Live after Death

Søndag den 27. juli spillede Iron Maiden et brag af en koncert i Horsens. Alle jer, som ikke var der, burde udover at skamme jer, købe denne DVD, og høre hvad I gik glip af. That’s it. Sådan ville denne anmeldelse have lydt, hvis jeg var doven, for ord er næsten overflødige i denne sammenhæng. Men lad mig alligevel sige nogle få ord om, hvad der venter jer læsere af udsøgte fornøjelser, når I efter at have læst denne anmeldelse smutter ned, og køber denne DVD.

Milepæl

Iron Maiden udgav i 1984 albummet Powerslave, der af kritikere og metalfans betragtes som en milepæl, ikke bare indenfor metalgenren, men også i Iron Maidens karriere. Albummet indeholder bl.a. klassikere såsom “2 Minutes to Midnight” og “Aces High”. Promoveringen af albummet førte bandet rundt på en turné, der besøgte en stor del af planeten over 193 koncerter. Afslutningen på turnéen blev de optagelser, der skulle komme til at udgøre endnu et mesterværk fra gruppen, nemlig livealbummet Live After Death.

Her mere end tyve år senere skulle billedsiden til albummet langt om længe udkomme på DVD. At vi har skullet vente så længe er ganske utroligt, da der har været en lind strøm af liveoptagelser på DVD fra gruppen de sidste par år. Men nu er den her endelig. “Hvad består denne DVD så af?” kan jeg høre den ivrige læser spørge sig selv. Jamen start lige med at læse følgende udvalg af numre, som udgør koncerten: “Aces High”, “2 Minutes to Midnight”, “The Trooper”, “Revelations”, “Flight of Icarus”, “Rime of The Ancient Mariner”, “Powerslave”, “Number of The Beast”, “Hallowed Be Thy Name”, “Iron Maiden”, “Run To The Hills”, “Running Free”, “Sanctuary”.

Showmand uden lige

Dette er klassenumre hele vejen igennem, og der er ikke en spandexbuks tør, når bandet selv er i topform. Men én ting er, at bandet har sangene og er velspillende, så de færreste kan følge med. Derudover har gruppen også en frontmand, som indenfor sit felt er en absolut ener. Bruce Dickinson har fattet vigtigheden af, at alle mand i salen føler, at de er en lige stor del af koncerten uanset om de står på bagerste eller forreste række. Han er med sin stemme og karisma med til at sparke Iron Maiden det sidste stykke op til Heavy Metal-himlen, hvor få kan gøre dem selskab. Den mand er en showmand uden lige. Udover at løbe en halv maraton under en koncert, har han overskud til at levere en fantastisk vokal, og samtidig få publikummerne på bagerste række til at føle, at han kigger dem i øjnene, og får dem med som en del af koncerten. Alt imens han råber “Scream for me, Long Beach”. Fantastisk. Jeg har altid været skeptisk, når pressemateriale proklamerer, at en ting er en klassiker, men i dette tilfælde passer det.

Som om det ikke var nok med koncerten fra Long Beach, består dobbelt-DVD’en også af to dokumentarer: “History of Iron Maiden Part 2” og “Behind the Iron Curtain” samt liveklip fra Texas og Rock in Rio fra 1985. Af disse er det anden del af historien om Iron Maiden, som er mest interessant. Første del af denne dokumentar findes på en live-DVD’en The Early Years. Dokumentaren følger gruppen under optagelserne af Powerslave-albummet, og på den efterfølgende turné.

Røverhistorier og indblik

Filmen er lige dele røverhistorier og et ærligt indblik i, hvad et års konstant turneren gør ved folk. Det er så en smagssag, om man foretrækker det ene eller det andet. Personlig syntes jeg, at dokumentaren er rigtig god uden at forfalde til Metallica-agtig navlepilleri, men samtidig er det også irriterende, at nogle af konflikterne internt i gruppen blot nævnes kort. Der kunne jeg godt have ønsket, at dokumentaren var mere uddybende. Men det er blot en lille anke ved en ellers fortrinlig underholdende dokumentar. Højdepunkterne består af Iron Maiden, der bliver inviteret til at spille til et polsk bryllup, og kvitterer for tilbuddet ved at spille “Smoke On The Water”, en skadet Bruce Dickinson, der med blodet løbende ned over ansigtet fremfører “Revelations” til Rock In Rio, samt et af de mest bizarre skænderier, jeg nogensinde har hørt, mellem bandleder og bassist Steve Harris og trommeslager Nicko Mcbrain.

Nogle af de ekstra liveklip på den anden DVD giver selvfølelig mening for hardcore Iron Maiden-fans, men det virker som fyld, når de samme numre går igen fra selve hovedkoncerten. Men point for at fylde DVD’erne ud med alt det ekstra materiale. Min konklusion må lyde, at selvom en koncert-DVD aldrig kan erstatte den rigtige vare, så går man aldrig fejl af at se og høre et veloplagt band spille en flok klassikere foran en entusiastisk publikum. Når man som jeg desuden bor et pænt stykke fra den nærmeste nabo, så kan man sagtens skråle med på Dickinsons opfordringer uden at komme i krig med naboerne.

Anmeldt i nr. 34 | 13/08/2008