Planet Pulp

For nogle uger siden blev prisen for ”Årets Horrorudgivelse” uddelt på Krimimessen i Horsens – dette ås vinder var Teddy Vork med Sprækker (2014). Sidste år var det tegneserien Made Flesh, med den danske titel Fordærvet, som blev udgivet på Valeta, af Lars og Tom, der vandt. En udgivelse, vi også er meget glade for her på Pulpen.

Her, et år efter, begynder der at ske spændende ting for makkerparret, som udover at de arbejder på en ny udgivelse, Hellbent, også er ved at få udgivet Made Flesh i staterne.

Det amerikanske forlag Evil Jester vil gerne udgive Made Flesh i USA. Da forlaget er lille, og det er dyrt at trykke og fremfor alt markedsføre en graphic novel på så mange sider og i farver, har man fra forlagets side valgt at booste udgivelsen med en crowdfunding kampagne.

Håbet er at få nok bidrag ind så Made Flesh forhåbentligt kan udkomme i hardcover og få den markedsføring, den fortjener. Der er en lang række frynsegoder ved at støtte kampagnen, f.eks. kan man få art prints af Toms tegninger og forskellige gratis tegneserier, som man kan læse meget mere om på Indiego-go – man kan gøre det frem til d. 19. april, så skynd jer.

Dette, og meget mere, ville vi gerne snakke med de to horrordrenge om.

Tegneserien

Oprindeligt var historien i Made Flesh tænkt som en roman, men hvorfor blev det så til en tegneserie? Og hvad kan tegneseriemediet i forhold til horror?

Lars: “Det tror jeg ikke man vil være i tvivl om, når man ser Made Flesh. Tegningerne tilføjer en helt særlig dimension til fortællingen. Eksempelvis understøtter farverne stemningen på en helt utrolig måde, som mange netop har rost. Det er netop det fantastiske ved tegneseriemediet; man får både ordene og billedernes styrke, og sammen skaber de noget helt specielt.”

Hvortil Tom supplerer:

“Jeg synes jo at de oprindelige tekster var dejligt visuelle og stemningsfyldte, og det er især noget jeg ser på i tekster til tegneserier. Jeg synes tegneserien har nogle fortælletekniske greb som er ret fantastiske i forhold til at fortælle horror. F.eks. at man kan lade dele af handlingen udspille sig mellem billederne, og lade læseren forestille sig, hvad der sker.

I tegneseriemediet kan man vælge, at udpensle noget i et billede og smide det i ansigtet på beskueren. Selvfølgeligt kan man også skrive en detaljeret beskrivelse i en bog, men et billede rammer hurtigere, og ofte hårdere, end når læseren først skal læse ordene og så derefter danne sig billederne i hovedet.”

Pestilensen

Kombinationen af Lars/Thomas er potentielt set sprængfarlig. Da Lars også selv er tegner, har han nok også nogle klare holdninger til Toms streger. Hvilket i sin essens er positivt, da Lars så har en forståelse for selve den grafiske udformning af fortællingen, som ”almindelige” forfattere ikke har. Vi ville bare også gerne høre lidt om processen og om Lars også var en ”pestilens”:

Tom: “Ja, Lars var skide irriterende :) Men også god at have med, når vi skulle lave layouts. Især efter vi begyndte at arbejde mere i manuskriptform, for så havde Lars forestillet sig, hvordan den enkelte side skulle se ud, mens han skrev den. Så han kunne hurtigt skitse ned hvordan en side kunne se ud, hvor jeg først skulle læse manus og så tænke mig grundigt om.

Det har jo både sine plusser og minusser at have en forfatter / tegner med på holdet. Plussiden er jo, at han er enormt visuel, og det at se tingene på samme måde fremmer ethvert samarbejde. Desuden vil Lars hellere skrive, så han har også været nødt til at accepterer mine tegninger på godt og ondt.”

Lars: “Jeg er en total pestilens :) Da jeg også er grafiker og illustrator blander jeg mig i alt. Og det bliver ikke bedre af, at jeg kan se det meste for mig allerede mens jeg skriver. Den positive side er vel, at vi kan supplere hinanden med ideer, både til historien og visuelt da Tom også er en dygtig tegneserieforfatter. Nogen gange kommer Tom dog op med en endnu bedre version end det, jeg har set for mig, og så tager vi selvfølgelig den – det er det færdige værk der tæller.”

