Planet Pulp

De fleste science fiction-fans kender til den unikke billedkunstner H.R. Giger på baggrund af hans utrolige designarbejde til Ridley Scotts science fiction-gyser Alien (1979).

Til filmen skabte Giger den dybt foruroligende xenomorph – et monster med syre som blod, der starter sin livscyklus med at være en facehugger i et æg og som senere gør sit offer til ufrivillig rugemor!

Men Giger har også skabt design til andre film, hvilket bliver vist i hans bog HR Giger’s Film Design, der nærmest fungerer som en portfolio over hans samlede virke indenfor filmens verden.

Ridley Scott står for den fine introduktion til bogen, hvor han snakker om Gigers betydning for Alien-filmen og håb om at samarbejde med kunstneren igen.

Vi har tidligere anmeldt bøgerne Giger’s Alien og Species Design, hvor vi kom ind på Gigers arbejde på de film, så her har vi mest fokus her på de andre film, der bliver omtalt i HR Giger’s Film Design.

Alien 3 og andre film

Giger blev hyret af instruktøren David Fincher og filmselskabet Fox til at skabe en ny udgave af xenomorphen til Alien 3 (1992). Det er en variant, der udspringer fra en hund, så på den måde kunne den løbe på fire ben.

Giger gav det nye væsen nogle feminine træk samt en tunge med pigge, så den rigtig kunne smadre hovedet på et stakkels offer!

De mange tegninger og skitser fra Giger viste et særdeles lovende tag på det kendte monster. Men resultatet i den færdige film blev en smule anderledes, så ikke alle Gigers idéer blev brugt efter hensigten.

Filmen var en produktion, der var præget af mange problemer, og det er med til at gøre den til et både frustrerende og fascinerende værk.

Giger kunne have arbejdet på James Camerons Aliens (1986), men var i stedet creature designer på Poltergeist 2 (1986) – den ujævne toer til klassikeren Poltergeist (1982).

Giger satte sit præg på de overnaturlige trusler og viste dermed, at han kunne andet indenfor creature design end bare onde aliens.

Selv til en superheltefilm som Batman Forever (1995) blev Giger hyret til at designe den nye udgave af Batmobilen, fordi filmens instruktør Joel Schumacher var stor fan af Giger.

Til trods for et unikt design, så blev det droppet til fordel for et mere konventionelt design med flagermus-motiv, men det er fascinerende at se Gigers originale forslag i bogen.

Alt det visuelle materiale til de forskellige film – tegninger, malerier, skitser og storyboards – er reproduceret her til perfektion.

Designs til aflyste filmprojekter

Bogen viser også arbejdet til film, der desværre aldrig blev til noget, hvilket i sig selv er meget interessant, da man ikke kan undgå at tænke, hvordan de film kunne have været.

Særligt berømt er kultinstruktøren Alejandro Jodorowskys vilde forsøg på at filmatisere Dune, der som bekendt i stedet er blevet filmatiseret af henholdsvis David Lynch og Denis Villeneuve.

Når man ser Gigers design af Harkonnen, griber man sig i gerne at ville se det designforslag realiseret, for det ser ret unikt ud.

Faktisk blev noget af det brugt til Ridley Scotts ujævne Alien-prequel Prometheus (2012), hvor Giger lavede nogle få nye designs for Scott til filmen. Det blev det sidste filmarbejde fra Gigers hånd før hans død i år 2014.

Tilbage i 1980’erne havde Scott og Giger samarbejdet på science fiction-filmen The Train, hvor handlingen foregik om bord i et futuristisk tog i en fjern fremtid. Men den film blev desværre aldrig til noget.

Avantgarde-film

Før sit eventyr med Hollywood-produktioner lavede Giger selv en serie af små avantgarde-film, hvor han lagde vægt på det visuelle udtryk frem for historiefortælling.

Den del af bogen, der viser dette aspekt af Gigers karriere er ret interessant, da det er en ikke særlig kendt side af hans kunstneriske liv.

Succesen med Alien gav Giger mulighed for at lave musikvideoer og andet visuelt arbejde for sangerinden Debbie Harry til hendes soloalbum KooKoo, hvilket bogen også kommer nærmere ind på.

Gigers samlede filmarbejde

HR Giger’s Film Design præsenterer på fornem vis et spændende overblik over Gigers filmarbejde gennem årene og med spændende kommentarer fra Giger selv samt andre folk, der arbejdede sammen med ham på de nævnte projekter.

Det kræver sit at finde bogen på nettet, men er man fan af Giger, så kan det bestemt anbefales at gå på jagt efter denne spændende bog.

Anmeldt i nr. 213 | 13/08/2023