Planet Pulp

A Love Ends Suicide er endnu et amerikansk band, som det tyske pladeselskab Metalblade har taget under sine vinger. Bandet spiller en af de moderne metalgenrer, der er et crossover mellem moderne thrash metal og en lidt mere traditionel prog/power metal tilgang. Screamo er der nok mange, der vil karakterisere det som. Dette er bandets anden plade, der samtidig er deres europæiske debut.

Musikken er ganske energisk og komplekst opbygget med masser af temposkift. Dobbelt stortromme er næsten obligatorisk i den mere hårdtslående ende af metalscenen, hvilket vi naturligvis også finder her. Vokalen veksler i mange af numrene mellem forsanger John Cariolis hæse og skrigende vokal og bassist Emil Abdos klare drengekorslydende stemme, hvilket giver en fin kontrast, men det er altså hørt mange gange før.

Fedt guitararbejde

Det, der er virkeligt iørefaldende ved A Loves Ends Suicides musik, er den måde de to guitarer arbejder sammen på. Bunden lægges sammen med bassen af en traditionel rytmeguitar, der med en typisk amerikansk thrashinspireret lyd smider et groovy og melodisk backup bestående af powerakkorder. Ovenpå det hele ligger der så en leadguitar, der med en tyk komprimeret lyd og ofte chorus effekt spiller modstemmer til både rytmeguitaren og vokalen.

Den måde, leadguitaren fletter sig ind i musikken på, lyder virkelig fedt. Der tale om melodiske sekvenser, der kører i ring, som er bygget op over lynhurtige sweeps og arpeggioløb, der giver musikken en lettere hypnotisk klang. Når man så dertil lægger, at leadguitaren har en lyd, der klart leder tankerne hen på den engelske metalscene i firserne, hvor bands som Iron Maiden og Judas Priest viste vejen, er det noget, der kalder på respekt fra en gammel firsernostalgiker som undertegnede.

Et af A Love Ends Suicides store musikalske forbilleder må helt klart være Testament. Både lyd og musik lægger sig, helt i Testaments fodspor, dog er der tale om et både mere komprimeret og lo-fi-agtigt lydbillede i A Love Ends Suicides tilfælde. Musikken er dog ganske energisk fremført, og lukker sig mere og mere op efter nogle få gennemlytninger.

Over gennemsnittet

En pudsig ting ved A Love Ends Suicide er, at de fire ud af bandets fem medlemmer er brødre. Det drejer sig om trommeslageren Andres Abdo, bassist, Emil Abdo, guitarist Oscar Carioli og forsanger John Carioli. De har nok ikke den samme far. Bandet gøres komplet af den anden guitarist Matt Garcia.

I det store hele har A Love Ends Suicide med In the Disaster begået et ganske hæderligt udspil, der fortjener opmærksomhed fra de lyttere, der er interesseret i moderne og hård metal. In the Disaster er langt fra noget mesterværk, det er musikken for uoriginal til. Pladen formår dog alligevel på grund af sin energi og det fede guitararbejde at hæve sig op over gennemsnittet af nye metalbands.

In the Disaster er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.

Nummerliste:
1. Cold Summer (3:14)
2. In the Disaster (3:23)
3. Of Day Dream and Fantasy (3:32)
4. Lets Spark to Fire (2:58)
5. The Black Art (4:53)
6. Romance Kreate Killers (3:14)
7. Amadeus (4:08)
8. Another Revolution (3:02)
9. Dying to be Beautiful (3:21)
10. Skate Junction (4:23)
11. Heroes of Faith (3:18)

Total spilletid: 39:00

Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006