Som én af de få instruktører er Carpenter også kendt for at have stået for musikken til mange af sine film, og på næsten alle sine produktioner har han i det mindste haft en finger med i spillet og er derfor krediteret som komponist.
Mest aktiv som komponist var Carpenter dog i 1970’erne og 1980’erne, hvor man især husker ham for de minimalistiske og effektive scores til Halloween og The Fog. Og selvom scoret til The Thing er enekrediteret til Ennio Morricone, er der ingen tvivl om, at det er Carpenter, der står bag kernen i filmens mindeværdige hovedtema.
Også Escape from New York er krediteret til Carpenter, men som så ofte sammen med Carpenters mangeårige samarbejdspartner, komponisten Alan Howarth.
Denne anmeldelse er baseret på Silva Screen Records’ udvidede udgave af scoret, der udkom tilbage i 2000, og som indeholder ca. 15 minutters score, der ikke var med på den oprindelige udgivelse fra Varèse Sarabande (vinyl 1981, CD 1989). Dertil kommer så yderligere ca. 5 minutter, der består af dialog fra filmen, men som heldigvis ikke er lagt hen over filmmusikken.
Lyden er markant forbedret på Silva Screen Records-udgaven, men til gengæld har Alan Howarths remastering også betydet, at der nogle få steder er ret markante forskelle på den oprindelige Varèse-udgivelse og så Silva Screen Records’ udgivelse.
Dette er særlig tydeligt i ”Main Title”-nummeret, hvor nogle af synthesizer-elementerne er nedtonet i forhold til den oprindelige udgivelse. I sidste ende er dette dog ikke noget, der ødelægger lytteoplevelsen for mig, men hvis man er purist, får man nok en mere trofast gengivelse af den musik, der høres i filmen, på Varèses oprindelige udgivelse.
Escape from New York er, næppe overraskende for de, der kender bare lidt til John Carpenter, stort set udelukkende komponeret for og fremført på diverse synthesizere. På enkelte tracks indgår dog også guitar, men ud over det sjove source-cue ”Everyone’s Coming to New York” (nr. 13), der er et muntert musical-nummer, er hele scoret baseret på synthesizere.
Og det virker sgu’! Fra den fængende ”Main Title”, hvori hovedtemaet introduceres, over den supercool ”The Duke Arrives / Barricade” (nr. 19) og til den vanvittige ”69th Street Bridge” (nr. 25).
Synthesizerlyden er måske ikke alle steder lige skøn i dag, men Escape from New York fungerer af samme grund som andre ”rene” synth-scores fra 1970’erne og 1980’erne (Blade Runner er et andet eksempel): Netop fordi de udelukkende er komponeret for synthesizer og ikke forsøger at blande symfoniorkester og synthesizer – noget som meget få komponister kan slippe godt af sted med.
Derudover fungerer Escape from New York-scoret, fordi det bare passer så skidegodt til filmen. Carpenters film er en beskidt lille genrehybrid med masser af kant, og det må scoret gerne afspejle. Så ikke alle synth-effekterne behøver være afrundede og pæne og tidløse – her er plads til grimhed og en lydeffekt i ny og næ, der skærer mere i ørerne end den lyder godt.
Sidstnævnte gælder f.eks. ”Descent into New York” (nr. 11) og ”Back to the Pod – Version #2 / The Crazies Come Out” (nr. 15), der byder på skærende lydeffekter og begge nærmest fungerer som horrormusik. Det er måske ikke ligefrem behageligt at lytte til, men stemningen sidder i skabet!
Nu skrev jeg tidligere, at ”The Duke Arrives / Barricade” var et supercool cue, men faktisk er der adskillige supercool cues på Escape from New York-scoret. Helt generelt er Escape from New York bare et røvcool filmscore, og John Carpenters evne til, med uhyre enkle midler, at skabe fremdrift i musikken viser sig gang på gang.
Første gang er allerede i ”The Bank Robbery” (nr. 2), der stammer fra en scene, der ikke kom med i filmen: En rocket basgang, en stribe overlejrede synthbeats (bl.a. håndklap) og diverse effekter – herunder et nærmest funky guitarriff – giver ikke bare en forrygende fremdrift, men gør også cuet røvcool.
Senere på scoret får vi ikke bare ”The Duke Arrives / Barricade”, men også den superfede ”President at the Train” (nr. 20), der med tilsvarende enkle midler og et ørehængende tema oser af coolness. Det samme gælder ”Arrival at the Library” (nr. 17) og flere andre – ”Arrival at the Library” minder i sin opbygning og struktur i øvrigt ikke så lidt om Carpenters hovedtema fra Halloween.
Omvendt er der andre ting, der peger fremad mod senere scores: Med sin baspuls lyder ”Orientation” (nr. 7) f.eks. som blåtrykket for The Thing-hovedtemaet.
Efter ”Main Title”-cuet glimrer det fine og stemningsfulde hovedtema sjovt nok ved sit næsten totale fravær: Det dukker op en enkelt gang i løbet af scoret, i ”Police Action” (nr. 22), men det er også eneste gang. Det er næsten ærgerligt, når nu temaet er så fint som det er, men omvendt må man sige, at scoret som sådan jo løser sin opgave til perfektion – og omvendt er det også rart med et score, hvor man ikke bliver stopfodret med hovedtemaet så meget, at man når at blive træt af det.
Escape from New York lægger sig ikke alene smukt ind i rækken af Carpenter-scores fra denne periode, men er måske faktisk også ét af de bedste, hvis ikke det bedste! Ikke alene passer det perfekt til filmen; det er også et af den slags scores, der udgør en forrygende lytteoplevelse på egen hånd. Røvcool musik til en røvcool film!
Nummerliste:
1. Main Title (3:53)
2. The Bank Robbery* (3:31)
3. ”Prison Introduction” (0:21)
4. Over the Wall / Air Force One (2:22)
5. He’s Still Alive / Romero* (2:14)
6. ”’Snake’ Plissken” (1:41)
7. Orientation (1:48)
8. ”Tell Him” (1:46)
9. Engulfed Cathedral** (3:32)
10. Across the Roof* (1:16)
11. Descent into New York* (3:40)
12. Back to the Pod – Version #1* (1:35)
13. Everyone’s Coming to New York (2:25)
14. ”Don’t Go Down There!” (0:20)
15. Back to the Pod – Version #2 / The Crazies Come Out (2:09)
16. ”I Heard You Were Dead!” (0:09)
17. Arrival at the Library (1:06)
18. ”You Are the Duke of New York” (0:17)
19. The Duke Arrives / Barricade (3:35)
20. President at the Train (2:29)
21. ”Who Are You?” (0:28)
22. Police Action (2:27)
23. Romero and the President (1:43)
24. The President is Gone (1:54)
25. 69th Street Bridge (2:44)
26. Over the Wall (3:43)
27. ”The Name Is Plissken” (0:25)
28. Snake Shake – End Credits* (3:59)
* Ikke tidligere udgivet
** Komponeret af Claude Debussy
Total spilletid: 57:32
Heraf score: 52:05
Anmeldt i nr. 102 | 13/04/2014
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…