Planet Pulp

I 1985 havde John Barry for længst fundet sig til rette i sin modne stil, med alt hvad dertil hørte af langsomme strygere og repeterende fraser. Det var præcis den stil, Barry lagde for dagen i ét af sine mest berømte scores – til Sydney Pollacks Karen Blixen-film Out of Africa, der fik premiere i netop 1985.

1985 var til gengæld også et år, hvor Barry tog endnu et stort skridt ud af sin komfortzone og komponerede et næsten rent synthesizet score. Det var til retssalsthrilleren Jagged Edge – på dansk Kniven er det eneste vidne.

Det var anden gang, John Barry leverede musik til en film af den britiske instruktør Richard Marquand, efter at han året før havde komponeret scoret til Until September. De to scores er som nat og dag, og sammen med scoret til Murder By Phone (1982) er Jagged Edge også en anomali i Barrys diskografi.

John Barry og synthesizerne

Thrilleren Murder By Phone fra 1982 markerede første gang, John Barry komponerede et rent synthesizet score – en helt ny ting for Barry, der ellers altid havde været solidt rodfæstet i de akustiske instrumenters verden.

Barry havde godt nok tidligere anvendt synthesizere og andre elektroniske instrumenter i sine scores.

Så tidligt som 1969 brugte Barry f.eks. Moog-synthesizeren på en fremtrædende plads i scoret til On Her Majesty’s Secret Service, i 1979 brugte han blaster beam i sit score til The Black Hole og i sit foregående score for Richard Marquand, Until September, brugte Barry også en smule synth.

Men i modsætning til en komponist som f.eks. Jerry Goldsmith, der elskede at eksperimentere med synthesizerens muligheder, var Barry en mere konservativt anlagt komponist, der nøjedes med at bruge elektroniske instrumenter som et ganske let drys i sine som oftest mere konventionelt orkestrerede scores.

Det var på ingen måde tilfældet med Murder By Phone, som desværre aldrig er udgivet på album, og det er heller ikke tilfældet med Jagged Edge.

Her er Barrys tilgang vendt helt på hovedet, og de eneste akustiske instrumenter, vi hører i Jagged Edge-scoret, er flygel og fløjte, og selv flygelet er muligvis faktisk synthesizet.

I albummets liner notes medgiver Barry, at han slet ikke var god til den slags med synthesizere, så han fik hjælp til det tekniske af komponisten Jonathan Elias, og derudover udtænkte Barry meget af scoret som var det et traditionelt symfonisk score – blot elektronisk realiseret.

Fortjener genoptryk

Albummet med musik fra Jagged Edge er blot 27 minutter langt (inklusive ét cue, der er markeret som “alternate” og ét, der mangler titel og blot er angivet som “ubrugt”), og det er for længe siden, jeg har set filmen til at kunne huske, om de ca. 25 minutter repræsenterer det komplette score.

Det er dog slet ikke utænkeligt, og uanset hvad, så har vi på Varèse Sarabandes album fra 2016 formentlig et fuldt repræsentativt udvalg af Barrys musik.

Albummet er desværre for længst udsolgt, så vi må håbe Varèse eller et andet label snart genoptrykker det. For selvom Jagged Edge på ingen måde er noget behageligt bekendtskab eller for den sags skyld hører til i den bedre halvdel af Barrys diskografi, så er det så unikt et score fra Barrys hånd, at det fortjener at blive hørt af flere.

Intelligent hovedtema

At Jagged Edge er altovervejende synthesizet betyder naturligvis ikke, at Barry ikke komponerede et hovedtema og indtil flere motiver, for det gjorde han.

Hovedtemaet er det mest konventionelle ved scoret, forstået på den måde, at der faktisk her er en klar melodisk linje. Temaet dukker første gang op nogle få sekunder inde i “Main Title” (nr. 1), hvor det ligger over en lav synth-drone, der lægger en truende og dyster bund.

Selve temaet slår umiddelbart lytteren som helt almindeligt og regulært – flygel og fløjte i en slags “call and response”. Orkestreringen står i skærende kontrast til den elektroniske drone, der ligger underneden, og modsætningen er hamrende effektiv.

Samtidig er det på overfladen helt konventionelle tema heller ikke uden sine overraskelser. For i stedet for at lade temaet være i dur hele vejen igennem, så bryder Barry harmonien i fløjtedelen, der pludselig slår over i mol og giver temaet en skævhed og antydningen af, at noget er helt galt.

