Planet Pulp

Mænd & høns omtales på den danske Wikipedia som en komedie og på den internationale IMDb som hørende under “mystery/sci-fi”-genrerne. IMDb er absolut tættest på sandheden, men begge parter overser den horrorstemning, der dominerer hele filmen.

Jeg har selv meget svært ved at finde humoren i fortællingen om de fem brødre, der er vokset op i to hold, og for første gang mødes på den fædrene gård. Fem brødre der vel at mærke deler en række fysiske deformiteter og nogle opsigtsvækkende, socialt stigmatiserende mentale særheder. Fem brødre hvis fædrene gård er et ramponeret nedlagt nervesanatorium på en tyndt befolket ø, hvis eneste kontakt til fastlandet er en færge, der går to gange om ugen.

Det hele skriger af horror, og det IMDb omtaler som sci-fi er mere i familie med klassiske gotiske videnskabshistorier som Frankenstein (1818), The Island of Dr. Moreau (1896) og Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886) end med moderne værker.

Mænd & høns udnytter også samme kilde til uhygge som andre udkantsværker, som Fri os fra det onde (2009) og Kunsten at græde i kor (2006), og låner uhæmmet fra definerende værker som Two Thousand Maniacs! (1964), The Texas Chain Saw Massacre (1974) og Deliverance (1972).

Krybende rædsel

Incest, zoofili, vold mod kvinder, mishandling af børn, et samfund på randen af socialt og økonomisk sammenbrud, det er alt sammen faste bestanddele af hixploitation-genren. I Mænd & høns foregår den slags mest off-screen, men det forekommer.

Der er ikke meget blod med, men en krybende, kvalmefremkaldende rædsel er også langt mere effektiv, når den bliver anvendt så professionelt som i denne utroligt fejlkategoriserede film.
Der er selvfølgelig humor med, som dog er den samme slags humor som i de overstående kultværker.

Man griner af Mænd & høns på samme ubekvemme måde som man griner af byboen, der bliver gjort til et fuck-pig i Deliverance. En hul latter, der mere end noget andet er eskapistisk. Der er nogle scener, hvor humoren er tæt på at blive en Klovn-agtig pinlighedsjoke, men grænsen krydses aldrig for alvor. Det er simpelthen for overbevisende modbydeligt til, at det kan sammenlignes.

Falsk varebetegnelse

De fem hovedrolleindehavere, Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Søren Malling, Nikolaj Lie Kaas og David Dencik, bærer det meste af ansvaret for, hvor god Mænd & høns er.

De spiller simpelthen så gennemført aparte og uhyggeligt verdensfjerne, og alligevel med en tydelig kærlighed til deres respektive roller, så man er ikke er i tvivl om historiens ægthed, selvom den er fuldstændigt vanvittig. De har også æren for at humoren aldrig bliver tåkrummende, men faktisk blot føjer nye lag til uhyggen.

Ligesom krimier sagtens kan sælges på trods af deres tydelige forbindelse med (og rapserier fra) horror-litteraturen, hvis producenter til gengæld vansmægter, er Mænd & høns en grotesk body horror/hixploitation-film, der nok mest solgte billetter, fordi den blev falbudt som en slags rådden-banan-hyggelig folkekomedie.

På den måde bliver horrorgenren ved med at leve i skyggerne, selv når den bliver en succes.

Stikord: Danmark

Anmeldt i nr. 136 | 13/02/2017