Planet Pulp

Vi har med David Petersens Mouse Guard at gøre med en fremragende og mørk fabel, hvor de tapre mus prøver at overleve i en hård og grusom verden. Vi er dog i ”mørkhedsgrad” langt væk fra eksempelvis Art Spiegelmans tegneserie Maus (1986-91), hvor mus indtager rollerne som jøder og katte er nazisterne.

Fortjent prisvinder

Mouse Guard: Autumn 1152 samler seks hæfter, der oprindeligt blev udgivet i perioden fra februar 2006 til januar 2007. Seriens anden del, Mouse Guard: Winter 1152, udkommer i en samlet udgave i efteråret 2009, og Petersen påbegynder den tredje serie, Mouse Guard: Black Axe 1099-1116, senere på året. Ikke overraskende vandt serien i 2008 både Eisnerprisen for ”Best Publication for Kids” og ”Best Graphic Album-Reprint” for den samlede udgave af Mouse Guard: Autumn 1152.

Man skal være opmærksom på, at denne samlede udgave er udgivet med to forskellige titler, Mouse Guard: Autumn 1152 og Mouse Guard: Fall 1152, fra henholdsvis Titan Books og Archaia Studio Press. Udgivelserne er med sine 192 sider identiske med hinanden, og forskellen i titlen skyldes, om du har en udgivelse fra England eller USA, da englændere betegner efterår med “autumn” og amerikanerne med “fall”. Så fortvivl ikke hvis du ser de forskellige titler: der er det samme lækre indhold.

Musene boltrer sig i et anderledes format

Rent grafisk skiller albummet sig væsentlig ud fra andre tegneserieudgivelser. Formatet, som er 20,3 cm x 20,3 cm i modsætning til standardmålet på tegneseriealbums som er 16,5 cm x 25,4 cm, ligner mest af alt en indbydende børnebog af den slags, ens morfar læste højt fra, da man var lille.

Albummet, eller bogen om man vil, er udgivet i en lækker hardcoverudgave med smudsbind. Når man åbner albummet ser man først et lækkert og meget realistisk kort over ”Mouse Territories 1150”. Man bladrer ivrigt videre, og efter forordet går vi så for alvor i gang. Det lækre glatte papir giver fuld valuta for pengene i forhold til Petersens tegninger, og man føler ærlig talt, at der kræses godt og grundigt for læseren.

Da selve fortællingen slutter, følger et appendiks som får mit mundvand til at løbe i vand, og som viser, at Petersen både har tjek på sit univers og sin mytologi. I appendikset finder vi bl.a. afsnittet ”Common Mouse Trades”, hvor vi eksempelvis ser en tegning af en møller med dertilhørende illustration. Det er den slags detaljer, som gør, at man med jævne mellemrum finder albummet ned fra hylden.

Luke Crane, manden bag bl.a. det meget anerkendte generiske fantasyrollespil The Burning Wheel (2002), lavede i 2008 et rollespil baseret på Mouse Guard, der rent grafisk ligner tegneserien, med illustrationer af David Petersen selv, og den vil vi som en anden vellugtende ost snart kaste os over her på Planet Pulp.

Petersen skriver i denne samlede udgaves forord, at han fik idéen til Mouse Guard tilbage i starten af 90’erne. På hans gamle notepapirer stod der idéer til musenes samfund. Derefter fulgte der skitser af tre mus, og i 2005 begyndte Petersen for alvor at tegne. Vi kan som læsere være glade for at få et indblik i en ganske unik fantasysetting: vi er i noget der minder om vores middelalder, men der er ingen mennesker. Til gengæld er der masser af dyr, både fredelige og rovdyr.

Problemer i musehullet

Petersen følger, som seriens titel antyder, musene og deres samfund. Mere specifikt er vores hovedpersoner medlemmer af den legendariske Mouse Guard. Oprindeligt blev denne garde dannet, da der var krig, hvor den fungerede som en eliteenhed. Nu, i 1152, er der ikke længere krig, og The Mouse Guard indtager andre roller i samfundet som eksempelvis bodyguards, stifindere og spejdere.

De forskellige musesamfund ligger meget spredt, og da naturen og dennes beboere godt kan give problemer for de små mus, er der brug for seje krigere til at beskytte rejsende og lignende. Vores historie tager sin begyndelse med at vi ser en mus slæbe på sin kære. Pludselig bliver den lille mus dækket af en sort skygge, og scenen skifter.

