Planet Pulp

Danske Melted har spyttet i næverne og har nu selv udgivet deres nye plade, Kill The Romantics. Melteds stil på pladen vækker minder om sen-halvfemsernes crossover- og nu-metal, og det kan meget vel være grunden til, at de ikke har kunne få nogle pladeselskaber til at bide på krogen, da denne musikstil åbenbart ikke er specielt trendy mere og nærmere udskældt og set ned på. For det er bestemt ikke, fordi musikken og lyden på pladen ikke er professionel.

Stilskift

I forhold Melteds debutplade Ahead er der tale om lidt af et stilskift, eller nærmere lydskift, med deres nye plade. Hvor de på Ahead kunne sammenlignes med Helmet, er de hårde kanter og skramlen på Kill The Romantics blevet mere afrundet og lyden mere varm og imødekommende.

Dette skyldes nok hovedsageligt, at Melted har fået den svenske stjerneproducer Daniel Bergstrand ind over. Bergstrand er kendt for sin produktion af bands som Raised Fist og Meshuggah. Pladen er indspillet i Bergstrands Dugout Studio – alt sammen noget, der mærkes i lyd og produktion.

Pladen er blevet masteret af Tue Madsen, der har et stadig voksende internationalt renommé, og som virker til at være involveret i så godt som alle nyere danske metaludgiver. Specielt vokalen er god, måske fordi den er så varieret og forskellig hele vejen igennem, hvilket mange bands let glemmer.

Melteds problem

For mig vækker Kill The Romantics associationer i retning af navne som Korn, System of A Down, Papa Roach og, tør jeg sige det, Limp Bizkit. Og netop Limp Bizkit er nok helt kendetegnende for hvordan nu-metal er gået fra at være superhot til at være særdeles usmart. Med undtagelse af System of A Down, så synes det at være gået ned ad bakke i popularitet for alle af crossover-genrens band, selv Korn, på trods af deres trofaste fanskare.

Og det er netop, hvad der er og bliver Melteds problem. Det er nok ikke lige, hvad folk vil have for øjeblikket: Hverken pladeselskaber, musikbutikkerne eller radiostationer. Så det skal nok blive en op-ad-bakke kamp for dem at få Kill The Romantics helt ud til folk.

Omvendt er det altid charmerende, når folk holder fast i, hvad de kan lide, ligegyldigt hvor usmart det må være for øjeblikket. Og hvem ved; måske er det Melted, der har fat i den lange ende, hvis det lige pludseligt skulle vise sig, at groovie og pulserende tung alterna-metal er på vej tilbage.

For lidt kantet-hård noisecore

Helmet-lighederne fra Ahead er væk, eller i hvert flad trådt i baggrunden. For en enkelt gang i mellem bliver Melted vild, kantet og buldrende på Kill The Romantics. Jeg er personligt helt generelt mere til Helmet end til Korn, og jeg kunne da forestille mig, at der var flere af de gamle fans fra Ahead-pladen, der synes, at der ikke er nok kantet-hård, New Yorker noisecore over den nye plade.

Det kan de have ret i, men det kan jo være, at Melted vender tilbage i retning af dette på et senere tidspunkt. Lige nu gælder det tydeligvis for dem om at udforske en anden del dem selv og derved også komme ud til andre lyttere.

For sent – eller for tidligt?

Alt i alt er der en del af numrene på Kill The Romantics som har hit-potentiale. Bl.a. “Into Nothing” og Backstreet Boys-coveret “Everybody” (min kærestes lillesøster, der mest er til Nik & Jay og Nephew, spurgte begejstret, hvem det var, da hun tilfældigvis hørte det, og det siger da noget). Spørgsmålet er så bare, om der er overlevende nu-metallere og andre derude, som Melted kan få fat i, eller om denne plade kommer fire år for sent – eller måske for tidligt, hvem ved?

Kill The Romantics er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.

Nummerliste:
1. Me (Melted) (4:55)
2. Pick Up (Melted) (5:59)
3. Into Nothing (Melted) (4:28)
4. Coma (Melted) (5:23)
5. Leika (Melted) (3:10)
6. Blow Away (Melted) (5:12)
7. 180 (Melted) (3:34)
8. Everybody (Backstreet’s back) (Martin, Pop) (4:21)
9. Stupidity (Melted) (5:31)
10. Outdone (Melted) (5:09)
11. Out of Sight (Melted) (2:59)

Total spilletid: 50:44

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006