For de fleste i Danmark er bladet 2000 AD nok ikke specielt velkendt, men mange herhjemme kender dog nok nogle af bladets mest berømte figurer: Judge Dredd (Dommer Dredd på dansk), kelterbarbaren Slaine, mutantvampyr-pigen Durham Red og robotkrigerne ABC Warriors.
Dette ændrer dog ikke ved, at bladet i Storbritannien nærmest er en institution med over tyve år på bagen.
2000 AD har været både samlingssted og væksthus for mange af Storbritanniens nye, fremadstormende tegnere og forfattere samt også for de mere etablerede. Det var her, en ny generation af britiske tegneserier, der mere eller mindre revolutionerede hele feltet i slutningen af firserne, blev til.
Dette skete hovedsagligt gennem DC’s Vertigo-linje, og det var de samme folk, der gav os alternative voksentegneserier og begrebet “Graphic Novels”. Fælles for alle tegnerne var det, at de trådte deres barnesko i 2000 AD. Det er forfattere som Neil Gaiman, Alan Moore, Jaime Delano (kendt for de første Hellblazer-afsnit), Grant Morrison (kendt for Batman-serien Arkham Asylum, men hvis største værk nok er serien The Invisibles) og Alan Grant.
Førnævnte er alle fra den første britiske tegneseriebølge, og senere kom stjerner som Warren Ellis (Transmetropolitan), Dan Abnett, Garth Ennis (Preacher, Punisher), Mark Millar, Brian Talbot, Steve Dillon (Preacher, Punisher), Jaime Hewlett (Tank Girl og Gorillaz), og Brian Bolland (Camelot 3000).
Oveni kommer så, at forfattere der også har gjort sig inden for andre genrer end tegneserier også har haft deres gang på 2000 AD gennem årene. Det gælder f.eks. John Brosnan, hvis bog The Sky Lords (1988) er blevet anmeldt her på Planet Pulp. De tæller også Dan Abnett, der ikke kun skriver til tegneserier, men også har stor succes med sine romaner for Games Workshops forlag Black Library, der hovedsageligt foregår i Warhammer 40.000-verdenen.
Den 27. februar 1977 udkom den allerførste “prog”, hvilket er 2000 AD-termen for et blad. Det skulle være en fremtidsforkortelse af “program”, dvs. i forståelsen udgave eller edition. På den led var 2000 AD allerede fra begyndelsen fyldt med indforståede begreber og humor.
Eksempelvis var Tharg the Mighty med fra det allerførste prog, og han optræder stadig den dag i dag. Tharg er et grønhudet, humanoidt væsen fra en anden planet med en karakteristisk metallisk skive midt i panden. Han fungerer som 2000 AD‘s fiktive redaktør, der indleder og kommenterer de fleste af historierne – meget i stil med The Cryptkeeper i Tales from the Crypt-tegneserierne eller Fætter Maddike i de danske GRU-blade. Tharg beskriver forfatterne og tegnerne som robotter, og nogle får endog robotnavne, som AALN-1 og KEK-W.
2000 AD-bladet blev, da det begyndte, udgivet af den britiske forlagsgigant ICP Magazines (International Publishing Company). ICP udgav på dette tidspunkt allerede en række andre tegneserieblade. Det drejede sig blandt andet om krigstegneseriemagasinet Battle Picture Weekly, der senere skiftede navn til Battle Action.
Magasinet kan sammenlignes med tilsvarende danske udgivelser fra tresserne og halvfjerdserne som Bazooka, Attack, Sergent Ironside og hvad de ellers hedder.
ICP udgav også det britiske “drengeblad” Action, der var kendt, eller nærmere berygtet, for dens overdrevne vold og hovedpersoner, der befandt sig i en moralsk gråzone. Tegnerne og skribenterne der i de første år var med til at grundlægge og skabe 2000 AD, og som har formet det lige siden, kom alle fra disse blade.
Der er her tale om folk som John Wagner, Pat Mills, Alan Grant, Gerry Finley-Day og tegnerne Massimo Belarinelli, Ian Gibson såvel som Carlos Ezquerra, der næsten alle stadig er en aktiv del af 2000 AD, uden dog at være altdominerende.
