Planet Pulp

Neil Gaiman skabte stor opmærksomhed med sine tegneserier om Sandman, drømmenes herre. The Sandman, der løb fra 1989 til 1996, var en episk og surrealistisk saga, der formåede at være langt ude og forbavsende jordnær på samme tid.

I dag bliver serien stadig kultdyrket, og der er angiveligt planer om en Netflix-serie baseret på Gaimans værk.

En fast rød tråd i seriens visuelle udtryk var multikunstneren Dave McKeans opfindsomme forsider. Der var ikke tale om traditionel tegneseriekunst af den gamle skole, men i stedet noget der mindede om avantgarde-kunst fra surrealisternes storhedstid.

For at hylde McKeans bedrifter på Sandman, udgav DC Vertigo Dust Covers: The Collected Sandman Covers 1989-1997, der samler forsiderne. Vi ser her på den paperback-udgave der udkom i 1997.

Vidne til en kreativ proces

Alle forsider fra The Sandman er i Dust Covers blevet reproduceret i deres oprindelige format, og vises uden titel og credits. Der er i bogen løbende kommentar fra McKean og Gaiman. De kommer med sjove og spændende anekdoter om tilblivelsen af de mange forsider.

Det er en glimrende måde at komme nærmere ind på den proces, der virkelig krævede at McKean og Gaiman skulle tænke ud af boksen. For de to herrer gad ikke de sædvanlige normer inden for almindelig markedsføring af tegneserier på et amerikansk marked, der normalt var domineret af superhelte.

McKean brugte alle mulige teknikker for at realisere forsiderne. Tegning, maleri, fotografi, skulpturer, collager og meget mere. Ud af alt dette kom der surrealisme af høj kvalitet.

Nogle af de første forsider viser McKeans inspiration fra legender som Bill Sienkiewicz og Barron Storey, der også lavede billeder, der lå i grænselandet mellem realisme og surrealisme.

Senere udviklede McKean sig yderligere og fik en mere personlig stil, som han stadig i dag bliver ved med at videreudvikle.

McKeans digitale evolution

Lige så snart McKean fik fat i en Mac-computer og Photoshop, kom der endnu vildere motiver frem, da han i det digitale billedunivers kunne kombinere de separate elementer mere effektivt.

Den del af Dust Covers hører til bogens vilde og uforudsigelige sektion. Jeg kunne beskrive nogle af forsiderne, eller vise enkelte af dem her, men de skal ses alle sammen og i fuld størrelse.

Bogen begynder med en illustreret Sandman-historie med titlen The Last Sandman Story. Den er en slags meta-historie om skabelsen af tegneserien med Gaiman selv som tegneseriefigur.

Trods titlen blev The Last Sandman Story dog ikke den sidste Sandman-historie, da Gaiman en del år senere vendte tilbage til Sandman. Dem lavede McKean naturligvis også forsider til, men det er en anden historie.

En smuk kunstbog for McKean-fans

Er man til unik tegneseriekunst, er der bare ingen vej udenom Dust Covers. Fornøjelsen ved The Sandman, udover Gaimans fantastiske historier, var ikke mindst de mange forsider, der satte tonen for læsningen. Dust Covers er stærkt koncentreret visuelt stof til glæde for ens øjne.

Anmeldt i nr. 177 | 13/07/2020