”Man skal ikke skue hunden på hårene”, lyder et gammelt ordsprog. Som de fleste filmfans ved, er det noget, der i den grad gælder for covers, og det gælder i allerhøjeste grad også for Gold of the Amazon Women. Coveret er da også én af de absolut bedste ting ved filmen.
Handlingen er… sparsom. Eventyreren Tom Jensen (svenske Bo Svensson) bliver opsøgt i Eventyrernes Klub af en gammel eventyrer, der egentlig menes at være død under en ekspedition til Amazonjunglen. Han er gået under jorden, fordi han under ekspeditionen fandt Cibola, de Syv Byer af Guld, som den skruppelløse narkohandler Clarence Blasko (Donald Pleasance) er ude efter at finde.
Det siger sig selv, at Blasko aldrig må finde byerne, for så vil han kunne overtage hele verdens narkohandel. Eller noget i den stil. Det siger den gamle eventyrer i hvert fald, kort før han bliver skudt ned med bue og pil af to amazonkvinder, der har forfulgt ham hele vejen fra Sydamerika.
Jensen kan naturligvis ikke lade den gamle mands bøn gå uhørt hen, så han tager af sted til Sydamerika sammen med makkeren Luis Escobar (der, til trods for navnet, ikke er narkohandler). Der sætter de af sted på verdens dårligst udrustede ekspedition – de har dog en jeep, der kan bringe dem noget af vejen.
Undervejs møder de (knap så) vilde indfødte, inden de havner i kløerne på en flok særdeles lyshudede og engelsktalende amazonkvinder under ledelse af dronning Na-Elala (Anita Ekberg). Men sørens også! Blasko er lige i hælene på dem, og i stedet for at traske igennem junglen, bruger han en helikopter til at komme frem sammen med sine to egne amazonkvinder. Det hele kulminerer i én af de syv byer, der i øvrigt INTET har at gøre med billedet på dvd-coveret, men primært består af eksteriørbilleder af et mayatempel (tror jeg nok).
Okay, først og fremmest må det lige bemærkes, at Gold of the Amazon Women er produceret til tv, og at production valuen derfor ikke kan forventes at være skyhøj. Det er da også fair nok, og det taget i betragtning er junglelokaliteterne som sådan fine nok, selvom de unægtelig er ret cheap.
Men for fanden, hvor er manuskriptet ringe, og manuskriptforfatteren Stanley Ralph Ross (der i øvrigt er krediteret som Sue Donem og som også er filmens executive producer) har tydeligvis haft svært ved at finde på, hvad der skulle ske undervejs. Det fører bl.a. til en ulideligt lang sekvens i den indianerlandsby, Jensen og Escobar besøger undervejs.
Hele opbygningen er desuden håbløs: Jensen er nok verdens dårligst forberedte eventyrer, der tager på en farlig ekspedition uden andet udstyr end en jeep, og plottet med Blasko er mildest talt også ret bøvet. Især da han uden problemer flyver mere eller mindre direkte til De Syv Byer i sin helikopter, mens Jensen og Escobar må kæmpe sig igennem junglen. De opgiver dog først deres jeep, da Blasko skyder den i smadder fra sin helikopter, så helt generelt tegnes der et billede af Amazonjunglen som ”ret nemt eventyrterræn”.
Så når vi endelig frem til Amazonkvinderne, og de er jo kønne at se på (Anita Ekberg ser dog lidt slidt ud på det her tidspunkt), men hvordan de lige taler skidegodt engelsk og er hvide får vi ingen forklaring på. Til gengæld lykkes det vildt hurtigt for vore to helte at charmere de ellers krigeriske kvinder, så de to gutter ikke må tage til takke med en skæbne som avlshingste.
Oven i det hele kan vi så lægge helt håbløs dialog og nogle mildest talt tvivlsomme skuespilpræstationer fra hele flokken, og resultatet er en vaskeægte turkey. Det kan godt være, Bo Svensson har fået lidt af et kultry på grund af film som Quel maledetto treno blindato (engelsk: The Inglorious Basterds, og nej, ikke Tarantino-filmen, men den fra 1978), men nogen stor skuespiller er han altså ikke, og det gør næsten helt ondt at se Donald Pleasence tage til takke med en fjollet rolle som Blasko: Fra Blofeld til Blasko på 12 år.
Man griner lidt undervejs, men det er af filmen, ikke med den, og desværre ikke nok til, at Gold of the Amazon Women er én af den slags film, der er so good, it’s bad. Langt hen ad vejen var jeg på nippet til at lade mig charmere af dens generelle no-budget feel og mange tåbeligheder, men til sidst blev det bare trættende – det kunne selv ikke en nådefuld kort spilletid på 90 minutter gøre noget ved.
”Gold of the Amazon Women er en vaskeægte kultklassiker” hedder det på bagsiden af dvd-coveret. Jeg gad godt vide, hvem der kultdyrker lige præcis den her, for sammenlignet med andre junglefilm fra samme tid, er der ikke meget at komme efter – det skulle da lige være det stedvist ret fine score af Gil Melle, der også leverede musikken til The Andromeda Strain (1971).
Men måske dyrkes Gold of the Amazon Women af hardcorefans af Mark L. Lester?! Ham kender vi bedre som manden bag Stephen King-filmatiseringen Firestarter (1984), Schwarzenegger-hittet Commando (1986) og Dolph Lundgren-baskeren Showdown in Little Tokyo (1991). Noget senere har han også instrueret Pterodactyl (2005), som i sin tid fik en alt andet end begejstret anmeldelse her på Pulpen.
Det vil nok være løgn at sige, at Lester er én af historiens store instruktører, og man mærker da heller ingen stærk instruktørs hånd i Gold of the Amazon Women. Det skulle da lige være venstre hånd.
Gold of the Amazon Women er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Anmeldt i nr. 91 | 13/05/2013
Stikord: Junglen
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…