Planet Pulp

Edward Scissorhands var en figur, Tim Burton fandt på og tegnede en del tegninger af, mens han var teenager. For Burton repræsenterede Edward følelsen af at være isoleret og ude af stand til at kommunikere og røre, og når man ser nogle af hans Edward-tegninger i den fremragende biografi Burton on Burton (1995) er det slående, hvor meget figuren minder om Burton selv. OK, lige bortset fra saksehænderne, måske!

Sammen med den debuterende manuskriptforfatter Caroline Thompson udviklede Burton sin personlige fabel, der bærer mindelser om Brødenes Grimms folkeeventyr og klassiske horrorfilm som The Hunchback of Notre Dame (1923), The Phantom of the Opera (1925), Frankenstein (1931) og King Kong (1933).

I Johnny Depp fandt Burton den perfekte Edward, og nu er det er svært at forstille sig andre end Depp rollen. Andre skuespillere var ellers interesserede i rollen, bl.a. William Hurt, Tom Hanks, Robert Downey Jr. og Tom Cruise. Cruise ville spille rollen, hvis filmen fik en lykkelig slutning, men heldigvis sagde Burton nej tak til det forslag. Tak for det! Faktisk var selveste Michael Jackson Burtons førstevalg til rollen, men det blev aldrig til noget af ukendte årsager.

Der var engang

Filmen åbner på smukkeste vis med en titelsekvens, der i kølige, blå farver, viser noget steampunkmaskineri, der laver småkager. At Edward Scissorhands er et eventyr, bekræftes af filmens prolog, hvor en ældre dame fortæller en lille pige historien om Edward.

Sælgeren Peg (Dianne Wiest) er på rundtur blandt de kulørte og kedelige 1960’er-parcelhuse (en sjov parodi på Burbank, hvor Burton boede som barn) og forsøger ihærdigt at sælge make up-produkter. I sidespejlet på sin bil ser hun et faldefærdig, gotisk slot i typisk Tim Burton-stil og besøger det. Som en anden Alice i Eventyrland (som Burton sjovt nok er aktuel med i biograferne nu) bliver Peg forundret over synet af slottet og dets have, som har buske klippet i form af forskellige dyr. Indenfor på slottet møder hun Edward, som er et kunstigt menneske, skabt af en opfinder. Edward nåede desværre ikke at få hænder, så i stedet har han skarpe saksehænder. Peg får ondt af ham og beslutter sig for at tage ham med sig hjem.

Pegs familie (især hendes smukke datter Kim, spillet af Winona Ryder) og naboer bliver i første omgang noget overrasket af Edwards noget aparte udseende. Men han får skabt et positivt omdømme med sine kreative evner, da han med sine saksehænder klipper havebuske om til dyrefigurer. Hos husmødrene og deres hunde bliver han populær som frisør. Især er Edward populær hos den lokale femme fatale Joyce (Kathy Baker(, der er en rigtig maneater. Kims onde kæreste Jim (Anthony Michael Hall) er dog alt andet end begejstret for Edward og betragter ham som en freak, mens Kim begynder at nære varme følelser for ham.

Men nogle fatale misforståelser opstår mellem Edward og parcelhusfolket, og de ser ham snart som en trussel. Det hele kulminerer med en finale som taget ud af en Frankenstein-film…

En mesterlig Depp

Johnny Depp var som skabt til rollen som Edward. Han har i interviews nævnt, at han studerede gamle stumfilm af Charlie Chaplin og Buster Keaton, og det kan mærkes i hans skuespil. Man har sympati for ham hele vejen. Ikke et under at Burton bliver ved med at bruge ham i sine film; et samarbejde der foruden Edward Scissorhands indtil videre tæller Ed Wood (1994), Sleepy Hollow (1999), Charlie and the Chocolate Factory (2005), Corpse Bride (2005), Sweeney Todd (2007) og Alice in Wonderland (2010).

Winona Ryder stråler som en engel i alle sine scener, og kærlighedsdelen af filmen virker særligt godt, fordi Depp og Ryder var kærester dengang. Scenen hvor hun giver Edward et kærligt kram kan få selv den mest kyniske person i verden til at fælde en tåre.

Vincent Price leverede en fornem svanesang med sin lille rolle som opfinderen, som man ser i filmens fantastiske flashbackscener, hvor Edward husker ting om ham. Price og Burton var blevet gode venner med hinanden siden Price lagde stemme til Burtons kortfilm Vincent (1982), og venskabet varede frem til Prices død i 1994.

Som Kims forældre Peg og Bill er Dianne Wiest og Alan Arkin rigtige gode. Wiest er rigtig sød og kærlig, mens Arkin er morsom med sin deadpan-håndtering af sine replikker. Anthony Michael Hall er herlig ond som Jim, og Kathy Baker tackler sin karikerede rolle som Joyce med tilpas overspil.

Eventyrlige virkemidler

Burton bruger alle de filmiske virkemidler på passende eventyrlig vis. Scenografen Bo Welch skabte et perfekt karikeret parcelhusmiljø, hvor alle husene ser ens ud – bortset fra at de er farvet forskelligt i glade og kulørte pastelfarver. Med på scenografholdet var Burtons gamle ven fra Disney, Rick Heinrichs, som arbejdede på filmen som art director. Senere blev han scenograf på Burtons Sleepy Hollow, hvilket skaffede ham en Oscar, og Planet of the Apes (2001).

Edwards look blev skabt af den gamle make up-troldmand Stan Winston (1946-2008). Han lavede også de effektive saksehænder, som Depp lærte at bruge, da han skulle øve sig til rollen. Winston modtog en velfortjent Oscarnominering for sit arbejde og var senere med inde over make up og effekter på Batman Returns (1992) og Big Fish (2003).

Edward Scissorhands var komponisten Danny Elfmans fjerde samarbejde med Burton, og begge betragter filmen som deres favoritfilm. Elfmans musik gør også meget for filmen med det magiske tema, hvor han bruger et simpelt arsenal af drengekor og celesta.

Stadig magisk og rørende

Fablen om Edward formår forsat at være forfriskende magisk og rørende efter tyve år. Den er stadig Burtons mest personlige film overhovedet og en af hans allerbedste film. Tårerne triller nedad kinden ved hvert gensyn, og de mange surrealistiske øjeblikke i filmen bliver ved med forundre og fascinere

Edward Scissorhands fortjener en plads på DVD-hylden hos alle filmelskere, der er til eventyrfilm af den slags, der oser af poesi og magi.

Anmeldt i nr. 55 | 13/05/2010