Planet Pulp

J.R.R. Tolkien er én af det tyvende århundredes mest kendte og elskede forfattere. Oxfordprofessor og manden bag fantasygenrens hovedværker The Hobbit (1937) og The Lord of the Rings (1954-55). Men hvem var denne Tolkien?

Hvis du vil have et grundigt og samtidig meget underholdende og rørende portræt, bør du læse Humphrey Carpenters fremragende biografi. Udover at være en uundværlig kilde i forhold til Tolkien, er det samtidig en fremragende biografi i forhold til at forstå, hvordan man kan arbejde som forfatter. Og så er det et kongeeksempel på, hvordan en biografi godt kan være underholdende uden at lefle for de laveste fællesnævnere.

Guf fordelt på syv dele

Biografien indledes af Carpenters introduktion, og allerede her bliver det tydeligt, at biografien er researchet ned til den mindste detalje – hvilket bekræftes igennem hele bogen og i bilaget ”Sources and acknowledgements.” Carpenter har mødt Tolkien in person og har haft kontakt til både familie, venner og kollegaer. Og han har haft adgang til Tolkiens personlige papirer i form af breve, dagbøger og manuskripter – alt dette naturligvis med tilladelse fra familien, hvor specielt Christopher Tolkien var en stor hjælp. Bogen falder i syv dele, med underkapitler, og afsluttes med et fremragende appendiks og et indeks.

Carpenters største bedrift er, at man, mens man læser biografien, faktisk begynder at tro, at man selv kendte Tolkien. Man kigger med over skulderen i hans studerekammer, når han holder forelæsning og er på pubben med vennerne. Og da vi nærmer os den naturlige afslutning på Tolkiens liv, sidder man som læser med en klump i halsen. Det bliver decideret rørende, uden at det forfalder til følelsesporno, da det netop ”bare” er kendsgerningerne i en ekstraordinært almindelig og ualmindelig Oxfordprofessors og forfatters liv.

Tolkien var oprindeligt imod idéen om en biografi om ham selv, men da Carpenter efter Tolkiens død gennemgik hans papirer var det tydeligt, at den gode Tolkien havde taget idéen til sig: I mange gamle breve, dagbøger, og andre papirer havde Tolkien tilføjet nye noter, som gjorde det meget nemmere at hitte rundt i materialet.

Ind under huden på Tolkien

Man får gennem biografien et indblik i, hvordan en helt almindelig mand – eller mere præcist en mand, der godt kunne lide det almindelige – kunne lave litteratur, som var alt andet end almindeligt. Tolkiens personlighed, hans venskaber og hans virke som akademiker belyses. Tolkien har selv sagt, at man ikke kan se hans værker gennem hans privatliv, men det viser Carpenter, at man faktisk til dels kan. Og det gør han gennem grundige argumenter og fine eksempler.

Samtidig holder Carpenter sin læser konstant ved ilden. Han ved godt, at folk primært kender Tolkien gennem The Hobbit og The Lord of the Rings. Men det er først 230 sider inde i bogen, at han for alvor går i kødet på hans to kendte værker. Igennem de første 230 sider smider Carpenter små brødkrummer ud, så man konstant læser videre, og samtidig får man, uden at det siges direkte som litteraturkritik, et klart billede på, hvorfor Tolkiens værker er blevet, som de er.

Sproglige virkemidler

Udover at biografien er uhyggeligt godt researchet og fyldt med detaljer, som er guf for fans, så formår Carpenter rent sprogligt både at overraske og underholde læseren.

For det første binder han kapitlerne sammen med cliffhangers. Kapitlet ”Oxford”, hvor Tolkien efter lang tids adskillelse beslutter sig for at fri til Edith, slutter af med:

”But when Edith wrote in reply, it was to say that she was engaged to be married to George Field, brother of her school-friend Molly”.

Ja, så er gode råd dyre for Tolkien, men i næste kapitel, ”Reunion”, finder han en god løsning og får sin Edith.

For det andet har kapitlerne meget indbydende titler som ”The breaking of the fellowship” (henviser til Tolkiens vennegruppe, der decimeres under første verdenskrig), ”The making of a mythology (om Tolkiens unikke myteskabelse) og ”Enter Mr Baggins” (Da The Hobbit baner vejen til succes). Det er en lille detalje, men indbydende titler er ikke at kimse af!

For det tredje, og måske vigtigste, blander Carpenter i bedste New Journalism-stil reportagelignende elementer ind, hvor man oplever Tolkiens hverdag, mens det sker. Hør blot her fra kapitlet ”Oxford Life”, hvor Carpenter beskriver en klassisk Tolkien-dag som den kunne have set ud for derved at vise, at det ikke er så klassisk og kedeligt, som man måske ellers kunne tro:

”He has not finished shaving when the front door bell rings. Edith answers it, but she calls him and he comes downstairs with half his face still covered in lather. It is only the postman, but he says that there is a great deal of smoke coming out of the study chimney, and ought Mr Tolkien to see if everything is all right?” – ja, det er spændende, og man får konstant lyst til at læse videre.

To meget dygtige forfattere takker af

Humphrey Carpenter (1946-2005) har udover denne biografi blandt andet skrevet biografierne The Inklings (1978 – en gruppe centreret om C. S. Lewis, der også spillede en central rolle i Tolkiens liv) og W. H. Auden (1981 – om den verdenskendte digter, der også havde en mening om Tolkien). Derudover har Carpenter skrevet flere børnebøger og bøger om børnebøger, deriblandt The Oxford Companion to Children’s Literature (1984), som han skrev sammen med sin kone Mari Prichard. Endvidere var Carpenter tilknyttet BBC’s radioafdeling fra 1960’erne og frem til sin alt for tidlige død i 2005.

Jeg vil afslutte anmeldelsen med følgende citat fra ”Oxford life”, som netop viser, hvorfor du må og skal anskaffe dig Carpenters Tolkienbiografi. Velkommen til afslutningen på en typisk dag i Tolkiens liv:

”We will leave him now. He will be at his desk until half past one, or two o’clock, or perhaps even later, with only the scratching of his pen to disturb the silence, while around him Northmoor Road sleeps.”

Anmeldt i nr. 62 | 13/12/2010

Stikord: Biografi, J.R.R. Tolkien