Planet Pulp

Den danske genrescene er i disse år i en rivende udvikling: Flere små forlag dukker frem, og mange titler inden for specielt horror hopper ud af skabet. Og Teddy Vork er bestemt en forfatter, man skal holde øje med i den sammenhæng. Vork er født i 1977 og er cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab.

Den psykologiske gyser

Vork har tidligere fået udgivet horror-novellesamlingen Hvor skyggen falder (2008) og romanen Diget (2010), der er baseret på danske myter og savn. Med Ex tager Vork springet videre til den psykologiske spøgelsesgyser. Og det gør han med en velfungerende sproglig værktøjskasse og et godt kendskab til genren og læsernes forventninger.

I Ex møder vi vores hovedperson Edmund, som er en gymnasielærer i starten af 30’erne. Han har kæreste og barn, og lige pludselig har han også en ex-kæreste, der spøger i bevidstheden. Regitze, en pige Edmund havde et forhold til i gymnasietiden, og som han ikke har set i mange år, dør, og det går Edmund mere på, end man lige skulle forestille sig.

Så mens Edmund arbejder på at kvitte smøgerne og gøre den dokumentarfilm færdig, som kan starte hans karriere, har han nu også andre ting at slås med. Regitze dukker ad flere gange op, og Edmund går i kødet på okkulte værker for at finde et svar. For hvorfor er det netop Edmund, som Regitze hjemsøger?

Vork leger med genren og vores forventninger

Det spøger i Esbjerg eller spøger det ”bare” i hovedpersonens hoved, og er der overhovedet tale om en spøgelsesroman? Ex bevæger sig behændigt på grænsen mellem den psykologiske gyser og den klassiske spøgelsesfortælling. Og om det er den ene del, der ”vinder”, eller om der tale om remis, vil jeg ikke røbe her.

Teddy Vork skriver i et medrivende sprog, hvor de fine og enkle beskrivelser er med til at sætte rammen for dramaet. Der er specielt to meget positive aspekter ved Ex, som jeg vil fremhæve. For det første formår Teddy Vork at skabe et miljø og nogle karakterer, som er meget troværdige og levende. Som bagtæppe bruger Vork den store havneby Esbjerg, hvor romanens hovedperson underviser på et gymnasium. For dem der kender Esbjerg er der noget ekstra at komme efter, men for alle andre fremstår både byen og miljøskildringen troværdig.

Og det samme gør specielt romanens hovedperson Edmund, som slås med mange af de samme ting, som mænd i starten af 30’erne gør: kæreste, barn, at kvitte smøgerne og så de uforløste drømme om at lave noget kreativt. I dette tilfælde en dokumentarfilm, som er det andet aspekt jeg vil fremhæve.

Delen med dokumentarfilmen bruger Vork ikke bare som staffage, men som et intelligent supplement til selve handlingen og stemningen i romanen. Og når man som undertegnede også selv laver film, er der mange fine detaljer at komme efter – og detaljer som aldrig tager fokusset væk fra den overordnede fortælling, men derimod skaber stemning.

Horror, realisme og en forceret slutning

Som handlingen skrider frem, sænker uhyggen sig også over Vestjylland og Edmund, mens Vork doserer sine virkemidler med sikker hånd. Der veksles fint mellem horror og realisme, og karaktererne lades aldrig i stikken.

Jeg har dog en anke, og det er at romanen føles for kort, og det gør også, at slutningen føles en anelse forceret – der cuttes på en måde lige præcis dér, hvor Vork for alvor strammer taget om læseren. Men det rykker ikke ved, at Ex er en meget underholdende og velskrevet roman, som meget passende kunne finde vej til en placering under juletræet: I den overflod af sødme har vi brug mørke.

Anmeldt i nr. 86 | 13/12/2012

Stikord: Danmark, Okkultisme, Spøgelser