De fleste danske tegneserielæsere vil nok kende ham som Marvel Morten. Kunder der ofte kommer i butikken Fantasks tegneserieafdeling, har nok set ham stå bag disken og venligt svare på spørgsmål og komme med råd om alt mellem himmel og jord. For de der ikke kender til Morten Søndergård kan man kort sige, at han har været redaktør og oversætter på de danske udgivelser af Marvel-hæfter gennem 22 år, han har arbejdet bag disken i tegneseriebutikken Fantask siden 1980, og at han nok er en af dem i universet der kender mest til Marvel Comics.
Planet Pulps udsendte skribenter var så heldige at få en aftale med Morten i hans private gemakker i København. Vi havde en masse spørgsmål vi gerne ville have svar på, men samtalen udviklede sig også i mange retninger, da Morten er en mand som besidder en stor viden og som har noget fornuftigt at sige om de fleste ting der befinder sig indenfor “Nørd-Spektret”.
Morten bor i en stor lejlighed, der er et sandt Mekka for folk der bare har lidt interesse indenfor tegneserie, bøger og film. Hele den ene stue er nærmest tapetseret med bogreoler, der er fyldt med engelske paperbacks, hvor af størstedelen er science fiction som er Mortens foretrukne genre når det kommer til skønlitteratur. En anden stue er TV-rum, hvor der foran den store fladskærm er placeret stor, lækre læderstole. På en reol er der fyldt med DVD-film. Der hvor selve interviewet foregik, var i Mortens kontor, der er proppet med tegneserier. Indgangsvinklen til samtalen kom da også til at handle om tegneserier, og specielt Marvel, da det er inde for dette emne at Morten er mest profileret.
“Navnet Marvel-Morten er en parafrase over Super-Ove, og det var Henning der tvang mig til at bruge det, vil jeg lige påpege“. Til spørgsmålet om der kommer til at stå MARVEL MORTEN på Mortens gravsten bryder han ud i latter og svarer kort: “Det er vi to om at bestemme”. Morten er oversætter og tegneserieorakel. Kundskaberne er selvlærte og kommet ved at læse en masse amerikanske bøger, se en masse amerikanske film og samtidig have et godt greb om det danske sprog. Man skulle måske tro, at Morten har en aparte smag og en elsker af det sleazy. Men faktisk er han mest til de klassiske værker, både inden for film, tegneserier og bøger. Gennem sin store viden om Marvel kom Morten i begyndelsen af 80’erne i kontakt med Henning Kure på Interpresse:
“Henning Kure vidste at jeg kunne Marvel-universet forfra og bagfra og han havde fået fat i de skandinaviske rettigheder til Marvel. Jeg var nok på det tidspunkt den mest højtråbende Marvel-fan, og jeg har aldrig mødt nogen der ved så meget som mig om Marvel. Henning var, lige som jeg, irriteret over at de folk der før havde redigeret Marvel på dansk, ikke havde haft nogen idé om hvad der foregik. Det var som at se blinde slås. Folk vendte tilbage fra de døde, før de faktisk var døde. Det var mennesker uden holdning til universet. Det startede i efteråret 1984. Om sommeren havde Henning og jeg siddet og planlagt hvordan den danske udgave af Marvel skulle blive udformet. Der skulle komme et blad om ugen osv. Så tog vi fat med 100 siders sort/hvid hæfter der skulle forklare baggrunden for universet, og så skulle der være faste serier med Projekt X, Hulk og Edderkoppen – Det hele begyndte at køre derfra“.
Men hvornår opstod Mortens interesse for tegneserier?