Historiernes stil og struktur i 2000 AD-bladet er stærkt beslægtet med forgængerne Battle Picture Weekly og Action, der selvfølgelig trækker på endnu ældre dele af den britiske tegneserietradition.
Det er korte, skarpe historier, der kan stå alene uden nogen forudsætninger eller forhåndsviden hos læseren, på trods af, at der er en figur eller hovedperson, som går igen gennem flere episoder. Et andet fællestræk med forgængerne er, at hovedpersonerne ikke altid er helt fine i kanten, og der er naturligvis også store mængder af vold i serien.
Dette har da også flere gange ført til et “ban”, hvor flere af de store dagligvare- og kioskkæder i England ikke har villet føre specielt slemme numre af bladet. Det gjorde dog bare bladet mere eftertragtet, og de numre der er blevet banned, er blandt de mest eftertragtede hos samlerne.
I så godt som alle 2000 AD-historierne er der en mængde ironi, sort humor, sarkasme og samfundskritik, specielt af det moderne forbrugssamfund, der typisk bliver fremstillet i forskellige karikerede eller overdrevne fremtidsudgaver. 2000 AD‘s største succes, Judge Dredd-serien, er et fremragende eksempel på denne samfundskritik, hvilket er blevet Dredd-seriens trademark i forhold til andre af de store mainstream-tegneseriehelte.
Et andet element i bladet, der adskiller det fra de fleste andre magasiner, er, at det hovedsageligt består af en mængde fortløbende historier, der forsættes fra gang til gang. Hver historie får omkring fem sider, og der er et gennemsnit på fire historier i hvert blad. Den enkelte historie har dog stadig et afsluttet forløb. Det vil sige, at hvert afsnit er nummereret, og historierne har en klar start og slutning. Oftest er det sådan, at en historie meget passende slutter i den prog hvor en anden begynder.
Alt i alt er det igen et træk, der er blevet bevaret fra Battle Picture Weekly og Action. Det kan bedst sammenlignes med danske blade som Agent X9, Fart og Tempo, Seriemagasinet og Serie-bladet, hvor der også var en jævn mængde forskellige historier i hvert nummer.
Her kan det lige nævnes, at Judge Dredd første gang kom på dansk i Seriemagasinet og Serie-bladet. Det skal også siges, at der udkommer et nyt 2000 AD hver uge, ikke hver måned som man er vant til fra de fleste andre tegneserier. Man skal altså ikke sidde og vente en måned på fortsættelserne til historierne.
At 2000 AD udkommer ugentligt gør også, at prog-numrene er helt forrykt høje efter 29 år – det nyeste nummer, der er udkommet, er prog 1483 fra den 12. april 2006.
I dag bliver bladet udgivet af Rebellion. ICP vedblev med at være ejer og udgiver af 2000 AD og de tilhørende udgivelser indtil 1987, hvor alle tegneserieudgivelse under ICP blev samlet under udgivernavnet Fleetway og solgt fra ICP-koncernen.
I 1999 blev 2000 AD-delen så solgt videre fra Fleetway til computerspilsfirmaet Rebellion Developments. De har forsat udgivelsen af 2000 AD og de dertilhørende undermagasiner, og er selvfølgelig også begyndt at udvikle forskellige 2000 AD-computerspil.
Da 2000 AD begyndte, blev det udgivet i en for os herhjemme lidt usædvanlig udformning. Nemlig i et format, der svarer til en avis, og trykt i både farve og sort/hvid på avispapir. Endog avispapir af ringe kvalitet, hvilket ikke siger så lidt.
Som så meget andet ved 2000 AD, var dette noget typisk britisk. Action og Battle Picture Weekly var blevet trykt i samme format, ligesom de konkurrerende titler også brugte formatet. Det er derfor de første tre- firehundrede forsider ser så fucked-up ud, som de gør, når man ser gengivelser på 2000 AD-online og andre steder på nettet.
