Planet Pulp

For dem der ikke kender Hellblazer-serien på forhånd, så er hovedpersonen, og seriens absolutte omdrejningspunkt, John Constantine. En storrygende, trenchcoatbærende og streetcool moderne magiker i nutidens England.

John Constantine er lige dele bitter og hårdkogt storbydetektiv som Raymond Chandler og Dashiell Hammet lavede dem i deres pulpnoir-krimier og lige dele halvskummel okkultist, der laver suspekte handler med dæmoner, ånder og det, der er værre.

Britisk

Dette lyder måske bekendt, specielt hvis man har set filmen Constantine (2005) med Keanu Reeves i hovedrollen. Filmen er løst baseret på én af de originale, længere historier fra Hellblazer-bladet, nemlig Dangerous Habits, skrevet af Garth Ennis.

Til forskel fra Keanu Reeves’ karakter, der er ærkeamerikaner, så er den oprindelige John Constantine britisk og bosat i London, således at serien faktisk hovedsageligt foregår i Storbritannien. Han er en del mere slidt hvad angår udseende, men på den smarte måde selvfølgelig, og så er han helt enormt brintoverilteblond med en rodet frisure, der tangerer det punkede.

Alan Moores kreation

John Constantine dukkede op første gang som karakter i Alan Moores udgaver af Swamp Thing-tegneserien fra midtfirserne. Selve Swamp Thing fra Alan Moores hånd lagde mere eller mindre egenhændigt grundlaget for det britiske boom af tegneserier med et voksent tema, hvoraf de fleste blev udgivet af DC Comics’ underlinie Vertigo, skabt specielt til formålet.

Serien Hellblazer blev, sammen med Swamp Thing og Neil Gaimans Sandman-serie, én af de absolut mest populære Vertigo-udgivelser. At der så skulle gå over 17 år, før dele af serien er blevet oversat til dansk, kan man så undre sig over, men det er da ikke G. Floy Studios skyld, eftersom de kun har eksisteret i et par år.

Som allerede nævnt startede figuren John Constantine sit liv som biperson i Swamp Thing. Her blev han så populær, at det til sidst blev besluttet, at han skulle have sin egen serie inden for den nystartede Vertigo-linie. Alan Moore selv udpegede tegneserieforfatteren Jamie Delano som den rette mand til at føre serien selvstændigt videre.

Fra Hellraiser til Hellblazer

Delano er, ligesom Alan Moore og Neil Gaiman, englænder, og startede ligesom de to andre tegneserieforfattere med at slå sine folder i 2000 AD-bladet. Derudover var Delano et forholdsvis ubeskrevet blad, men tiden skulle vise, at Alan Moore havde ramt helt plet med sit valg, og det blev med Hellblazer, at Delano fik slået sit navn fast.

Egentlig skulle serien have heddet Hellraiser, men netop året før kom Clive Barkers Hellraiser-film (1987), og navnet Hellblazer blev valgt i stedet. Det lykkedes Jamie Delano ikke bare at bruge John Constantine-karakteren succesfuldt, men også at genopfinde den i forhold til Alan Moores udgave. John Constantine er i Delanos udgave mindre vittig spøgefugl og mere bitter galgenhumorist.

Delano lader ham også primært holde sig til Storbritannien, hvor Swamp Thing hovedsageligt udspiller sig i de amerikanske sydstater, også når Constantine har været med.

En anden vigtig ændring er, at Constantines magiske kræfter er betydeligt mere begrænsede i Delanos udgave, hvor han i Moores version bl.a. kunne teleportere sig over ubegrænsede afstande. Delano fokuserer på det streetwise, urbane og den meget moderne del af karakteren, hvilket er en af seriens absolutte styrker.

Jamie Delano vedblev at være hovedskribenten på Hellblazer i en årrække, samtidig med at andre Vertigo-forfattere, alle britiske selvfølgelige, også fik lov at skrive til serien. Efter seriens absolutte glansperiode i slutfirserne og starthalvfemserne forlod Delano Hellblazer for at overlade roret til andre som Garth Ennis, Warren Ellis, Brian Azzarello og Mike Carey. Hellblazer-serien er forsat indtil i dag, og bliver stadig udgivet.

Historier fra hele bladets historie

For at komme tilbage til det, som det egentligt handler om, så er Londons Dæmoner oversat efter albummet Rare Cuts. Albummet indeholder forskellige mindre historier, som alle oprindeligt er blevet trykt i Hellblazer-bladet gennem dets attenårige historie, og man kommer næsten hele rækken igennem, hvad angår seriens forskellige forfattere og tegnere.

Historierne i albummet er placeret kronologisk efter, hvornår de er udgivet, med de tidligste først. Det er derfor Constantines anden “far”, Jamie Delano, der indleder ballet. Det gør han med historien Going For It, som på dansk er blevet til Ambitioner, ambitioner, der stammer helt tilbage fra Hellblazer nr. 3 fra marts 1988.

Den er tegnet af John Ridgway, og der er på mange måde tale om en klassisk John Constantine-historie som de så ud i begyndelsen, hvor det var netop dette hold, der stod for tegneserien.

Ambitioner, ambitioner giver da også et godt indtryk af, hvordan de første Hellblazer-tegneserier var, hvilket måske ikke lige er alles kop te i forhold til resten af albummets historier. John Ridgways tegnestil falder i hvert fald ikke i alles smag. Nogle vil måske ligefrem synes, den er dårlig, men for mig og sikkert også for en masse andre gamle hunde, emmer den af nostalgi: Det var sådan, Vertigo-stilen så ud dengang.