Inspirationen

Når vi ser horror, og generelt alt hvad vi ser på og prøver at sætte ind i en forståelsesramme, tænker vi tit, at det minder om det og det. Vi ville gerne vide, hvad de to herrer er inspireret af – både i forhold til Made Flesh og mere overordnet?

Lars: “For mit vedkommende var udgangspunktet nogle meget personlige tanker omkring det at rejse hjemmefra, og så komme hjem igen med nye øjne. Og opdage at barndommens land sjældent er så uskyldigt som man tror det.

F.eks. fandt mine forældre engang en underkæbe fra et menneskeskelet ude i laden. Den slags sætter nogle tanker i gang. Vi var også meget inspireret af Grant Morrison og Dave Mckeans ”Arkham Asylum”, der netop fortælles på den samme ekspressive måde, som vi har benyttet med surrealistiske elementer og symbolisme.

En specifik scene i Made Flesh er direkte inspireret af Jungs fantastiske “Menneskets og dets symboler” som har været en stor inspiration for mig. Derudover tror jeg man kan se en tydelig inspiration fra Clive Barker – jeg deler hans mening om, at man i horror skal have rædslerne at se. Det skal være visuelt, og det skal fandme være uhyggeligt. Det er horror, så det skal være uhyggeligt, og det må gerne lige gå over stregen. Jeg elsker selv at blive chokeret – og komme ud over grænsen for, hvad der er komfortabelt.

Der er meget stemningsopbygning i Made Flesh, men når der så kommer noget nasty så får man det også at se. Og det må gerne være ubehageligt! Hvilket det også lader til det er – der var en af vores tidlige læsere der faktisk sagde hun havde fået mareridt af Made Flesh. Så ved man, at man har ramt rigtigt.

Jeg tænkte som udgangspunkt ikke at nogen ville læse historien andre end os selv, så jeg sagde, fuck det, vi går all the way. Ingen kompromiser. Der var især en scene som jeg husker Tom måtte overtales lidt til at tegne. Faktisk lader det til at være ved at blive et trademark for mig, det samme skete sgu for nylig med Tomas Præstholm på Dæmonernes Spil, som endda er en ungdomsbog. Den slags gør mig glad indeni.”

Tom: “Min inspiration, mens vi lavede Made Flesh, kom især fra tegnere som Ben Templesmith og Ashley Wood. Jeg er også stor fan af danske Teddy Kristiansens stil.
Derudover så vi en del gyserfilm når vi mødtes, og 70’ernes og 80’ernes gyserfilm har også en fantastisk æstetik og historiefortælling. Det gik lidt langsommere der, og man dvælede nok mere ved de enkelte billeder og scener.

Generelt kigger jeg mest efter creator owned tegneserier, så jeg får ikke læst så mange superheltehistorier, selvom jeg er ret vild med dem. Hos tegnere er jeg mest interesserede i folk som har en speciel og ikke for rentegnet stil. Jo vildere, jo bedre – så længe at panelerne er til at læse og flowet ikke bliver afbrudt af, at jeg ikke kan se hvad der sker.

Jeg læser en del tegneserier fra hele verden, også ting som jeg ikke umiddelbart synes om, men jeg bliver jo lige nødt til at se hvad der virker, så på den måde har jeg en ret bred smag. Derudover læser jeg skønlitteratur og faglitteratur når jeg har tid.”

Hellbent

Men hvad sker der så nu? Hvad barsler de to horrordrenge med? Og hvor finder de drivkraften?

Lars: “Hellbent er vores næste graphic novel sammen. Vi kalder det en romantisk komedie, men det er altså stadig med gangstere, zombier, freaks og ultra-vold. Vi har bl.a. et helt cirkus der genopstår i zombie-form, og meget andet godt. Hvem har ikke lyst til at se det – især når det er tegnet af Tom?

Den bliver meget anderledes end Made Flesh, sjovere, vildere og meget blodigere. Uden at sige for meget vil jeg godt røbe, at den er inspireret af mit besøg på ”Coney Island Sideshow” for nogle år siden. Jeg fik lov til at hjælpe den kvindelige performer Kiri Sullivan med at sluge et helt sværd.