I løbet af firserne skiftede 2000 AD gradvist over til et mere almindeligt tegneserieformat med “glossy” cover, som det hedder på engelsk, og med en forbedret papirkvalitet. 2000 AD vedblev dog med at være større end f.eks. det amerikanske tegneseriehæfteformat, og bladet er da også stadig stort og tyndt, som det i en eller anden forstand altid har været. Det nuværende 2000 AD-blad er 27,5 x 21 cm og i gennemsnit 30 sider langt med en blanding af farvelagte og sort/hvide sider.
Der er, som allerede nævnt, ikke en fast hovedperson eller et centralt plot i bladet, men i stedet en masse forskellige små serier. Det fælles omdrejningspunkt for alle disse er vel en flirten med det fantastiske i en eller anden form, samt den specielle humor og fortællemåde, der er 2000 AD‘s varemærke. Man kunne generelt sige, at langt de fleste af serierne på den ene eller anden måde tilhører science fiction-genren, og det lægger navnet 2000 AD vel også op til.
Her gælder det om lige at huske på, at år 2000 i 1977 var laaangt ude i fremtiden. Samtidig er der andre serier i bladet, som bestemt ikke er science fiction; fantasyserien Slaine er et udmærket eksempel.
Lad mig kort præsentere nogle af de mest populære serier og figurer. Den bedst kendte og mest succesfulde er uden tvivl Judge Dredd. For de der ikke skulle kende ham i forvejen, så er Judge Dredd loven i det 21. århundrede. Han er politimand, dommer og bøddel i én og samme person.
Serien udspiller sig i og omkring Mega City One, der er en gigantisk storby, som strækker sig over det meste af Amerikas østkyst. Dredd har været med siden 2000 AD‘s begyndelse. Han dukkede for første gang op i prog nr. 2 fra 1977, skabt af forfatter John Wagner og tegner Carlos Ezquerra. De byggede Judge Dredd over en videreudvikling af én af deres tidligere karakterer fra Action-bladet, Dredger, en hård og brutal Dirty Harry-agtig politimand.
Judge Dredd har været så succesfuld, at flere karakterer derfra har fået selvstændige serier, som f.eks. Judge Anderson – en kvindelig dommer i det specielle psy-department – hvilket selvfølgelig vil sige, at Anderson har psykiske kræfter, hun bruger i sin forbryderjagt. Judge Dredd har desuden også fået sit eget blad, The Judge Dredd Megazine.
En anden serie er Strontium Dog. Denne har også været med fra begyndelsen i halvfjerdserne. Hovedpersonen er mutanten Johnny Alpha. Johnny kan se gennem vægge og til dels læse tanker med sit helt hvide øje. Han har kun haft én mulig karrierevej, nemlig det beskidte og farlige job som intergalaktisk dusørjæger – en såkaldt SD eller Strontium Dog.
Serien følger Johnny og de dusørjægere, han samler omkring sig, på deres forskellige opgaver for at tjene til dagen og vejen i et univers, hvor de bliver betragtet som udskud.
Rogue Trooper er skabt af Gerry Finley-Day, og dukkede for første gang op i prog 228 fra 1981. Hovedpersonen Rogue Trooper er en G.I., hvilket her står for Genetic Infantryman. En genetisk frembragt kriger med blå hud og hvidtlysende øjne, der er i stand til at overleve uden hjælpemidler i den kemiske krigszone, der er NU Earth; en planet hærget gennem en lang og blodig skyttegravskrig mellem Southers og Norts, der har varet længere, end nogen kan huske, og hvis kemiske våben har ødelagt planetens atmosfære.
Rogue Trooper er den eneste overlevende af sin slags. Hele hans enhed blev udslettet på grund af højtstående forræderi blandt egne rækker, og han er derfor “gone rogue” for at hævne sine dræbte venner. Med sig bærer han biochips med personlighedsimprints af sine døde kammerater Gunnar, Helm og Bagman, der giver ham råd og henholdsvis styrer hans højteknologiske riffel, hjelm og rygsæk. Dette er selvfølgelig ren pastiche over de tidligere krigstegneserier som 2000 AD er vokset ud af.
