Planet Pulp

Efter at producenterne af Friday the 13th: A New Beginning i 1985 havde forsøgt at genstarte franchisen med nye forudsætninger (en “ny” Jason), indså folkene bag serien snart, at det havde været en meget dårlig idé. Friday the 13th kræver den rigtige vare for at være Friday the 13th, og således bliver Jason Voorhees da også bragt tilbage fra graven i begyndelsen af Jason Lives: Friday the 13th Part VI.

Frankenstein er løs i Laksegade

Som i den foregående film, er det Tommy Jarvis, der er hovedpersonen. I film nr. fire lykkes det Tommy, der dengang var 12 år gammel, at tage livet af den særdeles hårdføre Jason. I femmeren var Tommy blevet teenager, hvis oplevelser i fireren havde efterladt ham som et nervevrag, der så Jason overalt. I begyndelsen af Jason Lives er Tommy (Thom Mathews) da også ude på at sætte en endelig stopper for sine mareridt: han vil finde Jasons grav og brænde liget. Derfor er han taget af sted sammen med en af sine venner fra institutionen, hvor de bor, for at gøre netop det.

Det lykkes for Tommy og hans kammerat Allen (Ron Palillo) at finde Jasons grav. De graver ned til kisten, som de åbner, og hvor de finder Jason liggende som et rådnende lig. Det er en mørk og stormfuld aften, og nu begår Tommy sin store fejltagelse. I affekt river han en jernstang af kirkegårdshegnet og hamrer den ned i Jason. Nu vil skæbnen det hverken værre eller bedre, end at jernstangen rammes af ikke bare ét, men hele to lyn. På bedste Frankenstein-manér genopliver lynene Jason, og så er Fanden ellers løs i Laksegade. Igen.

En ny sommerlejr

Jason tager ret hurtigt Allen af dage, men det lykkes Tommy at flygte i sin bil. Han kører ned til den lokale sherif, Michael Garris (David Kagen), som han forsøger at overbevise om, at Jason Voorhees er i live. Historien falder dog ikke i god jord hos sheriffen, der smider Tommy i spjældet. Sagen er den, at hele det lille samfund i Crystal Lake er meget opsat på at glemme Jason Voorhees, og man er faktisk gået så langt som til at omdøbe byen til Forest Green. Det betyder dog ikke noget for Jason, der er hamrende ligeglad med, hvad stedet hedder. Bare det myldrer med ofre. Og det gør det!

For faktisk er der startet en ny sommerlejr ved Crystal Lake. Sheriffens kønne datter Megan (Jennifer Cooke) er én af lejrlederne, og derudover er der tre andre unge mennesker samt to overordnede ledere. De to sidstnævnte tages dog af dage allerede inden de når frem til lejren. Megan møder første gang Tommy, da han lige er blevet sat i spjældet, og Megan fatter straks sympati for ham.

I mellemtiden er den lokale graver stødt på Jasons åbne grav, men da den gamle drukkenbolt ikke vil beskyldes for at være en dårlig opsynsmand, beslutter han sig for at dække graven til og tie stille. Derfor ser det da også ud til, at Tommy Jarvis er blød i bolden, da han dagen efter forsøger at overbevise sheriffen og hans vicesherif om, at han virkelig har gravet Jasons grav op. I virkeligheden skulle Tommy bare eskorteres ud af Forest Green, da han foretog sin lille udflugt til kirkegården. Det gør sheriffen så vred, at han beslutter sig for at smide Tommy i kachotten igen.

Masser af ofre

Nu er Jason jo imidlertid på krigsstien, og han finder masser af ofre i Forest Green/Crystal Lake-området. Først og fremmest ondulerer han nogle forretningsfolk, der er ude og lege krig i skoven, men han tager sig som nævnt også af de to lejrledere og derudover må bl.a. et kærestepar og den gamle graver lade livet. Derefter er tiden kommet til hovedmenuen, nemlig Camp Forest Green, der nu er stopfyldt af børn, foruden lejrlederne. Megan er dog fraværende det meste af tiden, fordi hun på det tidspunkt er mere optaget af at føjte rundt med Tommy, som hun hjælper ud af fængslet.

