Planet Pulp

Med sjette sæson af Lost nåede serien til vejs ende, og seriens faste komponist Michael Giacchino formåede at afslutte serien med et brag! Musikken fra sjette sæson er et veritabelt tagselvbord af nye temaer, lige så vel som en stor mængde ekstremt velkomponeret underscore.

Det afspejler sig også i, at der foreligger ikke mindre end fire CD’er med musik fra sjette sæson! Der udkom det her anmeldte album, der opsamler sæsonens musik over to CD’er (foruden tredje sæson er det den eneste dobbeltudgivelse), men dertil udgav Varèse Sarabande også Lost – The Last Episodes; et dobbeltalbum med musik, der alene stammer fra sjette sæsons sidste fire afsnit.

Det siger sig selv, at der er et vist overlap mellem de to albums, men det er faktisk ikke meget, og hvis man ønsker en ordentlig præsentation af musikken fra de sidste episoder af serien, er man faktisk tvunget til at købe Lost – The Last Episodes. Den almindelige udgivelse af sjette sæsons score indeholder faktisk kun to tracks (i alt ca. 15 minutters musik) fra de sidste fire episoder.

Dermed kommer Lost – The Last Episodes til at virke lidt som en nødløsning, og reelt burde musikken fra sjette sæson måske bare have været fordelt over tre skiver. At det ikke blev løsningen var nok et spørgsmål om salgbarhed, for en udgivelse med tre CD’er ville naturligvis have gjort albummet noget dyrere og dermed formentlig gjort det sværere at sælge. Og for rigtig mange fans vil udgivelsen med to skiver også være nok.

Hardcore Lost– og Michael Giacchino-fans bør dog anskaffe sig Lost – The Last Episodes (der udkom i et begrænset oplag på 5000 eksemplarer) for at få hele sæsonens musik præsenteret ordentligt.

Her ser vi nærmere på det album, der opsamler hele sæsonens score over to CD’er, der begge har en spilletid på lige omkring en time og et kvarter, og som altså ender med en samlet spilletid på godt og vel to og en halv time!

Spækket med nye temaer

Som nævnt er sjette sæson spækket med nye temaer og motiver; også langt flere end Giacchino har introduceret i hver foregående sæson, hvor der typisk blev introduceret en håndfuld nye temaer. Dertil kommer naturligvis de tilbagevendende temaer og motiver fra tidligere sæsoner. På trods af, at der også er en stor mængde underscore på albummet, betyder det, at musikken fra sjette sæson har en ekstremt stærkt tematisk forankring, hvilket også gør det til et nemt tilgængeligt album.

Når der introduceres så mange nye temaer i sjette sæsons musik skyldes det bl.a., at Giacchino har ladet sig inspirere af sjette sæsons særlige fortællestil med de såkaldte “flash sideways”. Hvad hele flash sideways-fortælleformen reelt går ud på, skal jeg ikke afsløre her, men som det også beskrives i anmeldelsen af seriens sjette sæson, oplever vi her en form for parallel virkelighed, hvor der er mange ting i hovedpersonernes liv, der har udformet sig anderledes.

Det betyder, at Giacchino faktisk introducerer helt nye temaer – eller i det mindste motiver – for hovedpersonerne i deres alternative virkelighed, lige så vel som den alternative virkelighed har sit helt eget hovedtema. De nye temaer er holdt inden for samme stil, som seriens øvrige musik, og har i flere tilfælde meget til fælles med allerede eksisterende temaer, men ikke desto mindre er der faktisk tale om nye musikalske idéer.

Foruden de mange nye temaer og motiver, der introduceres i sæsonens flash sideways, kommer der naturligvis også nye temaer til i realtidshandlingen. Her er der i nogle tilfælde tale om splinternye temaer, vi aldrig har hørt før, mens andre også bygger videre på temaer eller motiver, som vi kender fra tidligere, men udvikler dem på forskellige måder.

Alt i alt betyder det, at scoret til sjette sæson af Lost introducerer et sted i omegnen af tyve nye temaer og motiver, hvoraf en ikke ringe del er fuldt udviklede temaer, mens enkelte har mere karakter af at være motiver – men dog klart identificérbare.

Nogle af de væsentligste nye temaer

Jeg skal ikke her gå i detaljer omkring alle nye temaer og motiver. Her skal jeg blot i korte træk omtale nogle af de væsentligste af de nye tematiske idéer, Giacchino kommer med.

Det mest imponerende af de nye temaer fra sæson seks er uden tvivl flash sideways-hovedtemaet, der præsenteres i “LAX” (CD 1, nr. 5). Det er en naturlig udbygning af “There’s No Place Like Home”-temaet fra sæson fire, der i sig selv var en slags udbygning af “Life and Death”-temaet fra sæson et. Men tag ikke fejl – temaet er som sådan nyt, og det er ét af de smukkeste temaer, Giacchino har komponeret til dato.

I sjette sæson får vi også endelig løftet sløret for, hvad seriens hovedproblematik er – og dermed også hovedskurken, der i sjette sæson huserer i John Lockes skikkelse. Det betyder bl.a., at Manden i Sort får et hovedtema, der er direkte baseret på ét af Lockes tidligere temaer.

Temaet for Manden i Sort (blandt fans kendt som “Theme in Black” uden at det dog er et officielt navn) er særdeles prominent i musikken fra sjette sæson og høres i mange af albummets tracks, bl.a. i “Jacob’s Ladders” (CD 1, nr. 17). Manden i Sort får også sit eget tema i de flashbacksekvenser, hvor vi ser ham i hans oprindelige skikkelse.

