Mum & Dad

Budgettet på Steven Sheils debutfilm Mum & Dad (2008) var kun på sølle 100.000 pund! Det er flot, at man kan lave en gyserfilm med så få penge, men kunne man så ikke have lavet én, der var uhyggelig i stedet for at lave en latterlig omgang torturporno á la Hostel (2005)? Jeg blev noget overrasket, da jeg så, at selveste BBC Films har været med til at finansiere filmen, for det er normalt ikke den slags film, man forbinder dem med.

Mød psykopat-mor og psykopat-far

Filmens uheldige hovedperson – den unge polske pige Lena (Olga Fedori) – arbejder som rengøringskone i Heathrow-lufthavnen. På jobbet møder hun kollegaen, pigen Birdie (Ainsley Howard), der umiddelbart virker som en sød og rar pige. Med sig har Birdie sin bror Elbie (Toby Alexander), der er udsædvanlig stille.

Da Lena misser sin bus, tilbyder Birdie en tur forbi hendes forældres hus. Men idet Lena træder indenfor i huset, bliver hun slået ned og får en indsprøjtning direkte i halsen, så hun ikke kan skrige. Bagefter vågner Lena op til et sandt mareridt. For Birdie og Elbies mor og far er nogle klamme og syge psykopater, der slår og torturerer, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt! For at overleve dette helvede, må Lena lege med på mor og fars regler for ellers dør hun..

Klam og ulækker

Mum & Dad er heldigvis kun på 85 minutter, men efter blot 20 minutter var jeg ved at få nok af filmen. De klamme scener, der involverer tortur, vold og onani var ganske enkelt for meget for mit vedkommende. Rent visuelt er filmen ellers godt fotograferet, og indendørsscenerne ulmer af mørke og ondskab og står som en godt kontrast til de lyse udendørsscener.

Man må tage hatten af for skuespillernes mod. Som Lena gør Olga Fedori hvad hun kan med en ellers sølle skrevet hovedrolle. Ainsley Howard som Birdie spiller rollen som psykopatdatteren ganske godt, mens Toby Alexander som den stille Elbie gør indtryk med sin mimik, der udtrykker karakterens smerte og skyldfølelse over at adlyde sine forældre.

Titelrollerne som mor og far spilles uhyggeligt godt af Dido Miles og Perry Benson. Miles er kort sagt syg i hovedet som moderen, der virker som en sød kvinde, men er ond og ubehagelig, når det gælder. Benson er direkte klam i alle sine scener og kan til tider være svær at se på, men det er jo meningen med figuren.

En såkaldt sort satire

Mum & Dad prøver ihærdigt og desperat på at få sin sorte humor til at fungere. Især i to scener hvor der bliver set porno, mens der spises morgenmad og til juleaften, hvor mor og fars tidligere ofres lemmer hænger rundt omkring i stuen som julepynt!

Filmen virker som en sort satire, der forsøger på at gøre oprør mod den engelske og småborgerlige middelklasse, men jeg kunne ikke undgå at tænke på Josef Fritzl – manden der holdt sin datter fanget i sin kælder i mange år og fik mange børn med hende, mens han holdte den pæne facade som et normalt menneske. Det samme forsøger mor og far at gøre i filmen her.

Humoren i Mum & Dad virker overhovedet ikke efter hensigten og fremstår i stedet som noget fra et dårligt sketch show i helt upassende rammer. Man skal med andre ord have en meget særlig og syg form for humor, hvis man kan se det sjove i den.

Svær at anbefale

Konsekvensen af alt dette er, at jeg har meget svært med at anbefale Mum & Dad, med mindre man har en interesse for at se film om alternative familieforhold! Hader man torturpornogenren, så se heller en gyserfilm, der fokuser på det uhyggelige og ikke på det ulækre.

Mum & Dad er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 61 | 13/11/2010

Stikord: Tortur, Torture porn