“Det startede i starten af 60’erne da min mor købte Den Mystiske Stjerne til mig; den udkom i 1960 og var jo den første Tintin. Med dårlig oversættelse, men det er jo en helt anden historie. Det er noget jeg kan huske. Og så indtalte min far noget Anders And til mig på bånd, så jeg kunne sidde og bladre, og så slap han jo også for at læse højt. Og senere hen kom så Batman og Superman, og dem blev jeg evigt fascineret af. Så begyndte jeg også at læse en masse bøger. Før i tiden havde man en betegnelse, “Bogdropper”, som ikke bruges mere, men pointen er, at enten læser man eller så læser man ikke. Hvis man læser, og er en Bogdropper, læser man alt: tegneserier, bøger, telefonbøger, ja, hvad som helst. Jeg slugte alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, og en vis procentdel af det var også tegneserier“. Men det var i mødet med Marvel at byggestene for Mortens fremtid blev lagt, og hans skæbne som Marvel Morten beseglet:
“Min Marvel-interesse opstod da de første gang udkom på dansk, dengang Dæmonen og Edderkoppen udkom. De kom i sort/hvid tilbage i 60’erne og det var også starten på den første store Marvel-bølge i Danmark, som blev udgjort af 60 numre Dæmonen, der kom nogenlunde kronologisk, og så 20 numre af De Fantastiske 4 samt 22 numre af Edderkoppen. Det var heldigt, for alle tre ting var ret gode. Og så kunne jeg jo godt fornemme, at der var en masse udenom som jeg ikke vidste en skid om. Det er jo en af de grundlæggende fascinationer ved Marvel, som eksempelvis også en tv-serie som Twin Peaks har: Det at man ikke aner hvad der foregår, er det der hiver en ind. Hvad fanden er det for en figur og hvad laver han, og hvorfor er de sure på hinanden, måske de har været oppe at slås før? Så er der jo også lidt soap opera over Marvel og man kan betegne superhelte som sæbe operaer for mænd, selv om der jo nok er nogen der ikke vil vedkende sig dette. Det var et kæmpe univers man blev trukket ind i, og så kunne man ikke slippe ud igen“. En anden vigtig faktor i hele Mortens tilgang til Marvel, og tegneserier generelt, var åbningen af tegneseriebutikken Fantask:
“Da Fantask åbnede i 1971 kom jeg så i kontakt med de amerikanske Marvel-blade, og begyndte at købe dem der. Jeg gik i skole, det var vel omkring 10. klasse, næsten lige ved siden af Fantask. Der var ikke langt over til butikken og de mange tegneserier, og her fik jeg mange gode kontakter. I starten havde jeg ikke så mange blade, men kom i kontakt med folk der havde store stakke. Så lånte jeg flere hundrede af gangen og kværnede dem igennem. På et tidspunkt i midt 80’erne havde jeg faktisk noget nær en komplet Marvel samling og så solgte jeg omkring 70% af den. Og det lykkedes mig at sælge dem 2-3 år før “Silver Age Marvel” eksploderede i pris, så det var perfekt timet“.
Og efter den ironiske bemærkning slår Morten over i latter, da han godt er klar over, at det ikke var det helt rigtige tidspunkt at sælge på: “Grunden til at jeg solgte dem var, at jeg på det tidspunkt var begyndt at arbejde som oversætter, men jeg har stadig lidt tilbage af samlingen“, siger han og peger over på nogle store stakke af amerikanske Marvel-hæfter. “Jeg har beholdt det der betyder noget for mig. Nu er der gudskelov kommet en periode hvor alt bliver genoptrykt i store lækre værker, og dem kan jeg jo ikke lade være med at købe. Så jeg har nok faktisk nogenlunde den samme mængde, som jeg havde før jeg solgte ud af min samling“.
Man kunne måske tro at Morten er en hardcore samler, der vil have førsteudgaver og som pakker sine ting ind, så der ikke kan ske noget med dem. Men sådan hænger det ikke helt sammen: ” Jeg har et princip om at jeg ikke gider betale for meget for et enkelt hæfte, så vigtigt er det heller ikke for mig. F.eks. gider jeg ikke betale 5000 kr. for et enkelt blad – det kunne jeg aldrig drømme om, specielt ikke når jeg kan få det i et genoptryk, hvor trykket ofte er bedre. På det punkt er jeg ret afslappet, fordi det er historien der er det vigtige for mig. Jeg møder jo også hober af fanatiske tegneseriesamlere, hvor man ikke engang må røre deres blade. Det er lidt pjattet. Man skal selvfølgelig passe på sine blade, men jeg er jo død og borte lang tid før mine blade bliver til støv“.
