I denne film er det Dimitri Logothetis, som sidder bag kameraet og styrer løjerne. Han er mest kendt for sin noget tamme 80’er-slasher Slaughterhouse Rock (1988) og den mindst lige så tamme Kickboxer: Retaliation (2018). Og så var han med som producer på Stephen King-filmen Sleepwalkers (1992).
Med sig har Dimitri som sædvanlig kampsportsstjernen Alain Moussi. Moussi har stillet sine evner til rådighed i Dimitris seneste tre film (denne inklusiv), og han er en glimrende kampsportsudøver – men knap så dygtig en skuespiller.
Filmen er reelt et rip-off af John McTiernans actionklassiker Predator fra 1987, hvor Arnold Schwarzenegger kæmper en brav kamp mod en besøgende fra det ydre rum. I denne 2020-udgave er der så tilføjet jiu-jitsu – ikke nogen forbedring.
Kort fortalt handler filmen om en gammel og hemmelig orden bestående af jiu-jitsu-kæmpere, der hvert sjette år skal kæmpe mod en kriger fra det ydre rum. Kæmper de ikke vil alien-krigeren dræbe alt liv på Jorden.
At det lige er jiu-jitsu, der bruges som kampform, hænger (åbenbart) sammen med, at det var en gave, som de besøgende havde med sig. De gav evnen til at bruge jiu-jitsu til menneskeheden, således mennesket havde noget at forsvare sig med, når de fremmede kom på besøg i en jungle i Burma.
Denne gang går det galt. Jake (Alain Moussi), som er en af dem, som skal kæmpe dette år, bliver bange og flygter. I flugten såres han og styrter i havet.
Sørme om filmen ikke her snupper plottet fra en anden film, nemlig The Bourne Identity (1988) med Richard Chamberlain i hovedrollen som agenten med hukommelsestab. Siden fik vi den succesfulde række af nye film med Matt Damon i hovedrollen.
Jake vågner såret og uden hukommelse. Han reddes af en mystisk gammel mand, som vi senere finder ud af er Wylie (Nicolas Cage). Han overlader Jake til et ældre ægtepar, der efter at have taget sig af hans sår efterlader ham på en amerikansk militærbase i udkanten af junglen.
Her forsøger den unge officer Myra (Marie Avgeropoulos) at finde ud af, hvem han er, men Jake er ikke så samarbejdsvillig. Kort efter bliver han reddet af en ung mand ved navn Keung (Tony Jaa), som med de bare næver (og jiu-jitsu-evner) nedkæmper hele basen.
Nu er Jake sammen med sine gamle venner – selvom han ikke kan huske, hvem de er. De bliver forfulgt af rumvæsnet, som benytter samme forklædningsteknik som predatoren i 1987-filmen.
Langsomt finder Jake ud af, hvem han er, og hvad han har gjort – og så er det op til ham og de andre kæmpere at redde Jorden. Jakes forbindelse til Wylie er mere end blot et gammelt venskab, men det er på ingen måde væsentlig for filmens udvikling.
Filmen er spækket med jiu-jitsu-kampe, og med en kapacitet som Tony Jaa burde det være et overflødighedshorn af underholdning, som i hans optræden i filmserierne Ong-bak (2003-2010) og The Protector (2005-2013).
Desværre er alle kampene utroligt sløve og kedelige. Alle slag og spark ser ud, som om de foregår i slow motion – og ikke på den fede måde. Det er bare langsomt. Selv en 50-årig ude af form som undertegnede ville med lethed udgå 80 % af alle knytnæver og sparkende fødder bare ved at træde til siden. Men det hjælper naturligvis, når alle fjenderne bare står stille og venter på at blive ramt.
Der er simpelthen ingen formildende omstændigheder i denne ynkelige undskyldning af en film. Den er kedelig, dårligt filmet, dårligt instrueret og fyldt med ringe CGI og ligegyldige skuespilpræstationer.
Det er en film, du bør undgå, hvis du har det mindste tilovers for filmmediet. Den er heller ikke i nærheden af den kategori, hvor den er så dårlig, at den er god. Det ville kræve, at der var en snert af underholdning, og den kan jeg ikke finde, lige meget hvor meget jeg leder. Desværre kan man ikke give mindre end 1 stjerne, for det fortjener den faktisk.
Anmeldt i nr. 187 | 13/05/2021
I denne måneds leder skriver Jacob Krogsøe om... en julekalender?
Edgar Wrights overnaturlige thriller om den unge kvinde Ellie, der på sit værelse i Soho…
Alfred Hitchcocks thriller om reklamemanden Thornhill, der uforvarende bliver viklet ind i en kompliceret og…
Demi Moore og Margaret Qualley er fantastiske i den groteske og absurde The Substance, der…
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