Barbaren Slaine er skabt af Pat Mills, og optræder for første gang i Prog 330 fra 1983. Serien foregår i et mytisk Irland, der bunder i Pat Mills fascination af den mørke og kaotiske del af keltisk mytologi. Slaine har på det område været helt essentiel i forhold til andres inspiration af kelternes forestillingsverden. Eksempelvis figurspillene Celtos og Confrontation fra franske Rackham, læner sig visuelt meget op af Slaine-tegneserien.
Serien er mørk og vanvittig. Hovedpersonen Slaine selv kan bedst beskrives som en keltisk-britisk, fordrukken punkudgave af Conan. Slaine er nemlig en rigtig keltisk helt, der både kan slagte uhæmmet løs i en blodrus, bolle med frugtbarhedsgudinden, genopstå fra de døde, drikke sig voldsomt fuld og stjæle køer. Han har blond strithår og noget, der enten er tatoveringer eller krigsmaling hen over øjnene.
Hans opførsel er både vild, blodtørstig, uden samvittighed, til tider kaotisk, og som alle ægte keltiske helte er han i stand til at “warpe”, når han går helt amok i blodrus. Det vil sige, at hans krop ændrer sig, bobler ud, bliver større og mere grotesk i kamp. Det ender selvfølgelig som oftest med, at der er blod og afhuggede legemsdele overalt.
Serien ABC Warriors er ligeledes skabt af Pat Mills. Den har som omdrejningspunkt en gruppe forskelligt udformede kamprobotter med dertilhørende forskellige og firkantede robotpersonligheder, der for længst har overlevet den krig, de var skabt til at udkæmpe. Nu drager de mere eller mindre hærgende gennem resten af universet. Robotterne har været med i bladet allerede siden prog 119 fra 1979.
Selv om flere af 2000 AD-serierne tydeligvis blander forskellige genrer, så er Nemesis the Warlock dog den mest klare blanding af science fiction og fantasy. Den udspiller sig i en fjern fremtid, hvor en tyrannisk diktator, Grand Master Torquemada, med hård hånd styrer hele Jorden eller Termight, som den kaldes her, gennem en inkvisitionsagtig politiorganisation.
Nemesis tilhører en ikke nærmere forklaret dæmonisk race, og er bevæbnet med et stort magisk sværd. Han er en oprører og Torquemadas modstander, der kæmper for at skabe anarki og kaos på sin egen dybt umenneskelige facon. Figuren Nemesis the Warlock dukkede første gang op i prog 167 fra 1980.
Hvad angår Grand Master Torquemadas inkvisitionsstyre, så er det tydeligt at Games Workshop-designerne er blevet meget inspireret herfra til Warhammer 40.000-universet. Udover at de også tydeligvis er inspireret af Judge Dredd, Rogue Trooper og Strontium Dog naturligvis. En af hovedhistorierne i Nemesis the Warlock hedder da også “The Gothic Empire”, og det siger jo mere eller mindre det hele.
Durham Red er en af de nyere karakterer i 2000 AD-bladet. Hun er egentlig vokset ud af Strontium Dog-serien, hvor hendes første optræden var i en historie i prog 505 fra 1987. Durham Red er efterfølgende blevet så populær, at hun har fået sin egen serie. Hun er, ud over at være mutant, også vampyr. “Red” i hendes navn referer nok både til hendes hårfarve og appetit på blod.
En anden serie, der har fulgt 2000 AD lige fra begyndelsen, og som stadig er der den dag i dag, er Future Shock. Dette er dog ikke så meget et univers eller en karakter, men en helt bestemt type historier. Kravet til en Future Shock-historie er, at den skal være fem sider lang, hverken mere eller mindre, og at det skal være en helt selvstændig og afsluttet fortælling, med indledning, hook og afsluttende twist.
Nye, spæde forfattere til 2000 AD starter faktisk med at lave Future Shock-historier, hvor bladet så kan teste forfatternes evner. Historierne er korte, og de afsluttes altid i samme prog. Derfor kan man med fornøjelse læse dem uden at blive forpligtet til at følge med i noget.