Langt om længe får Richard Alpert også sit eget tema: Et smukt romantisk tema, der høres rent i “Love in a Time of Pneumonia” (CD 2, nr. 4), og der er også temaer for nogle af de nye karakterer, der introduceres i sjette sæson. Et af de væsentligste er her temaet for Manden i Sort og Jacobs mor, der dog kun høres flygtigt i “The Whole Shabang” (CD 2, nr. 25), men som høres langt mere prominent på The Last Episodes-albummet.

Ligeledes hører vi ikke så meget til temaet for Øens hjerte – det sted, hele serien viser sig at have handlet om. Det dukker også kun flygtigt op i “The Whole Shabang”. Et andet stedbaseret tema, der er nyt i sjette sæson, får vi dog i nogle fine udgaver – nemlig Tempel-temaet, der i sin reneste form høres i “Coffin Calamity” (CD 1, nr. 9).

Derudover er der som sagt temaer og motiver for næsten alle vores hovedpersoner i flash sideways-universet. Dem skal jeg ikke gå i detaljer med, men kun sige, at både Jack, Benjamin Linus og John Locke får nogle virkeligt fine nye temaer i denne del af sjette sæsons handling.

En af seriens musikalsk stærkeste sæsoner

Foruden de splinternye temaer kommer mange af de gamle temaer naturligvis igen. Mange af temaerne og motiverne fra de tidligere sæsoner indgår rundt omkring i sjette sæsons glimrende underscore – af og til som et bærende element, af og til blot som musikalske referencer i forbifarten.

Alle de nye og gamle temaer er indkapslet i en stor mængde ekstremt velkomponeret underscore inden for næsten alle genrer. Som altid er både suspense- og actionmusikken vigtig i Lost, uden at disse genrer dog tager overhånd i forhold til de mere stille cues. Faktisk er albummet ekstremt afbalanceret, og er både noget for de fans, der foretrækker Giacchinos lyriske side og de, der foretrækker, når han trækker alle stopklodser ud og går all in inden for actiongenren.

I sidste kategori kan bl.a. nævnes “Sundown” (CD 1, nr. 22) og især “The Whole Shabang” (CD 2, nr. 25). Actionfans vil i øvrigt sætte særlig pris på Lost – The Last Episodes, der indeholder betydelige mængder ultrasej actionmusik fra seriens slutning.

Sjette sæson er uden tvivl én af seriens musikalsk stærkeste, hvilket afspejler sig i kvaliteten af den musik, der er kommet med på de to CD’er. Desværre kommer man ikke uden om, at man savner en del musik fra de sidste episoder. Den kan man finde på Lost – The Last Episodes, men det er alligevel lidt ærgerligt, at Lost – The Final Season ikke er fuldt repræsentativ for sæsonens musik. Det er også derfor, at albummet ikke får fuld skrue og topkarakter herfra, men i sidste ende skyldes det naturligvis et luksusproblem, nemlig at sjette sæson indeholder så meget forbandet fed musik, at det ikke har kunnet presses ned på to CD’er!

Nummerliste (CD 1):
1. A Sunken Feeling (1:34)
2. Heavy Metal Crew (1:03)
3. Doing Jacob’s Work (2:00)
4. Smokey and the Bandits (4:58)
5. LAX (4:10)
6. Temple and Spring (1:55)
7. Locke At It This Way (1:39)
8. Richard the Floored (1:56)
9. Coffin Calamity (3:47)
10. Lie Thou There (2:32)
11. Trouble is My First Name (1:52)
12. Death Springs Eternal (6:25)
13. The Rocket’s Red Glare (3:35)
14. Temple and Taxi (3:40)
15. My Orca (0:41)
16. Helen of Joy (2:01)
17. Jacob’s Ladders (3:27)
18. The Substitute (4:47)
19. Peculiar Parenting (2:54)
20. Door Jammer (0:45)
21. The Lighthouse (3:34)
22. Sundown (7:38)
23. Catch A Falling Star (1:47)
24. Linus and Alpertinent (2:28)
25. Karma Has No Price (4:12)

Total spilletid: 75:20

Nummerliste (CD 2):
1. Recon (3:23)
2. Crazy Town (2:03)
3. None the Richard (1:22)
4. Love in a Time of Pneumonia (1:37)
5. The Fall of Man (2:59)
6. Dead Man Talking (1:19)
7. Jacob’s Advocate (5:51)
8. Standing Offer (1:23)
9. And Death Shall Have No Dominion (3:56)
10. Sayid After Dentist (1:51)
11. Shepharding Sun (2:18)
12. Tesla Tester (2:34)
13. George of the Concrete Jungle (1:11)
14. World’s Worst Car Crash (2:02)
15. None the Nurse (3:50)
16. Happily Efter After (1:58)
17. Hugo Reyes of Light (1:43)
18. Passing the Torch (3:42)
19. A Memorable Kiss (1:25)
20. The Last Recruit (4:10)
21. Kool-Aid Claire (1:20)
22. The Sub Group (3:52)
23. Sunny Outlook (0:41)
24. Reunion and Reneging (3:04)
25. The Whole Shabang (7:03)
26. Moving On (7:55)

Total spilletid: 74:32

Samlet total spilletid: 149:52 (2 timer, 29 minutter, 52 sekunder)

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: TV