Morten er, som man nok kan opfatte det, mest til superhelte med Jack Kirby som den helt store stjerne, men generelt er han også til de klassiske værker af eksempelvis Carl Barks, Hergé og Will Eisner. Af nyere ting er specielt Allan Moore og hans Watchmen det som Morten elsker mest. “Der findes ikke noget bedre end Watchmen. Du kan blive ved med at læse i den og der dukker hele tiden nye ting op. Der er bare én rigtig slem ting og det er, at instruktøren af 300 skal lave filmatiseringen af Watchmen. Det bliver en katastrofe. Det vil jeg sige på forhånd. Det bliver en ultrakatastrofe! Bare idéen om, at de tror at de kan fyre Watchmen af på én spillefilm er til grin. Det man burde gøre var at lave en HBO TV-serie på 12 afsnit med mig som producent“. Og her bryder vi så alle sammen ud i latter.
“Generelt er både min tegneseriesmag og filmsmag ret klassisk. Jeg hader obskure b-film fra 1943, som man aldrig har hørt om“. En kommentar der naturligvis falder Planet Pulp lidt for brystet, men det er jo svært at lære en gammel hund nye tricks.
Som oversætter har Morten en lang karriere bag så og vi var da også interesseret i at høre lidt om den måde, han har arbejdet som oversætter af tegneserier:
“Jeg var først og fremmest hyret til at redigere og lave brevkasse, men vi lavede også en dansk kronologi i stedet for den amerikanske Marvel-kronologi. Vi tog os friheder og lavede ting om. Især hos et sludrehoved som Chris Claremont; hans ting kan man lave hvad som helst om på. Derimod er en virkelig dygtig forfatter som Frank Miller god til at lave sine tekster så stramme, at det er meget svært, og heller ikke nødvendigt, at lave om på.
Men der er jo også det der kommer ind under redaktionel bearbejdelse: Teksten bliver fordansket. I de 22 år jeg arbejdede med stoffet, lavede jeg rigtig meget om, og jeg har aldrig fået hak for det. Det var mere detaljer jeg kunne få ris for, som hvis jeg havde skrevet planet forkert, og det var blevet til planteæderen Galaktus (Galaktus er nok den mest magtfulde person i Marvel-universet og han er mere en naturkraft end en rigtig person, red.) Detaljer som ikke havde noget med den overordnede redigering at gøre. Jeg kan huske, da jeg skulle oversætte den første Edderkoppen som Todd McFarlane havde lavet. Manden kan muligvis tegne, men skrive, det kan han altså ikke. Der var lange dialogstumper hvor han bare sludrede løs, og som jeg i stedet brugte til at underbygge historien med og prøvede at lappe alle hullerne i plottet.
Et er, at læse en historie, men noget helt andet er at oversætte den. Så lægger man mærke til alle fejltagelserne og hullerne. Med hensyn til McFarlane og at alt hans sjusk kunne komme igennem hos Marvel, skyldes nok, at han på det tidspunkt var den helt store stjerne. Han kunne tillade sig alt: Lad dog manden gøre som han har lyst, det sælger jo som varmt brød, sagde de sikkert. De laver jo også generelt fejl på Marvel da de er hårdtarbejdende mennesker. Jeg kan huske engang de var kommet til at farvelægge Joe Robertsons (en karakter fra Edderkoppen-serien der er sort, red.) kone hvid i stedet for sort. Så måtte jeg lave hele dialogen om, så hun blev til en tante i stedet for, så vi undgik spørgsmål i stil med: Hvad fanden, har han skiftet konen ud?“.