Flere store forfattere er begyndt med Future Shock – bl.a. var det med disse, at Alan Moore for første gang gjorde sit navn bemærket som tegneserieforfatter, da han skrev en række succesfulde Future Shock-historier i de tidlige firsere. Nogle af de karakterer, han skabte, blev så populære, at de senere fik selvstændige serier, som f.eks. D.R. & Quinch; en serie om to rumteenagere der hærger Jorden.
Det siger sig selv, at et tegneserieblad med så mange forskellige serier, der er udkommet hver uge i 29 år, nok har genereret en lang række forgreninger i form af opsamlinger og andre magasiner. De fleste af de større serier er da også blevet samlet i flere albumudgivelser, og det endda flere gange.
F.eks. er de klassiske historier fra både Rogue Trooper, Slaine og Judge Dredd udkommet i albumform mange gange efterhånden. Dette skyldes blandt andet, at 2000 AD har skiftet ejere flere gange undervejs og har haft forskellige kontrakter med andre forlag om disse udgivelser.
Heldigvis har 2000 AD på deres hjemmeside en database til at hjælpe den fan, der har mistet overblikket. Her kan man slå op på en bestemt historie, og så kan man se, hvor denne historie først er blevet trykt og alle de steder, hvor den er blevet genoptrykt. Man kan også slå op under en bestemt udgivelse fra 2000 AD‘s voldsomt store udgivelseshistorie og se, hvilke historier, bestemte albums indeholder, og hvor disse historier ellers er blevet genoptrykt samt hvor, de optræder første gang.
Databasen og dens brug kan virke lidt uoverskuelig ved første øjekast, men det er dog kun, til man er kommet i gang med at bruge den – herefter er den et særdeles godt redskab. Dertil kommer, at databasen er fyldt med billeder i høj opløsning af samtlige forsider på 2000 AD-udgivelser. Thumbs up for det store arbejde, 2000 AD-folkene har lagt i at lave den og gøre den tilgængelige for fansene. Det må virkelig siges at være en fornem service og noget, alle andre forlag kan lære noget af.
Udover en enorm mængde albums er der også opstået nye, separate bladudgivelser. I 1990 fik Judge Dredd eksempelvis sit eget blad, The Judge Dredd Megazine, der udkommer månedligt, og nu er nået til nummer 243. Bladet indeholder ikke kun deciderede Judge Dredd-historier, men også serier, der foregår i Judge Dredd-universet.
Derudover udgiver Rebellion også lidt uregelmæssigt, omtrent en gang i kvartalet, nogle såkaldte Extreme Editions. Disse er tegneserieblade i samme format som det almindelige 2000 AD, bare længere, ca. 90 sider i gennemsnit. Hver Extreme Edition, den seneste er nr. 14, er en samling af historier med en bestemt karakter eller samler udgivelserne fra én af de mindre serier.
F.eks. har det seneste blad samlet historierne om Bad City Blue, en ret ny 2000 AD-serie. Ligeledes er der tradition for, at 2000 AD laver et “annual”-hæfte, der samler de bedste af bladets udgivelser fra det forgangne år. Før årtusindskiftet hed disse bare 2000 AD Annuals, men nu har disse navn efter året, de er udkommet i. Det vil sige, at den nyeste annual hedder 2000 AD 2006.
Der er naturligvis også dukket en udgave af 2000 AD op på den anden side af Atlanten. Faktisk er dette blevet til flere blade, der ikke alle indeholder nyt materiale, men i stedet genoptryk fra de britiske udgaver. I USA er 2000 AD‘s publikationer opdelt i en række mindre udgivelser, der bedre svarer til det standardformat, der er på det amerikanske tegneseriemarked.
Altså små, korte, ca. 15 til 20 sider lange hæfter, med kun én gennemgående serie. Dette betyder blandt andet, at Slaine, ABC Warriors og selvfølgelig Judge Dredd har fået hver deres blad på det amerikanske marked. Dredd-serien har titlen Dredd Rules! Nice one, det må man give yankeerne.