Selve historien er også ret politisk. Den foregår under parlamentsvalget i 1987, som Jernladyen, Margaret Thatcher, er ved at vinde. Constantine, der på bedste arbejdermanér bestemt ikke kan lide “The Thatch”, ramler sammen med nogle yuppiedæmoner, der elsker Margaret Thatcher.

Neil Gaimans eneste Hellblazer-historie

Den efterfølgende historie, Hold Me fra Hellblazer nr. 27 ( 1990) er den eneste historie, som Vertigos store stjerneforfatter Neil Gaiman har skrevet direkte om John Constantine, og ydermere er Dave McKean, der er mest kendt for sine coverillustrationer af de forskellige Vertigo-serier, her i den lidt uvante rolle som tegner.

Det skal lige nævnes, at Gaiman/McKean har haft et lignede samarbejde i soloalbummet Violent Cases, som endnu ikke er blevet oversat til dansk.

McKean gør det dog virkelig godt som tegner, og som den eneste i albummet, er hans arbejde holdt næsten helt i sort/hvid. Det bedste ved det hele er dog historien, der er så rørende simpel og alligevel, eller måske netop derfor, effektfuld.

Det danske islæt – og Garth Ennis

Garth Ennis er den eneste af Hellblazer-forfatterne, der er repræsenteret med hele to historier i albummet: This is the diary of Danny Drake fra Hellblazer nr. 56 (1992) og And the crowd goes wild fra Hellblazer nr. 77 (1994).

Den første er tegnet af David Lloyd, som nu efter V for Vendetta har generobret rampelyset for alvor. Den anden er tegnet af Peter Snejbjerg, og som navnet antyder så er det ganske rigtigt en dansk tegner, der faktisk har haft succes i det store udland.

I starten af halvfemserne var han også involveret i andre af Vertigo-serierne, dog hovedsageligt Books of Magic-tegneserien, men de fleste herhjemme vil nok stadig huske ham bedst for Superman og fredsbomben fra slutningen af firserne. Peter Snejbjerg er siden forsat på det amerikanske tegneseriemarked med serier som Lysbrigaden. En fyr vi kan være stolte af herhjemme.

Når man holder de to historier op mod hinanden, kan man godt se en udvikling hos Ennis. Den sidste af dem ligger betydeligt tættere på den serie, Garth Ennis senere skabte – Preacher. Både i måden den er fortalt på, i humoren, personerne og temaerne.

Ikke meget at grine af

Låst, eller Locked, fra Hellblazer nr. 140 (1999) er skrevet af Warren Ellis og tegnet af Frank Teran. Den fungerer som en introduktion til den nyere udgave af John Constantine. Warren Ellis er nok ellers mest kendt for sin egen humoristiske og dybt ironiske tegneserie Transmetropolitan. Men der er ikke meget at grine af i den meget dystre senhalvfemser-Constantine.

Som ved de andre er selve bladets cover også med her, og det er lavet af Timothy Bradstreet, der fra slutningen af halvfemserne og fremefter har lavet rigtig mange covers for Hellblazer og andre tegneserier.

Med sin specielle fotorealistiske stil og stærke brug af skygger, er Bradstreet nem at kende. Det er også Bradstreet, der har lavet selve albummets cover, og de fleste gamle nørder vil nok mindes hans tegninger fra Shadowrun-rollespillet og de tidlige Vampire: The Masquerade-udgivelser.

Ikke kun en introduktion

Londons Dæmoner er dog ikke kun tænkt som en introduktion. Som originaltitlen Rare Cuts antyder, så er de historier, vi finder her, ikke trykt andre steder udover da de oprindeligt kom i hver deres nummer af Hellblazer. Derfor er det også et album for samlere, der mangler disse få historier, som har sneget sig udenom de forskellige opsamlingsalbums, der er udgivet.

Dette gælder specielt historien Den Første Gang (The First Time), skrevet af Brian Azzarello og tegnet af Dave Taylor, der faktisk IKKE stammer fra Hellblazer-bladet, men fra Vertigo Secret Files: Hellblazer nr. 1.

I Azzarellos og Taylors Den Første Gang er vi helt tilbage i John Constantines og hans hårdtslående sidekick Chas Chandlers barndom i starten af tressernes England. Vi ser, hvordan de for første gang møder hinanden, og hvordan Chas lærer John at ryge i en ganske ung alder. En charmerede lille historie, der er godt skruet sammen, men jeg er sikker på, at den vil have en højere underholdningsværdi og betydning for den inkarnerede Hellblazer-fan, end den vil for dem, der for første gang møder John Constantine med dette album. Men ligegyldigt hvad, så ligger historien godt som en udtoning ved albummets afslutning.

En god introduktion

Alt i alt er albummet en god introduktion til Hellblazer på dansk, og nok også et godt sted at starte. Der er lidt af hvert, og albummet giver et godt overblik over et tegneserieblads lange historie og udvikling. Man har muligheden for at finde ud af, hvilken stil og hvilken John Constantine, man foretrækker, og så dykke ned i serien derfra.

Forudsat selvfølgelig, at G. Floy Studio også begynder at oversætte og udgive de andre Hellblazer graphic novels, der foreligger på engelsk. Det kan vi da kun håbe, de gør, for det fortjener både Hellblazer og det danske tegneseriepublikum efter over 15 års ventetid.

John Constantine Hellblazer: Londons Dæmoner er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Stikord: Dæmoner, Okkultisme