I et interview fra 1995 på Seriejournalen snakker Morten om syvårsreglen, der henviser til at Marvel-historierne gentager sig selv efter syv år, da de fleste af læserne er blevet udskiftet og derfor skal de nye læsere have hele historien forfra:
“Det er en regel der er blevet mere udvandet. Den amerikanske, og danske tegneserielæser, bliver ældre og ældre, og det er mere blevet til en fankultur end en købe/læse kultur. I gamle dage regnede man med at efter syv år, så var 75 % af læserskaren blevet udskiftet. Det er også derfor, at historier blev ved med at vende tilbage, da de nye læsere jo ikke har læst dem før, i stil med at Den Grønne Goblin endnu engang prøver at få krammet på Edderkoppen. Men i dag er gennemsnitsalderen på tegneserielæseren kraftigt på vej op, og mange af dem har læst tegneserier i 10, 20, 30 og 40 år.
Den bedste målgruppe lige nu er mænd i 40’erne med en disponibel indkomst. De køber hvad som helst, og det kan man også se på de enormt dyre samlinger der kommer frem konstant, som ikke er noget man sælger til børn. Det er de lækre indbindinger og de flotte tryk der sælger i dag. Og det gør også at historierne bliver mere lukkede og selvforstående, og det bliver sværere for den nye læser at komme ind. Nu skal historierne være på 5-6 hæfter, fordi så kan de passende trykke en paperback med alle hæfterne efterfølgende. Historien der er afsluttet på et blad, eller 30 for den sags skyld, findes ikke længere i dag. Der var engang i starten af 70’erne hvor Stan Lee og Marvel fandt ud af, at hvert album skulle være afsluttet. Og det holdt i tre måneder, så brød det sammen og de fortsatte deres uendeligt lange fortællinger“.
Men er Marvel en stor salgssucces?
“Man skal huske at Marvel aldrig har været det der har solgt bedst, men heller aldrig det der har solgt dårligst. Marvel har altid været kendetegnet ved at have mange trofaste læsere. De hopper ikke fra efter 2-3 år, men bliver ved til helvedet fryser til. Men det har aldrig været nogen super stor succes. I de 22 år jeg var med, var de 16 af årene fyldt med: Nej, nu lukker vi. Nu lukker vi. Nu lukker vi“.
Herefter faldt snakken over på Manga, som vi har set oversvømme det danske marked de senere år, og vi ville gerne vide, om Mangabølgen er et afsluttet kapitel eller om den bare bliver større. Og samtidig ville vi også gerne vide, om Manga har taget fokus væk fra andre tegneserier. Overordnet er Morten ikke specielt begejstret for Manga, og det var da også en stor dag for Morten, da Fantasks Manga-sektion blev flyttet over i rollespilsafdelingen:
“Det er nok fladet lidt ud. Men når der kommer en ny ting så ryger det op, og så finder det et normalt leje efter nogen tid og til sidst bliver det en del af alt det andet. Der kommer altid et nyt lag ovenpå. Det er ikke enten eller. Så Manga har ikke taget salget fra andre tegneserier, da det er en helt anden målgruppe. Det fede ved Manga er, at det har affødt en helt ny læserskare, der især består af piger. Og det var enormt lækkert også at få pigerne ind på markedet. Der har været 2-3 Manga-bølger gennem den vestlige kultur, hvor den seneste så afgjort har været den største. Der var også en mindre bølge i 80’erne, men den seneste, som begyndte i 90’erne, overgår dog alle de andre tilsammen.
Privat siger Manga mig ikke noget, og det er kun gennem min professionelle tilgang, at jeg har sat mig ind i tingene. Men Manga er da ganske fascinerende, eksempelvis er omkring 60 % af alt læsestof i Japan Manga. Manga findes i alle afskygninger, med eksempelvis gourmet-Manga. Folk læser det på gaden i Japan og der findes Manga-biblioteker. Nogen af dem er da også grafisk smukke, men de siger mig overhovedet ingenting. Der skal være kapper, flyvende mennesker og undertøjet uden på tøjet! “. Siger Morten med en god omgang selvironi og et smil på læben. Herefter faldt snakken på hvad der sælger godt på det danske tegneseriemarked og om hvordan fremtiden vil se ud:
“Der er heldigvis en masse forskellige ting. Manga sælger godt, men også amerikanske trade paperbacks. Det amerikanske marked er blevet et album- frem for et hæftemarked. Men det er også kendetegnet ved tegneserier for voksne, som eksempelvis Vertigo-linien tager sig af, og det hænger igen sammen med at køberne er blevet ældre. Det er ikke kun superheltehistorier, men også serier som eksempelvis The Walking Dead der sælger godt. Hele ideen med graphic novels er også noget der sælger godt og det vil det nok også fortsætte med.