Det er et utroligt enkelt og elegant træk af Barry. På overfladen en simpel lille ting, men effekten er kolossal.

Efter et minuts tid fortoner temaet sig i “Main Title” og viger pladsen for mørk, synthesizet suspensemusik.

Her introducerer Barry så scorets to primære, tilbagevendende motiver. Det første dukker op ved 1:21 og består af synth-anslag og –percussion. Det andet høres første gang ved 2:16 og består af et truende flygelmotiv på otte toner over en bund af både modulerende synthesizere og en konstant drone.

Der er yderligere et fuldtonet tema i scoret; et kærlighedstema, der høres i “Love Theme” (nr. 5) og som ligesom hovedtemaet er orkestreret for flygel og fløjte. Man må dog ikke lade sig snyde af cuets titel, for det i øvrigt fine kærlighedstema ligger også over en bund, bestående af en skummel synth-drone.

Foruden de to temaer og to motiver, jeg har beskrevet her, er der yderligere et par mindre, tilbagevendende motiver, men de spiller mindre væsentlige roller for musikken.

Dystert og skummelt

Man kan sige, at det, der karakteriserer både “Main Title”-cuet og “Love Theme”-cuet – blandingen af dyster synthesizet musik og brugen af flygel og fløjte – er karakteristisk for en stor del scoret som helhed.

Især fløjten forekommer i mange af scorets cues, hvor Barry opnår stor effekt ved modsætningen mellem de harske elektroniske lyde og den høje, spinkle lyd af fløjten. Det gælder f.eks. også i “Burial at Sea” (nr. 2) og “Henry Stiles is Dead” (nr. 3).

Men man må ikke misforstå mig: Det altovervejende hovedindtryk, man får af Jagged Edge, er af et dystert og skummelt synthesizet score. Fløjten fremstår altid spinkel og med risiko for at blive overvældet af de dystre kræfter, synthesizerne klart symboliserer.

Der er for alvor tryk på det stemningsskabende i cues som “Jack and Teddy at Murder Scene” (nr. 4) og “Jack Calls” (nr. 11), og den eneste lille pause man får er et par mere eller mindre rene udgaver af hovedtemaet.

Den første af disse kommer i “Love Theme”, efter fremførslen af selve kærlighedstemaet, og her får vi temaet i en variant, udelukkende for flygel (om end der stadig er underliggende synth-harmonier). Den anden er fra et ubrugt cue, benævnt “Unused” (nr. 7) på albummet, hvor Barry har transponeret hele temaet fra dur til mol, hvilket giver det et noget andet udtryk.

Ikke et behageligt score

Jagged Edge er som helhed set en dyster og trykkende affære, hvor hovedtemaet ikke kan gøre meget for at lette stemningen, både fordi det næsten altid høres over en bund af synthesizere og fordi Barry som sagt har forvredet temaet en lille smule, så det aldrig bliver rent betryggende.

Det er selvfølgelig helt efter Barrys plan. Jagged Edge er ikke udtænkt som et score, man skulle have det rart og hyggeligt med at høre; Jagged Edge skulle være effektivt, trykkende og suspensefuldt. Det må man sige, at Barry har opnået med bravur.

Jagged Edge er slet ikke noget behageligt score, og for de mere tilfældige filmmusiklyttere vil det næppe være et score, de får meget ud af.

For Barry-fans er Jagged Edge imidlertid interessant, både fordi det demonstrerer Barrys vilje til at træde langt udenfor de trygge rammer, når filmen krævede det, og fordi det – alt det anderledes til trods – stadig lyder som et Barry-score.

Barrys velkendte metodik med repeterende fraser og overlejrende musikalske idéer træder nemlig tydeligt frem til trods for den anderledes orkestrering, og også de tematiske elementer kommer tydeligt fra Barrys hånd.

Som album er Jagged Edge måske ikke særlig behageligt, men som filmmusik er det glimrende udtænkt og gennemført.

Nummerliste:
1. Main Title (3:55)
2. Burial at Sea (1:39)
3. Henry Stiles is Dead (1:16)
4. Jack and Teddy at Murder Scene (2:17)
5. Love Theme (3:59)
6. Teddy’s Betrayal (Alternate) (1:04)
7. [Unused] (1:56)
8. Bobby Slade Confrontation (2:26)
9. Waiting for the Verdict (0:42)
10. Freedom and Typewriter (1:51)
11. Jack Calls (1:18)
12. Bye Sam (1:49)
13. End Credits (3:35)

Total spilletid: 27:47

Anmeldt i nr. 184 | 13/02/2021