Da Monty Norman ikke kunne levere varen til Dr. No (1962) og producenterne bragte John Barry ombord for at arbejde på filmens hovedtema, greb den unge komponist forståeligt nok chancen. Barry havde haft succes med sit beatorkester The John Barry Seven, og før Dr. No havde han leveret musik til to film. Men Barry var ivrig efter at få foden ordentlig inden for i filmbranchen, og Dr. No var chancen, han havde ventet på.
Barrys arbejde på Dr. No gav pote, og producenterne bragte Barry med ombord på film nummer to, From Russia With Love, der allerede havde premiere året efter Dr. No. Helt kontrol over filmens musikalske side fik Barry dog ikke endnu, for filmens glimrende titelsang blev skrevet af Lionel Bart. Fra Barts titelsang inkorporerede Barry melodien i sit score og gjorde det til filmens hovedtema.
Interessant nok er det ikke vokaludgaven af “From Russia With Love” (sunget af den britiske entertainer Matt Munro), der optræder under filmens titelsekvens; det gør i stedet den rent symfoniske udgave af nummeret. Den helt klassiske “Bond-sang”, som vi er kommet til at kende den, og som akkompagnerer filmenes svulstige titelsekvenser, gør dermed først for alvor sin entré med Goldfinger året efter. Vokaludgaven af “From Russia With Love” høres dog under filmens rulletekster.
Med John Barrys første score etableredes den sound, som de fleste i dag forbinder med James Bond. Stilen er umiskendeligt den unge Barrys, og de, der kender andre af Barrys scores fra samme periode eller hans musik med The John Barry Seven, vil straks genkende den karakteristiske stil med fuld knald på blæserne, masser af slagtøj (især lilletromme, men også fuldt trommesæt) og en fornemmelse for gode temaer med en ørehængende kvalitet, der klart afslører Barrys baggrund som beatmusiker.
Det betyder dog ikke, at Barrys filmmusik er poppet; det betyder bare, at Barry på dette tidspunkt fik etableret en helt klar og øjeblikkeligt genkendelig personlig stil, som ingen har været i stand til at gøre ham efter. Barry er én af en håndfuld komponister, hvis stil er så karakteristisk, at man næsten øjeblikkeligt kan navngive komponisten, hvis man bliver præsenteret for et track, man ikke har hørt før.
Anmeldelsen her er baseret på den remasterede udgave af scoret, som EMI udgav i 2003, men som i øvrigt er identisk med den udgivelse, United Artists sendte på gaden i 1963. Albummet er dermed ikke udvidet, sådan som en del andre Bond-scores fra EMI’s remasterede udgaver var det. Dette skyldes angiveligt, at de oprindelige masterbånd er gået tabt (præcis hvad albummet er remastered efter, melder historien intet om), og vi får dermed kun ca. 37 minutters musik. Til gengæld er det, vi får, afsindigt godt, så vi skal ikke klage!
I det første nummer lægger Barry ud med et kort, maskingeværsagtigt citat fra Bond-temaet, inden orkesterudgaven af “From Russia With Love” tager over. I sidste tredjedel af nummeret får vi en fuld fremførsel af Bond-temaet, og så er stemningen lagt!
Resten af scoret består primært af suspense- og actiontracks, men der er også enkelte mere lette kompositioner undervejs, bl.a. “The Golden Horn” (nr. 4), der er ét af de i alt tre numre på skiven, der aldrig fandt vej til filmen. Et par andre af de lettere cues er “The Gypsy Camp” (nr. 8) og “Leila Dances” (nr. 16), der begge der formidler lidt sigøjnerstemning. I det første cue primært ved hjælp af akustisk guitar; i det andet med soloviolin og percussion.
Der er også et enkelt rigtigt fint romantiske cue undervejs; det strygerdominerede “Bond Meets Tania” (nr. 6), der er konstrueret omkring temaet fra “From Russia With Love”. Og “Guitar Lament” (nr. 12) er et afdæmpet, lidt trist, cue med akustisk guitar i hovedsædet.Men derudover er der ikke så meget plads på albummet til den slags: suspense og action er i højsædet, og her får vi virkelig noget klassemusik!
Først og fremmest komponerede Barry til From Russia With Love sit eget Bond-tema med titlen “007” (nr. 7), som skulle komme til at gå igen i flere af de scores, Barry komponerede. Det er et lidt lettere tema end det primære James Bond-tema, men ikke mindre actionfyldt af den grund. En basisrytme lagt af lilletromme og masser af blæsere sikrer temaet en fantastisk fremdrift, og så præsenteres selve temaet skiftevis af strygerne og blæserne. Det er et fremragende tema! I øvrigt høres temaet igen i “007 Takes the Lektor” (nr. 18).
Ud over i “007” findes noget af den bedste actionmusik i “Girl Trouble” (nr. 5) – et klassisk Barry-cue med masser af blæsere og slagtøj (både tromme og xylofon).
Inden for suspensegenren er “Meeting in St. Sophia” (nr. 3) ét af scorets højdepunkter. Det er et afsindigt nervepirrende cue, der trods sin korte spilletid, formår at nå at bygge effektivt op, inden det fader ud. Et andet fedt suspense-cue er “Stalking” (nr. 15), der også inkorporerer Bond-temaet.
I øvrigt høres Bond-temaet igen i sin fuldt udviklede form i cuet med den noget aparte titel “James Bond With Bongos” – endnu et fint action- og suspensecue.
Det er helt tydeligt, at Barry allerede med sit første Bond-score både følte sig helt på hjemmebane og havde en klar og tydeligt formuleret idé om, hvordan James Bond skulle lyde. Der er ikke antydningen af usikkerhed at spore igennem scoret, der tværtimod fremstår utrolig gennemarbejdet. Musikken er af ekstremt høj kvalitet med gode temaer, glimrende orkestrering og en fin fremførsel.
From Russia With Love er ikke Barrys bedste Bond-score, men det er virkeligt imponerende, hvor godt det er, når man tænker på, at det var hans første. Alle fans af god filmmusik bør anskaffe sig i det mindste en håndfuld af John Barrys James Bond-scores, og jeg vil klart argumentere for, at From Russia With Love er ét af dem.
Nummerliste:
1. Opening Titles – James Bond is Back, From Russia With Love (2:29)
2. Tania Meets Klebb (1:30)
3. Meeting in St. Sophia (1:09)
4. The Golden Horn (2:27)
5. Girl Trouble (2:25)
6. Bond Meets Tania (1:20)
7. 007 (2:46)
8. Gypsy Camp (1:17)
9. Death of Grant (2:00)
10. From Russia With Love (performed by Matt Munro) (2:35)
11. Spectre Island (1:18)
12. Guitar Lament (1:12)
13. Man Overboard – Smersh in Action (2:19)
14. James Bond With Bongos (2:33)
15. Stalking (2:05)
16. Leila Dances (1:57)
17. Death of Kerim (2:30)
18. 007 Takes the Lektor (3:01)
Total spilletid: 36:53
Anmeldt i nr. 75 | 13/01/2012
Stikord: James Bond
I denne måneds leder skriver Jacob Krogsøe om... en julekalender?
Edgar Wrights overnaturlige thriller om den unge kvinde Ellie, der på sit værelse i Soho…
Alfred Hitchcocks thriller om reklamemanden Thornhill, der uforvarende bliver viklet ind i en kompliceret og…
Demi Moore og Margaret Qualley er fantastiske i den groteske og absurde The Substance, der…
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…