Ganske grænseoverskridende at få lov til at stå på en scene og føre meter langt skarpslebent stål ned i halsen på en kvinde. Hun stod selv med et sværd i mellemtiden, så hun kunne stikke mig hvis jeg gjorde det forkert. Det gik dog godt og der gik ikke hul på nogen af os, og jeg er siden blevet venner med Kiri på Facebook.”

Tom: “Jeg synes egentligt, at drivkraften er den samme. Vi vil jo begge to gerne skabe, og jeg synes jeg forbedrer mig som tegner og historiefortæller, hver gang jeg afslutter noget nyt. På den måde får jeg også lyst til at blive ved, for jeg kan se at jeg kan blive bedre. Jeg tror det er fælles for os begge: vi vil gerne se hvor langt vi kan nå og fortælle nogle gode historier i processen.”

Falderebet

Og på falderebet ville vi gerne høre lidt om deres fremtidsplaner, både individuelt og som team?

Lars: “Lad mig sige det sådan her: Der er ikke noget der kan stoppe os. Vi har bygget alt op fra bunden, med selvudgivelse og cyklede rundt i KBH for at få butikker til at sælge Made Flesh. Vi har knoklet røven ud af bukserne for det her. Det har været ”D.I.Y” hele vejen.

Vi håber at folk forstår hvor meget det her betyder for os, og vil støtte op om noget der er så ægte og dybfølt. Vi har brug for hjælp til indiego-go kampagnen i USA nu, for at kunne markedsføre Made Flesh og udgive den i en virelig fed version: Vi lover, at hvis folk støtter os nu vil vi give dem noget man aldrig har set magen til på dansk jord.

Vores fremtidsplaner er at blive ved og blive bedre og bedre og sprede vores kunst så meget som muligt. Vi er enige om, at det bare skal blive så vildt som muligt. At få Made Flesh ud i USA er første skridt på vejen, og noget vi er sindssygt spændte på: Det har været drømmen siden vi startede. Da vi udkom i DK sendte det virkelig nogle ringe ud i vandet, og hvis det bare bliver halvt så godt “over there”, er det for sindssygt.

Uden at sige for meget snakker vi desuden for tiden med nogle meget interessante og dygtige mennesker om at filmatisere Made Flesh, men hvad der kommer ud af det, vil kun tiden vise.

Tom og jeg arbejder meget godt sammen, og når vi laver noget, gør vi det bedste vi overhovedet kan. Det kan godt være der kommer til at gå næsten tre år mellem Made Flesh og Hellbent, men når Hellbent udkommer, bliver det et værk der vil flå sjæle i stykker.

Bagefter går vi gang med opfølgeren til Made Flesh. Den har endnu ingen titel, men den kommer til at foregå tyve år efter Made Flesh, og den bliver væsentligt mere dyster.”

* * *

Vi tager en dyb indånding. Store og meget spændende planer. Før vi lader Tom få det sidste ord, vil vi opfordre jer til at støtte op om de herrers USA-misson. Det har vi her på Pulpen tænkt os at gøre – dansk horror, og meget kreativ og god dansk horror, bør støttes af vores lille miljø.

* * *

Tom: “Jeg arbejder jo som freelance illustrator, og jeg elsker det. Det at lave forskellige visuelle og kreative projekter hver dag, giver mig stor glæde. Indtil videre har jeg også kun arbejdet med gode projekter som fortæller en historie, og det er jo nok det der driver værket.

Jeg vil gerne fortsætte som freelancer og lave tegneserier. Jeg er selv i gang med at skrive et manuskript om Martin Luther og Reformationen, hvor jeg til næste år skal tegne en grafisk roman, som så skal udgives af forlaget Alfa til Reformationsjubilæet i 2017. Jeg vil ikke begrænse mig til en genre eller en tegnestil.

Så jeg prøver for så vidt at udfordre mig selv med tegnestilen. Det kan godt være det tager lidt længere tid, men jeg synes også det bliver bedre og federe at arbejde med. Jeg har mange projekter i støbeskeen og på tegnebordet, men i år handler det en del om Made Flesh i USA og Hellbent – Hellbent er planlagt at komme ud på Calibat i Danmark.

Jeg vil nok blive ved med at arbejde med Lars, for ligesom jeg, bliver han også bedre for hver gang og har et fantastisk drive, så vi skal nok nå steder. Det spændende bliver jo så at se hvor.”

Udgivet i nr. 114 | 13/04/2015