Men igen, markedet aldrig som det var tilbage i 70’erne eller 80’erne, fordi der er kommet så mange andre tilbud. F.eks. hvis der havde været en X-Box 360 da jeg var 13 år, kan det godt være at jeg aldrig havde rørt en tegneserie. Jeg må nok indrømme, at jeg lige har smidt en hel uge væk på at spille Halo 3, og det synes jeg ikke er ubetinget dårligt, det er bare noget andet end tegneserier. Der er heller ikke nogen der kan sige hvordan tegneseriemarkedet er om 10 år. Det kan kun blive gæt. F.eks. troede man for 10 år siden, at nettegneserier ville blive det store hit, men der er ikke sket en skid. Og for 15 år siden troede man at CD-rommen ville erstatte bogen og der er heller ikke sket noget. For 12 år siden troede man at Virtual Reality ville blive det helt store, men hvad skete der? Ikke en skid. Folk tror altid at ting bliver erstattet, men det bliver bare lagt ovenpå”.
I interviewet på Seriejournalen fra ’95 var Morten ganske sikker på, at han ville være oversætter af Marvel når han var over 60. Men sådan skulle det ikke gå, for han stoppede som sagt efter 22 år. Måske der havde indfundet sig en klassisk omgang metaltræthed?:
“Ja, nu kan jeg jo argumentere for, at jeg stadig sælger det nede i Fantask og på den måde fortsat arbejder med tegneserier. Nej, jeg brændte totalt ud på at sidde og oversætte osv. Det må jeg indrømme, og erkendelsen kom for 4-5 år siden. Jeg har altid godt kunne lide at læse Marvel, men der var et tidspunkt hvor jeg fik nok, fordi jeg også sad og oversatte det. Før krisen kunne jeg faktisk sidde og oversætte Marvel i 10 timer og så bagefter sidde og læse det som afslapning, uden at tænke på at det var helt det samme. Det var jeg glad for at jeg kunne. Men langsomt blev jeg udbrændt af, at sidde og bruge alle weekender på Marvel. Det med at stå op på kl. 4 om morgenen og oversætter nogle timer og så ind i Fantask og arbejde, og så hjem og oversætte igen. Så bliver man til sidst en sur, gammel mand. Til gengæld gav det rigtig mange penge og jeg tænkte ikke på noget der kostede under 500 kr. Det var bare at bruge pengene. Jeg tjente jo flere penge på at oversætte end på at arbejde i Fantask. Hæfterne blev også længere og længere. 48 siders Edderkoppen kunne man overskue, men 120 siders Chris Claremont-vrøvl tappede kræfterne.
I dag er jeg faktisk lettet over at være væk, for nu kan jeg læse Marvel-blade i fred og ro. Før i tiden sad den lille redaktør hele tiden i baghovedet. Jeg har faktisk fordoblet min Marvel-læsning siden jeg stoppede. Nu er jeg fan igen. Dejligt!“.
I løbet af de senere år er filmmarkedet blevet oversvømmet med tegneseriefilmatiseringer, hvor Marvels helte er dem der sælger bedst. Det ville vi gerne høre Mortens mening om:
“Der sker jo det, at den generation i Hollywood der er vokset op med Marvel og tegneserier begynder at lave de ting de gerne vil. F.eks. er grunden til at Ghost Rider-filmen blev lavet, at producenten har læst tegneserien som barn. Det er jo bestemt ikke nogen fed figur, men ren nostalgi for producenten. En anden vigtig faktor er, at effekterne er blevet bedre og man har fået forfattere som har et forhold til heltene. Og eksempelvis med X-Men-filmen var man heldige at ramme en god skuespiller som Hugh Jackman til at spille Jærven”.