Sherif Garris har nemlig besluttet sig for at holde Tommy spærret inde, efter at Tommy og Megan har været på en kort springtur. Efter at de første lig bliver fundet, er sheriffen overbevist om, at det er Tommy, der har begået mordene for at overbevise andre om sin sindssyge idé om, at Jason lever. Megan indser dog hurtigt, at det ikke kan være tilfældet, for ét af mordene er begået på et tidspunkt, hvor Tommy var sammen med hende. Hun hjælper derfor Tommy med at flygte.

Til sidst ender det med et opgør mellem Tommy og Jason ude på selve Crystal Lake. Tommy mener nemlig, at Jason må tilbage til det sted, hvor han oprindelig druknede, og at det måske kan sætte en stopper for Jasons eskapader.

Modsiger de tidligere film

Jason Lives: Friday the 13th Part VI formår at modsige tidligere indlæg i serien ved at have som forudsætning, at Jason allerede tidligere var et overnaturligt væsen. I Friday the 13th Part 2 bliver det ellers fortalt, at Jason har levet ude i skoven hele sit liv, og først begynder sin morderiske karriere, da han så sin mor blive taget af dage i slutningen af den første film. At Jason i løbet af de følgende film fik flere og flere tilsyneladende overnaturlige evner – primært hans fabelagtige evne til at overleve – er en anden sag.

Men i Jason Lives bliver det altså til, at Jason faktisk druknede tilbage i 1950’erne og dermed altid har været en eller andet form for gespenst. Denne selvmodsigelse er nu ikke det store problem. Serien er på dette tidspunkt for længst blevet så overdrevet og utroværdig, at det intet betyder. Og hvis der skulle have været nogen tvivl tidligere, ja så er det helt slut med det nu: efter sin Frankenstein-agtige genoplivelse er Jason klart et overnaturligt væsen, der ikke kan dræbes af almindelige våben. Han bliver således skudt adskillige gange i løbet af filmen, også i hovedet, men rejser sig op igen hver gang.

Utidig humor

Selv om Jason Lives er milevidt bedre end sin umiddelbare forgænger, den absurd ringe A New Beginning, er den stadig ikke nogen god film. Der er to overordnede problemer ved Jason Lives. Det ene er, at det hele efterhånden er så fortærsket, at det ville kræve nogle væsentlige overraskelser at gøre hele affæren underholdende. Det andet er, at manuskriptforfatter og instruktør Tom McLoughlin undervejs har indsat en hel del humor, som uden undtagelse falder på gulvet med et brag.

Det værste er nok de ekstremt fjollede scener med forretningsfolkene, der render rundt ude i skoven og skyder med paintballgeværer. Jason Lives er også den første Friday the 13th-film, hvor der sniger sig en metakommentar ind. Da de to lejrledere er faret vild på skovvejene i deres bil, støder de pludselig på Jason, der står lidt længere fremme på vejen. Lizbeth (Nancy McLoughlin) synes, at de skal vende om og køre tilbage, og da Darren – som på dette tidspunkt ikke har opdaget Jason – spørger hende hvorfor, svarer hun: “Because I’ve seen enough horror movies to know any weirdo wearing a mask is never friendly.”

Godt nok er der kun denne ene metakommentar i filmen, men set i bagklogskabens ulideligt klare lys, viser den meget godt, hvor horrorfilmen var på vej hen i USA. Det var godt nok først ti år senere med Scream (1996), at metareferencerne begyndte at florere voldsomt inden for genren, men en sti starter jo som bekendt med, at man lægger én sten..

Generelt gør humoren sig ikke godt i filmen. Det er ikke kun fordi, at en for stor mængde comic relief har det med at underminere stemningen i enhver gyser, men lige så meget fordi at den humor, der findes i Jason Lives, er meget fladpandet. Det betyder også, at humoren i stedet for at krydre handlingen, modvirker alt, hvad der kunne have været af stemningsopbygning. Ret beset er Jason Lives nemlig, i udgangspunktet i hvert fald, ikke værre end Friday the 13th: The Last Chapter (film nr. 4), men humoren trækker altså ned, fordi den dræber den stemning, der ellers kunne være skabt.

