Planet Pulp

Tonen og stilen slås an på de første sider: ord som ”prick”, ”cunt”, ”dicks”, ”assholes” og ”shit” udfylder taleboblerne, en hjemløs mand brækker sig, mens en hund letter ben op ad ham, en prostitueret udfører fellatio på en mand iført kakerlakkostume, ulækkert voldelige scener følger … Det ligner noget, som Mark Millar eller Garth Ennis kunne have fundet på, men med Happy! demonstrerer Grant Morrison, at han kan skrive på samme niveau.

Tegneren er Darick Robertson, hvilket gør associationen til Ennis nærliggende. Det var Robertson, der leverede stregen til Ennis’ The Punisher: Born og The Boys, titler som svælger i kynisme, menneskelig fornedrelse, misantropi og torturporno. Den slags udpenslinger er Robertson god til. Faktisk er han slet ikke uden talent for at give læseren kvalme.

”Fuck it all! Every last living thing.”

Happy! er en slags gendigtning af Dickens’ A Christmas Carol (dansk Et juleeventyr, oprindelig udgivet 1843) med en forhenværende politimand som Scrooge og alle spøgelserne samlet i en flyvende blå enhjørning. Nick Sax, den forhenværende politimand, er korrupt, alkoholiker og narkoman – han er med andre ord en stereotyp.

Den verden han lever i er en rendesten af korruption og vold. Her er julemanden ikke bare stiknarkoman men også pædofil morder, og rigmænd betaler for at se med online. For at appellere til lavest mulige niveau er der naturligvis også en katolsk præst med samme seksuelle præferencer.

”Pay attention to the talking horse!”

Dette triste verdensbillede brydes af den absurde introduktion af Happy, den flyvende blå enhjørning. Hermed bliver det muligt at læse Happy! som et forsøg på at kritisere og forløse nogle af de værste tendenser i den moderne tegneserie. ”So how about turning this into the heartwarming tale of redemption it’s supposed to be?” siger Happy på et tidspunkt.

Fortællingen munder da også ud i en tilnærmelsesvis Dickensk slutning, dog tilsat et skud Punisher – hvilket underminerer kritikken. Man skulle tro, at Happy! var skrevet og tegnet af tolvårige drenge på en cocktail af hash, sprut og piller: hvis det var tilfældet, kunne man i det mindste håbe, at de på et tidspunkt blev voksne, for der er øjeblikke, hvor talentet skinner igennem sølet.

Men er den absurde hest end elskelig, er der mudder på dens vinger. Eller måske er det snarere blodet fra de mange døde, som efterlades i Nick Saxs kølvand. Læs hellere Lee Bermejos lækkert tegnede Batman: Noël, en overraskende vellykket transposition af A Christmas Carol til Batuniverset. Happy! er spild af tid.

Anmeldt i nr. 91 | 13/05/2013