med Julee Cruises vokal, heraf også vokaludgaven af “Falling”, der lukker albummet som nr. 10.

De to andre er “The Nightingale” (nr. 4) og “Into the Night” (nr. 7), der begge har Cruises æteriske vokal til fælles, men som derudover er stemningsmæssigt ret forskellige.

Hvor “The Nightingale” er en smuk og enkel ballade med twangy guitarer og en drømmende stemning, er “Into the Night” en betydelig mere dyster – men ikke mindre smuk – affære, der domineres af synthesizerflader og Rhodes-orgel og har en vidunderlig solo for basklarinet.

Alle tre Cruise-sange er velkomne tilføjelser til albummet, om end de måske fylder mere på albummet end sangenes rolle i serien retfærdiggør.

Fantastisk album

På trods af, at albummet kun skraber overfladen af den ret store mængde musik, Angelo Badalementi komponerede til første sæson af Twin Peaks, er det – ligesom seriens første sæson – en overordentlig helstøbt affære.

I sit nøje udvalg af temaer og montager, koblet med de tre Julee Cruise-sange, indfanger albummet seriens stemning til perfektion, og derudover er musikken også i sig selv en fornøjelse at lytte til. Dermed står albummet både som et fantastisk godt tv-musikalbum og et godt album helt generelt.

Nummerliste:
1. Twin Peaks Theme (5:06)
2. Laura Palmer’s Theme (4:52)
3. Audrey’s Dance (5:17)
4. The Nightingale (vocal by Julee Cruise) (4:56)
5. Freshly Squeezed (3:48)
6. The Bookhouse Boys (3:29)
7. Into the Night (vocal by Julee Cruise) (4:44)
8. Night Life in Twin Peaks (3:27)
9. Dance of the Dream Man (3:41)
10. Love Theme from Twin Peaks (5:04)
11. Falling (vocal by Julee Cruise) (5:21)

Total spilletid: 49:45

Anmeldt i nr. 139 | 13/05/2017

Stikord: Twin Peaks