Hulk

Musikken til Ang Lees Hulk (2003) var en sand udfordring for den erfarne filmkomponist Danny Elfman. Under en måneds tid havde han til at lave ny musik, der skulle erstatte kollegaen Mychael Dannas efter sigende noget utraditionelle score, der lød meget etnisk i det og som ikke blev modtaget positivt af publikum til en testscreening.

Til Lees store frustration røg Danna ud, og ind kom Elfman. Han tøvede ellers i starten, men sagde alligevel ja til opgaven, fordi han var fan af Lee. Det var ikke første gang i sin karriere, at Elfman erstattede en anden komponist. F.eks. overtog han også Mission: Impossible (1996), efter Alan Silvestris musik blev droppet.

Ifølge Elfman var den første uge af processen på Hulk et rent mareridt. Lee insisterede på at beholde noget af Dannas score, men Elfman mente ikke, at det passede til filmen. Efter en noget akavet uge blev samarbejdet mellem Lee og Elfman nemmere, og senere samarbejdede de to igen på filmen Taking Woodstock (2009).

Bombastisk og forbavsende rørende

Elfman blev konstant udfordret af Lee, der var meget ivrig efter, at musikken ikke skulle blive for Elfman-agtig, men på grund af tidsfristen havde Elfman ikke den nødvendige tid til at genopfinde sin lyd. Nogle af Elfmans trademarks som f.eks. hans spændende brug af heftig percussion og elektroniske lyde bliver perfekt udnyttet til de scener, hvor Hulk slår sig løs som en anden naturkraft.

Numre som ”Hulk Out” (nr. 7), ”… Making Me Angry” (nr. 9), ”Hounds Of Hell” (nr. 11), ”A Man Again” (nr. 14), ”The Lake Battle” (nr. 15) og ”End Credits” (nr. 18) er vilde og bombastiske for fuld max med orkesteret i både den dybe og høje ende af skalaen.

Et af scorets så afgjort bedste cues er ”Captured” (nr. 5), hvor der ikke bliver sparet på de store trommer. Det lyder som noget fra Mellemøsten, og det er især på grund af den smukke og udtryksfulde stemme fra sangerinden Natasha Atlas. Hendes stemme går igen hist og pist i musikken, især i ”Hulk’s Freedom” (nr. 13) og man skal være lavet af sten, hvis man ikke bliver rørt af den.

En total overraskelse i Elfmans score er de følsomme toner, der understøtter filmens uventet psykologiske drama. Det kommer allerede til udtryk fra det første cue, ”Main Titles” (nr. 1), der både virker tragisk og teatralsk. Cuet kan minde lidt om det tema, Elfman komponerede til Red Dragon (2002), men det kan alligevel stå på egne ben.

”Betty’s Dreams” (nr. 3) har en meget sårbar violinsolo, der går lige i hjertet, og endnu stærkere er ”The Truth Revealed” (nr. 12), hvor de etniske, mellemøstlige toner og violinerne spiller sammen i det dybe, indtil man når frem til et følsomt klimaks, der kulminerer med Atlas’ stemme. Det er så smukt, og det er absolut ikke det, man forventer fra et score til en film som Hulk.

Et undervurderet score

Elfmans score til Hulk blev til på noget problematisk vis, men i sidste ende kom der et score ud af det, der har noget klassisk Elfman over sig samt nogle atypiske træk, som man slet ikke så komme. De fungerer forbavsende godt sammen, og Hulk er derfor et score, der er værd at stifte bekendtskab med.

Nummerliste:
1. Main Titles (4:36)
2. Prologue (4:38)
3. Betty’s Dream (2:14)
4. Bruce’s Memories (2:45)
5. Captured (3:41)
6. Dad’s Visit (2:15)
7. Hulk Out (4:00)
8. Father Knows Best (3:34)
9. …Making Me Angry (4:02)
10. Gentle Giant (1:02)
11. Hounds of Hell (3:47)
12. The Truth Revealed (4:19)
13. Hulk’s Freedom (2:36)
14. A Man Again (7:48)
15. The Lake Battle (4:32)
16. The Aftermath (0:56)
17. The Phone Call (1:34)
18. End Credits (1:13)
19. Set Me Free (Scott Weiland, Slash, Duff McKagan, Matt Sorum, og Dave Kushner) (4:09)

Total spilletid: 63:50

Anmeldt i nr. 99 | 13/01/2014