Planet Pulp

Efter at Halloween (1978) og Friday the 13th (1980) var blevet store hits, skulle samtlige helligdage skamrides i en slasherfilm, så diverse filmselskaber kunne opnå en del af fortjenesten. Filmmæssigt betød dette, at titler som Graduation Day (1981) og My Bloody Valentine (1981) så dagens lys.

Fødselsdagsfestlighederne blev så behandlet i film som Bloody Birthday og Happy Birthday to Me, der begge udkom i 1981. At påstå at alle disse filmtitler er mesterværker ville være at anlægge en politikers forhold til sandheden, så derfor vil jeg blot konstatere, at disse film rummer mere fæces end othellolagkage.

Men Happy Birthday to Me er alligevel et syn eller to værd, og egentlig er det sjovt, at den betragtes som en slasher, for den lever ikke op til mange af genrens kendetegn. Var den blevet indspillet i Italien, var den genremæssigt nærmere blevet beskrevet som en giallo. Men dette er lidt ligegyldig i mine øjne, for når alt kommer til alt, er det vigtigste spørgsmål jo, om filmen er god eller ej, uanset genre.

Eliteklike

På Crawford Academy hersker kliken Top Ten, der som navnet antyder, består af en elite af de ti elever på skolen, der kommer fra de mest velstillede hjem. Men allerede i filmens begyndelse bliver denne enhed decimeret, da Bernadette bliver myrdet på vej hen for at møde de andre på deres stamværtshus “The Silent Woman”.

Havde filmen foregået i dag, havde den rige elite sikkert taget en masse stoffer, afholdt sexorgier og været ligeglade med lov og ret (eller også er det bare mine fordomme, der her viser sig fra deres værste side), men da filmen foregår tilbage i 1981, nøjes de med at drikke sig fulde på den lokale kro, afholde hjernedøde manddomsprøver og spille på alt sport, de kan komme i nærheden af – som tiderne dog ændrer sig.

Hurtigt viser det sig dog, at en af flokkens piger, Virginia, ikke helt passer ind i flokken. Filmen viser hvorledes hun, efter at været blevet rasende på de andre over endnu en tåbelig manddomsprøve, søger tilflugt ved hendes mors grav. Seeren bliver dog ikke oplyst om, hvad moderen døde af, men som historien skrider frem, lærer vi, at Virginias mentale tilstand er tæt knyttet til moderens død.

Under et biologieksperiment begynder Virginia at se sig selv ligge bevidstløs på et hospital, alt imens lægerne kommenterer hendes tilstand. Det viser sig, at hun har været bevidstløs i flere måneder, men der afsløres intet om hvorfor.

Flere mord

Samtidig med at filmen følger Virginias problemer med sin manglende hukommelse og hendes familiære problemer, så følger den også de resterende medlemmer af Top Ten-kliken. Tilskueren så Bernadette blive dræbt i filmens start, men intet lig er dukket op, og derfor bliver sagen fra skolens side behandlet som en dum spøg, som resten af kliken er indforstået med. Dermed bliver kliken presset fra skolens side, og dette pres bliver ikke mindre, da endnu et af medlemmerne forsvinder.

Tilskueren ved selvfølgelig, at han er blevet slået ihjel, men for alle i kliken er det nu to, der er forsvundet. Politiets indblanding i de to forsvindinger betyder, at der kommer intern uro i gruppen. Et par i kliken slår for eksempel op, hvilket medfører en del jalousi, da den kvindelige del af parret finder en ny kæreste inden for vennekredsen.

Mens kliken begynder at gå i opløsning indefra, forværres Virginias tilstand, og samtidigt omkommer flere af klikens medlemmer. Men er det Virginia, som myrder klikens medlemmer, er det en elev, som er træt af klikens regime eller er sandheden om medlemmernes død lang mere skrækkelig, end nogen kunne forestille sig?

“Had eller elsk den”-slutning

Happy Birthday to Me er efter min mening en lille perle, og selv om jeg ikke har udspecificeret nogle af mordene i filmen, kan jeg nævne, at de er ganske opfindsomme. Der benyttes bl.a. en motorcykel, et shish kebab-spyd og vægte. Ud over mordene er slutningen efter min mening genial, intet mindre. Jeg er samtidig klar over at ca. 75% af seerne vil mene at slutningen stinker mere end Big Fat Snakes forsøg på at spille rockmusik, men det er en “had eller elsk den”-slutning, som er langt langt ude, og som måske ikke giver mening. Men ses skal den.

Når det så er skrevet, er der visse svagheder ved filmen, som det er lidt sværere at se gennem fingre med. Filmen er med sine 111 minutter for lang. Der kunne godt være strammet lidt op undervejs, og ingen ville klage, hvis der blev klippet en ti minutters tid ud i midten. Apropos klip, så skulle nogle af mordene i filmen være klippet, hvilket betyder, at nogle af mordscenerne ikke giver megen mening. Der skulle også være ændret radikalt ved filmens musik i denne DVD-udgave, men da jeg ikke har set andre udgaver end denne, er det svært at udtale sig derom. Endvidere gør coveret filmen ligeså mange tjenester, som Reload gjorde for Metallicas renommé eller sagt med andre ord: Hvad fanden tænkte selskabet på!

Men ellers kan jeg kun anbefale filmen til slasherfans, som gerne vil prøve noget nyt, men ikke bevæge sig for langt væk fra vante græsgange. Til de læsere som må undre sig over, hvorledes denne film hører ind under månedens mordertema, kan jeg kun sige: Se de sidste fem minutter og du vil vide hvorfor.

Anmeldt i nr. 22 | 13/08/2007

Stikord: Slasher