Til spørgsmålet om filmene ikke medførte et større salg af tegneserierne, svarede Morten noget overraskende: “Film betyder ikke særlig meget for salg af tegneserier. Det har de faktisk aldrig gjort. Da Tim Burtons første Batman-film havde premiere i Danmark, faldt salget på Batmat-bladet. Det kan muligvis have en lille positiv effekt der varer en måned eller to, men så flader kurven ud igen. Marketingsfolk elsker film fordi de tror at det vil få salget til at stige. Men siden Judge Dredd tog hjelmen af og Sylvester Stallone var inden under, så har det sku aldrig rigtig været det samme. Det var et hårdt slag og salget droppede fuldstændig. Jeg vil sgu’ da ikke læse en Stallone-tegneserie; tror de jeg er idiot eller hvad? Med Judge Dredd-filmen så man faktisk et eksempel på, at en film kunne dræbe et tegneseriesalg. F.eks. tog det også Tank Girl 10 år at komme sig over dens frygtelige filmatisering, og det var kun fordi tegneren Jamie Hewlett lavede illustrationer til musikgruppen Gorillaz, at Tank Girl kunne genopstå som serie. Selv overeksponeringen af Batman-filmen ødelagde tegneserien. Filmatiseringer giver ikke rigtigt bedre salg, men man risikerer at det ødelægger en tegneserie“.
Før den store bølge med Marvel-film, var der også tidligere forsøg og her hæfter Morten sig specielt ved én bestemt film: “Ja, Captain America var jo den bedste/værste Marvel film nogensinde. Det var en frygtelig omgang lort i en amerikansk/italiansk co-produktion“. Mortens favorit Marvel-filmatisering er Hulk, hvilket skyldes at instruktøren Ang Lee er en af Mortens favoritinstruktører, og den dårligste mener han er Daredevil, da den ødelægger karakteren. Men generelt er Morten ikke specielt glad for superhelte filmatiseringerne.
Planet Pulp så i september Morten på science fiction-festivalen Eurocon 2007, hvor han havde en stand med produkter fra Fantask. Vi ville derfor kort høre om Mortens opfattelse af Eurocon og mere generelt om kongresser og subkulturer:
“Hun er en sød gammel dame, men hendes bøger er noget sjusk (om Anne McCaffrey der var æresgæst på Eurocon 2007, red.) Men samtidig er hun også en af de forfattere jeg har solgt allermest af, så jeg hilste da også ærbødigt på hende og takkede for hendes indsats. Det irriterer mig at Star Trek og Star Wars kommer ind over kongresserne. Jeg elsker Star Wars-filmene, men den slags hører ikke hjemme på en ordentlig sci-fi convention. For mig skal det være en læsende festival. Og generelt er jeg ikke et foreningsmenneske. Jeg er typen der godt kan lide og sidde og rode med tingene med mig selv”.
Så spurgte vi Morten, om man kommer til at se ham i en Star Trek-kostume: “Nej, gud forbyde det“, svarede han prompte. “Nej, det er et aspekt af fankulturen som er meget sjovt osv. Og Star Wars er jo slet ikke sci-fi, men en god omgang rumeventyr. Jeg er til hård og litterær SF. Altså det gode, klassiske og velskrevede science fiction. Sådan noget der tvinger folk til at tænke nye tanker. Jeg har det indtryk, ikke for at være grov, at den danske Star Trek-forening ikke kværner sig gennem den hårde science fiction-litteratur. Der findes de her sub-kulturer af fans, der produceres ting til, og hvis man hører til dem der kun læser en enkelt bog om måneden, så produceres der nok bøger til eksempelvis Star Trek og Star Wars, så man aldrig løber tør eller kan slippe ud. Når der hele tiden kommer nyt bliver man holdt fanget i subkulturen“.