Tomgang

Et enkelt smart greb af McLoughlin er dog, at han rent faktisk lader en busfuld børn ankomme til Camp Forest Green umiddelbart inden, Jason begynder sit morderiske togt gennem området. Selv om man et eller andet sted indeni godt ved, at ingen børn vil komme til at lade livet – det er trods alt en amerikansk film – så kan man ikke lade være med at være lidt bekymret. Det er et greb, der faktisk virker, og det skal McLoughlin have ros for.

Derudover er der desværre ikke meget positivt at sige om handlingen i Jason Lives. Historien udfolder sig helt mekanisk, og som flere gange før er al reel spænding faktisk væk i forbindelse med de enkelte mord. Når man først møder et potentielt offer et eller andet sted, er det kun et spørgsmål om tid, før vedkommende tages af dage. Det er adskillige film siden, at det blev skematisk og trivielt, og helt ærligt går serien helt i tomgang på dette tidspunkt. Det er sandsynligvis også derfor, at McLoughlin har eksperimenteret med de humoristiske scener, men det skulle han have ladet være med, for det virker helt modsat hensigten.

Jason når at tage livet af 18 personer i løbet af filmen, men ingen af dem på sindsoprivende, interessante måder. Der er nogle enkelte, der får revet lemmer af, fordi Jason tilsyneladende er blevet stærkere end nogensinde, men derudover er der flere klassikere. Spidning, hovedafhugning, ansigtsknusning og død ved machete.

Hardy-fucking-har

Tre mord sker dog på helt nye måder: Tommys ven får revet hjertet ud, og den gamle graver bliver stukket i halsen med en ituslået flaske, som han lige har smidt fra sig. Sidstnævnte i øvrigt lige efter, at han i fuldskab har konstateret om flasken, at “You’re gonna be the death of me.” Hardy-fucking-har. Endelig bliver sherif Garris bogstavelig talt knækket på midten!

Det bedste mord kommer meget tidligt i filmen. Efter at den ene af de to lejrledere i bilen er blevet ekspederet, nærmer Jason sig kvinden, som kravler bagud i en vandpyt. Hun trygler for sit liv, og kigger væk mens hun leder efter penge at give Jason. Da hun kigger op igen, er han væk. Naturligvis for blot at dukke op bagfra, hvor han spidder hende igennem hovedet ovenfra. Pengene glider ud af den døde kvindes hænder i det mudrede vand.. Faktisk ikke helt ueffent, men det er desværre også højdepunktet. Interessant nok markerer Jason Lives sig som den første Friday the 13th-film, der overhovedet ikke indeholder nøgenhed. Manglen på andre kvaliteter taget i betragtning, er det naturligvis også lidt af en skuffelse.

Billedmæssigt fungerer Jason Lives faktisk udmærket. Den er intet visuelt mesterværk, men McLoughlin viser alligevel stedvist, at han har sans for billeder. De sidste scener, der foregår i Camp Forest Green er fine, og det gælder også det endelige opgør ude på søen. Desværre er det alt for lidt, alt for sent.

Læg dig ned og dø!

Slutproduktet er derfor alt andet lige ringe. Sammenlignet med sin umiddelbare forgænger er Jason Lives skam ganske god, men filmen er alligevel opbygget efter samme skabelon, som sine forgængere. Det var muligvis præcis det, filmselskabet og publikum ønskede, men set i et større perspektiv holder det bare ikke.

Hvis man har set de tidligere indlæg i serien, er der ingen grund til at se Jason Lives, for ud over at være væsentlig bedre end femmeren, har den intet nyt at byde på. Etteren er fin, toeren er endnu bedre og fireren kan til nød gå an. Men så er det også slut. Jason lever, men måske havde det været bedre, hvis han bare én gang for alle ville lægge sig ned og dø.

Anmeldt i nr. 18 | 13/04/2007

Stikord: 6’er, Slasher