Sjovt nok er det som oftest de amerikansk udgaver af hæfterne, man finder i danske tegneseriebutikker og ikke de engelske. For eksempel har Fantask i København kun de amerikanske udgaver af hæfterne, men ganske pudsigt kun de engelske udgaver af selve albummene. Dette skyldes måske, at de modtager dem gennem deres vanlige amerikanske importører og ikke har nogen tilsvarende engelsk importør af titlerne; hvem ved?
På dansk er det meste af det oversatte materiale fra 2000 AD med Judge Dredd, eller Dommer Dredd, som han blev døbt på dansk. Allerede i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne begyndte den hårdkogte dommer fra Megacity One at slå igennem verden over. Som en følge deraf begyndte Interpresse at oversætte og trykke historier i deres blad Seriemagasinet.
I 1984 blev Seriemagasinet til Serie-bladet, hvor dommer Dredd fortsatte med over, og i 1984 var han blevet så populær, at han fik sit eget blad, Dommeren, der kun indeholdt Judge Dredd. Her blev der bragt mange af de klassiske Judge Dredd-historier, så som rejsen over Cursed Earth og affæren med den gale overdommer X, bygget over den romerske kejser Caligula, der er ved at kaste Megacity One ud i borgerkrig.
Bladet nåede at udkomme med i alt tretten numre fra 1984 til 1985, ét om måneden, før det blev lukket ned. På det tidspunkt var Interpresses glansår, 1985, også ved at være forbi, og Dommeren var ikke den eneste af deres ellers fremragende udgivelser på det tidspunkt, der måtte lade livet.
Der gik ti år, før der igen blev udgivet noget fra 2000 AD i Danmark, men denne gang havde Dommer Dredd så til gengæld taget nogle af sine venner med. Disse var Slaine, Durham Red og ABC Warriors. Dette skyldes antageligvis kun, at forlaget Arboris, der har sin base i Holland, men også udgiver i Danmark, valgte at oversætte og udgive nogle albums med disse serier i midt-halvfemserne og frem til nu.
I 1995 kom det første album med ABC Warriors i Danmark, efterfulgt af albums med Judge Dredd, Slaine og senest Durham Red. O.k., der er en lille undtagelse, nemlig serien Al’s Baby, der også er blevet oversat og udgivet på dansk af Arboris i midt-halvfemserne. Serien handler om en tough gangsterboss, der på bizar vis bliver gravid. Al’s Baby har sin oprindelse som serie i 2000 AD, og er skabt af John Wagner, der som nævnt også er en af fædrene til vores allesammens Judge Dredd.
Set i forhold til de andre 2000 AD-serier falder Al’s Baby lidt ved siden af. Ud over at den, som de andre 2000 AD-serier, indeholder bizar humor, jævnfør Al’s graviditet, indeholder den ikke specielt mange underlige eller uregerlige sci-fi-/fantasy-elementer.
Og det er måske netop fordi, den er mere mainstream, at Arboris har valgt at udgive den for ligesom at snige lidt 2000 AD ind af bagdøren i den danske tegneseriebevidsthed, hvilket de da skal have ros for. Der kan nemlig ikke være nogen tvivl om, at vi har brug for så meget 2000 AD herhjemme som muligt, da vi efterhånden er ved at være kraftigt understimulerede fra den kant.
I onsdags, den 5. april 2006, udkom det nyeste 2000 AD-blad, prog 1482, og det indeholder historier med ABC Warriors, af skaberen Pat Mills selv; 86ers, tredje del af en helt nye rumpilotserie sat i Rogue Trooper-universet, med den blåhudede pilotpige Rafaella Blue som hovedperson; Harry Kipling (Deceased), ligeledes en spritny og let bizar rumserie med ovennævnte Harry som hovedperson og ægyptiske krokodilleguder som protagonister; nye historier med Lobster Random, en af de nyere 2000 AD-skabninger, som er en lejesoldat med to mekaniske kæmpekløer indopereret i ryggen og andre hummeragtige kvaliteter, såsom ikke at sove og et vrissent temperament – og endelig selvfølgelig gode gamle Judge Dredd.
Udgivet i nr. 6 | 13/04/2006
Stikord: 2000 AD
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…