I Mortens afdeling af Fantask er der udover tegneserier også en masse romaner. Både horror, science fiction og fantasy i lange baner. Vi ville derfor høre hvad Mortens syn var på game fiction romanerne (romaner der er baseret på et spil eller rollespil, f.eks. Warhammer eller D&D, red.):
“Der er jo f.eks. Dragonlance-bøgerne, som i mine øjne er elendigt skrevet, men de har skabt en subkultur. For mig er det Netto-fantasy“. Morten er dog godt klar over, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da han jo selv læser Marvel som heller ikke er den store litteratur: “Jeg får jo en stor del af min crap-læsning dækket ved at kværne mig igennem Marvel-hæfter. Når der er noget man godt kan lide, så er ens hjerne utrolig tolerant overfor de fejl der er i tingene. Jeg er særdeles fordomsfri når jeg læser om superhelte, men når det f.eks. kommer til film eller teater, er jeg meget kritisk“. Og så alligevel ikke helt. For Morten er, sjovt nok, en kæmpe fan af Buffy-serien. Morten bruger efterfølgende lang tid på at forklare, hvorfor Buffy er så god.
Da vi var ved bøgerne, ville vi gerne høre om Mortens syn på både Harry Potter og Ringenes Herre:
“Det er underligt at en så middelmådig forfatter har skabt så stor en succes med Harry Potter. Men al ære til hende, for hun har fået virkelig mange til at læse fantasy. Men jeg kan ved gud ikke fatte hvorfor de bøger er så populære. I mine øjne er det kønsløst og ikke særlig truende fantasy”. Morten giver derefter et godt indblik i hvorfor Tolkien er så populær. “Når man ser nøgternt på Ringenes Herre, så er den alt for lang i begyndelsen og handlingen slæber sig af sted. Til sidst sker alt sammen helt vildt hurtigt. Det er simpelthen dårligt struktureret. Men det er den mest læste og elskede bog af alle. Det er fordi folk bliver suget ind i Tolkiens-univers, som han har siddet og nørklet sammen for sig selv og til sig selv. Peter Jackson var kun lidt fanboy af romanerne, og derfor kunne han skære alt det unødvendige væk og lave det om til en strømlinet actionfortællingen. De film ryger ind på min liste 10 over de bedste film nogensinde“.
Fantask har også en rollespils- og figurspilafdeling. Vi ville vide om Morten har spillet rollespil:
“Ja, jeg har spillet enormt meget rollespil“. På reolen bag ved Morten står der en gammel Monstrous Compendium, så vi tror naturligvis at Morten har spillet AD&D, men nej: “Den bruger jeg faktisk bare til opbevare Marvel-kort i. Jeg har faktisk aldrig nogensinde spillet AD&D. Det var et tåbeligt system synes jeg. Det var mere Call of Cthulhu og de andre Chaosium-spil. I dag spiller jeg kun en sjælden gang, det er to år siden sidst og var en Cthulhu-kampagne der gik i grus, men jeg har på fornemmelsen at det er noget jeg starter op igen når jeg bliver pensioneret. Min rollespilsgruppe gik over til at blive en social ting“. Det skal i denne sammenhæng også nævnes, at Morten til tider spiller figurkrigsspillet Warhammer 40K, så han har altså fingrene nede i den store nørdkagedåse, hvor der er tegneserier, film, rollespil, computerspil og figurspil i en stor pærevælling – også selv om han ikke selv kan foredrage udtrykket “nørd”. Lige en mand efter vores hjerte. Før vi forlod Morten havde vi dog et sidste spørgsmål, som affødte et kort, præcist og stadig ganske filosofisk svar:
Hvem er den stærkeste superhelt: “Hulk. Jo vredere han bliver, jo stærkere bliver han, så han har potentialet til at blive stærkere end Superman. Supermans kræfter er endelig, Hulks kræfter er uendelige“. Smukt sagt!
Udgivet i nr. 25 | 13/11/2007
Stikord: Interview
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…
