Planet Pulp

Dette Judge Dredd-album er skrevet af John Wagner og tegnet af William Simpson, John Burns og Colin McNeil.

For de der ikke vidste det i forvejen, så er John Wagner Judge Dredds opfinder eller “far”. Det var ham, der sammen med tegneren Carlos Ezquerra, skabte figuren i slutningen af halvfjerdserne, og Wagner har skrevet hovedparten af de mest kendte Dredd-historier.

John Wagner har bestemt ikke kun lavet Dredd, men også lavet mange (og når jeg siger mange, så mener jeg MANGE!) andre ting indenfor tegneseriernes verden. Han har blandet andet skrevet en del forskellige ting for DC, hvor det nyeste af hans mere kendte arbejde udenfor 2000 AD-regi må være A History of Violence-tegneserien for Paradox-forlaget, der nu er helt overtaget af DC.

Det er i øvrigt den serie, som David Cronenbergs film fra 2005 med samme navn, er bygget over. Men det er dog 2000 AD, John Wagner er mest kendt fra, og han er da også en af de store hovedkræfter bag bladet.

Tre karakteristiske tegnere

The Chief Judge’s Man-albummet er samler en serie, der oprindeligt – selvfølgelig – blev trykt fortløbende i 2000 AD og nu for første gang er samlet i et album. Når jeg skriver en serie, så der det måske lidt misvisende, for der er faktisk tale om tre på hinanden følgende historier, hvor hver fortælling er blevet afsnitsopdelt i bladet.

The Chief Judge’s Man, den første historie, løb fra prog 1244 i 2000 til prog 1247 i 2001, On the Chief Judge’s Service løb fra prog 1263 til prog 1266 (ligeledes i 2001) og endelig løb Revenge of the Chief Judge’s Man fra prog 1342 til prog 1349, der udkom i løbet af 2003.

De tre historier er hver især blevet illustreret af en tegner, der arbejder med en meget karakteristisk tegnestil. William Simpson har stået for tegningerne i The Chief Judge’s Man, Colin McNeil har stået for dem i On the Chief Judge’s Service-historien, og John Burns har tegnet/malet Revenge of the Chief Judge’s Man.

Når der står malet, så er det fordi både Colin McNeils og John Burns stil tydeligvis er malet, hvilket vil sige i farver fra begyndelsen, frem for at være tegnet i sort/hvid og derefter farvelagt. Dette gør, at de kommer til deres fulde ret, når de bliver genoptryk på tykt højglanspapir, som i albummet her.

At der er tre tegnere med så forholdsvis uens indbyrdes stil gør, at der i hvert fald er noget for enhver smag. Men dette er da heller ikke noget nyt for hverken 2000 AD-bladet eller Judge Dredd, der har været udsat for mange forskellige tegnere allerede fra begyndelsen af sin “karriere”.

Burns er bedst

Hvis jeg skal komme med min personlige favorit blandt de tre tegnere, bliver det John Burns – nok fordi hans tegninger er tættere på mit personlige billede af, hvordan Judge Dredd og Mega-City One ser ud, mere end det er et udtryk for en nedvurdering af de to andre kunstnere.

Yngre læsere vil sikkert godt kunne lide Will Simpsons mere runde og tegneserieagtige streg, men som den gamle prut, jeg er, er det John Burns, der fanger mig. Alle tre tegnere har lavet en del ting for 2000 AD før.

Will Simpson har endda også skrevet for DC/Vertigo, blandt andet på både Batman, Hellblazer og Vamps – en serie, han selv har været med til at skabe. Simpson og McNeil begyndte begge at tegne for 2000 AD i midten af firserne, mens Burns først er kommet til i 1991.

Forrædere i egne rækker

For at komme til selve handlingen i The Chief Judge’s Man, så er historiens udgangspunkt, at en række modstandere af dommernes styre er blevet myrdet eller på anden måde omkommet under mistænkelig omstændigheder. Modstanderne af dommerstyret påstår, at dette tydeligvis er udtryk for dommernes bestræbelser på at gøre dem tavse, og at disse mord er direkte organiseret af dommerne selv.

Efter det seneste mord på demokratiaktivisten Petula No, bliver Judge Dredd involveret i sagen, og kommer hurtig på sporet af den mulige morder. Det viser sig dog, at drabsmanden med al sandsynlighed har højtstående kontakter blandt dommernes inderkreds. Nu venter der for Dredd ikke kun jagten på den fanatiske morder, før han dræber flere, men også at opspore forræderne blandt dommerne selv.

Som man kan læse ud af denne korte handlingssynopse, har hverken John Wagner eller Judge Dredd mistet sin skarphed, trods det, at begge har en del år på bagen.

Med et vanligt glimt i øjet, er der, ud over en god actionhistorie, også et blik for det moderne samfunds problemstillinger. Eksempelvis spørgsmål som, hvornår et samfund er frit og tillader talefriheden blandt de, der ønsker at omstyrte det. Et emne der jo næsten mere aktuelt nu, end da historierne blev skrevet.

Hvis man skal se de tre historier sammenhængende, kan man dog godt mærke på handlingen, at den sidste del er skrevet over et år efter de to første – hovedskurken er med ét blevet lidt hårdere. Den sidste tredjedel er da også lige så lang som de to første dele tilsammen, hvilket vil sige 48 sider, hvor de to første er på 24 sider hver.

Derudover indeholder albummet også forsiderne til en del af de progs, som serien har kørt i, og hvor Judge Dredd har været på forsiden. Ingen af disse er dog tegnet af albummets tre illustratorer (fede er de nu alligevel!).

Holder formen

En anden cool ting, Rebellion har fået puttet ind i albummets sidste sider, er et firesiders eksempel på, hvordan et manuskript fra John Wagners hånd til tegneren er udformet. Det udvalgte eksempel er de oprindelige første seks sider til albummet, hvilket må siges at være en lækker lille ting til både den inkarnerede Dredd/Wagner fan og til tegneserienørden, der bare gerne vil kigge en forfatter lidt over skulderen, og se hvordan produktet egentlig bliver til.

Alt i alt må man altså sige, at både den gode dommer Dredd og “papa” Wagner holder formen, også i det nye årtusinde, selvom de begge har en del år på bagen efterhånden.

Judge Dredd: The Chief Judge’s Man er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Stikord: 2000 AD, Fremtiden