Vi møder nu de tre musegarder Lieam, Kenzie og Saxon. De er sendt på opgave af deres leder Gwendolyn for at finde den mus, vi så i albummets indledning. Efter en brutal kamp med en slange, finder den lille trio et kort, som viser, at nogen vil angribe Lockhaven, som er musegardens hjemsted. Et skummelt komplot, en legendarisk kriger, intriger og kamp. Alt dette, og meget mere, indeholder denne meget underholdende fortælling, og jeg vil ikke røbe mere af plottet her, da det i al sin simpelhed er meget, meget spændende.

Inspirationen

Petersen har uden tvivl læst børneklassikere som Winnie the Pooh (Peter Plys) (1926) af A.A. Milne og The Wind in the Willows (Vinden i Piletræerne) (1908) af Kenneth Graham. Det er to udødelige klassikere, som både har til gården og gaden, til voksne og børn, og hvor fablen bruges helt fantastisk til at skabe meget rørende fortællinger. Et lille nik til The Wind in the Willows finder man i indledningen til Mouse Guard, hvor der står følgende:

”Thus the Mouse Guard was formed. After persevering against a weasel warlord in the winter war of 1149, the territoriums are no longer as troubled”.

For hvem husker ikke de nederdrægtige væsler i The Wind in the Willows? Men det er ikke kun rent litterært, at Petersen har kigget Milne og Graham over skulderne. Den engelske tegner Ernest Howard Shepard var kendt for at tegne meget menneskelignende dyr, og han illustrerede da også både Winnie the Pooh (førsteudgaven fra 1926) og The Wind in the Willows (første gang til en udgave fra 1931). Når man ser på Shepards tegninger, er det tydeligt, hvor Petersen blandt andet har hentet inspiration. Se blot på Shepardeksemplet her i anmeldelsen.

Af mere moderne forløbere bør nævnes Stan Sakais fremragende tegneserie Usagi Yojimbo (1984-), som ligeledes er en fabel, hvor vi følger en ronin-kanin i det feudale Japan. Der er en del lighedspunkter mellem de to serier, men alligevel er de meget forskellige. Hos Sakai er humoren mere udtalt, og den visuelle side langt mere catoonish, men samtidig opererer begge serie med begreber som ære, mod og det gode mod det onde. Og begge serier har seje krigere som deres omdrejningspunkt.

En anden stor forskel er, at Sakai lader sine ”dyr” bebo noget der visuelt ligner en komplet menneskelig verden, mens Mouse Guard mere har fokus på den specielle museverden. Tilfælles har begge serier en voldsom charme og en kærlighed til idéen om fablen, hvor man gennem dyrene afspejler den menneskelige verden.

En lækkerbisken og et mesterværk uden huller i osten

Petersen er på alle leder og kanter en fremragende tegner og historiefortæller. Intet mindre. Han formår både at skabe smukke tableauer og fed action. Mouse Guard er slik for øjnene, og er lavet af det stof, der skaber fantastiske drømme. Der er både noget for børn og voksne, og tegneserien har den tidløse kvalitet, som ofte kendetegner mesterværker.

Her finder vi ikke våde mangaøjne, moderne sci-fi, superhelte eller stilistiske eksperimenter. Mouse Guard bør i min personlige bog få en plads blandt tegneseriens helt store værker. Ikke fordi historien er noget unikt, men fordi Petersen formår at fortælle den stramt og effektivt. Samtidig er det mytologiske univers og idéen med musene veludført, og alle siderne oser langt væk af stemning.

Dertil kan man så også tilføje, at selve plottet er basalt spændende, og man forstår godt, at der allerede tales om en mulig filmatisering. Det der så løfter tegneserien hele vejen op er de lækre illustrationer og farvelægningen, som holder øjnene fast og som bliver malet ind på nethinden.

Petersen formår både at lade tegneserien være ”død” illustration og ”levende” tegneserie på én og samme tid, og han udnytter begge formers styrker til fulde. Kort sagt er Mouse Guard en illustreret klassiker med fart over feltet, hvor det litterære og det grafiske sammen går en smuk tur langs søen hånd i hånd. De bedste anbefalinger skal lyde herfra!

Anmeldt i nr. 45 | 13/07/2009

Stikord: Fabel, Fantasy