Planet Pulp

That night penetrating deep into the heart of Transylvania, Prof. Abronsius was unaware that he was on the point of reaching the goal of his mysterious investigations. In the course of which he had journeyed throughout Central Europe for years, accompanied by his one and only faithful disciple, Alfred.

A scholar and scientist whose genius was unappreciated, Abronsius had given up all to devote himself body and soul to what was to him a sacred mission. He had even lost his chair at Königsberg University. But for a long time his colleagues used to refer to him as “The Nut”.

Således starter fortællingen om den aldrende Professor Abronsius (Jack MacGowran) og hans yngre assistent Alfred (Roman Polanski), der befinder sig på en kane, godt pakket ind i vintertøj. Vinteren i Transsylvanien er meget hård, og da de to rejsende ankommer til en lille landsbykro, er professoren bogstaveligt talt stivfrossen. Hurtigt får den unge Alfred og kaneføreren bugseret Abronsius ind på kroen, godt hjulpet af kroens gæster og ikke mindst af kroens ejermand, Yoyneh Shagal.

Efter et varmt fodbad, hvor Alfred får et godt øje til en af de storbarmede kropiger, vækkes professoren langsomt af sin stivfrosne dvale. Hurtigt lyser hans øjne op, da han ser, at der hænger hvidløg mange steder i krostuen, hvilket straks får ham til at spørge, om der ligger en borg i distriktet. Den ellers så lystige Yoyneh bliver noget alvorlig, og benægter, men landsbytossen kan ikke holde tæt, og afslører, at der rent faktisk ligger en borg ikke langt derfra.

Stakkels Yohneh

Professor Abronsius og Alfred får kroens bedste værelse med eget bad. Lidet aner de dog, at Yoyneh Shagals datter, den smukke Sarah, elsker at tage bad, og bedst som de får præsenteret badeværelset, sidder hun i badet. Lynet slår ned fra himlen, og rammer Alfred. Han forelsker sig på stedet. Professor Abronsius har dog andre ting at tænke på. Han ved, at han er tæt på sin store opdagelse. Det, han har ledt efter i så mange år, er nu inde for rækkevidde.

Efter en nat, hvor der sker underlige ting på kroen, har Alfred besluttet sig for at bygge en snemand ude foran kroen. Under sit foretagende får han øje på den smukke Sarah, der står og betragter ham fra et vindue. Der er kærlighed i luften. Senere står professoren op, og ligesom han er trådt ned i krostuen, ryger døren op. Ind hopper en ækel pukkelryg. Abronsius er sikker på, at dette er et spor, og han sender derfor Alfred af sted for at følge efter ham.

Den nat kører der en kane med en høj gråhåret og kappeklædt mand ind i landsbyen, og bedst som den smukke Sarah tager et af sine mange bade, bliver hun kidnappet af den onde vampyr Count von Krolock, hvis navn naturligvis er et spil på grev Orlok fra Murnaus Nosferatu, eine Symphonie des Grauens. Det rammer Alfred hårdt, og ikke mindst Yoyneh, der trodser al fornuft, og begiver sig op mod borgen for at få sin datter tilbage. Dette skulle han dog ikke have gjort, for snart efter finder indbyggerne ham stivfrossen ude foran kroen. Det viser sig dog, at Yoyneh er blevet en vampyr, og snart efter er han på jagt efter en af de unge kropiger.

Den onde greve og hans homoseksuelle søn

Professor Abronsius og Alfred har dog lugtet lunten, og prøver at fange Yoyneh. Det lykkedes ikke, og Yoyneh flygter op mod borgen, skarpt forfulgt af professoren og Alfred. Her går det dog galt for professoren og Alfred, der lader sig fange af pukkelryggen Koukol. Senere samme nat bliver de to tilfangetagne taget med op i borgen, hvor de præsenteres for Count von Krolock, hvis familie har boet mange hundrede år på borgen.

Det viser sig, at den kære greve har læst nogle af professorens publikationer. En af dem “The Bat, its’ mysteries” er greven specielt glad for, og vil gerne have sin udgave signeret. Dette bliver Professor Abronsius meget beæret over, og begynder straks på en længere diskussion af flagermusen, og hvorledes det kan lade sig gøre, at den kan flyve i søvne.

Under diskussionen møder selskabet ganske kort grevens søn, Herbert, som udviser en ganske underlig interesse i Alfred. Von Krolock mener at Alfred og Herbert passer ganske godt sammen. Alfred er dog ikke af samme mening. Ved hanens gal tager greven sin afsked. Professoren og Alfred får tildelt hver sit værelse, sover et par timer, og går derefter på jagt efter krypten, hvor professoren ved, at greven og hans søn befinder sig.

Missionen går dog ikke som planlagt, og da mørket falder på “lever” greven og hans søn stadig. Denne aften finder der et stort bal sted på borgen. Grevens vampyrundersåtter er stået op fra deres søvn, og har trukket i deres skarpeste skrud. Denne aften skal der festes, for der er meget at fejre. Den skønne Sarah, professoren og hans assistent samt en af tøserne nede fra landsbyen skal alle tappes for blod. Men Professor Abronsius og Alfred har helt andre planer…

Glimrende skuespillere

Lad mig sige det med det samme. Dance of the Vampires eller The Fearless Vampire Killers som den er bedre kendt som, er en fantastisk film, og hører bestemt hjemme blandt en mine yndlingsfilm. Den ramte mig lige i hjertet, første gang jeg så den en sen nattetime for otte år siden på TCM.

Jack MacGowran gør det fantastisk som den vitterligt kugleskøre Professor Abronsius. Han behøver end ikke at åbne munden, førend man sidder og småklukker af hans sære væsen. Kollegerne på universitet i Königsberg kalder ham “The Nut” – og med rette ville mange mene – men professoren har jo fat i det helt rigtige. Hans teorier om flagermusen samt vampyrernes eksistens er ganske korrekte, men ingen tror på ham, fordi verden endnu ikke kender til vampyrer.

På trods af dette viser det sig, at han er ganske inkompetent som vampyrdræber og i endnu større grad hans assistent Alfred, der kun tænker på den smukke Sarah, og samtidig er bange for alt og alle. Dog vågner de to op til dåd i filmens slutning, men løser dog langtfra opgaven til UG, og så har jeg ikke sagt for meget.

Ferdy Mayne gør det blændende som den onde Count von Krolock og minder af udseende om Christopher Lee. Sammen med sin homoseksuelle søn, Herbert, styrer von Krolock resten af vampyrflokken med hård hånd, og som så mange andre galninge, planlægger von Krolock at overtage verdensherredømmet. Af andre sære og latterfremkaldende karakterer har vi kroværten Yoyneh (som er jøde), homoseksuelle Herbert von Krolock samt von Krolocks slave, pukkelryggen Koukol.

Endelig må naturligvis nævnes Sharon Tate, der spiller den smukke Sarah. Tate var blot 24, da filmen blev lavet, og når man tænker på hendes senere skæbne, er det mærkeligt at tænke på, at det var i forbindelse med The Fearless Vampire Killers, at hun og Polanski første gang mødtes. Man kan ikke lade være med at tænke på, om hun var endt med at blive slagtet af Manson-kulten, hvis ikke hun havde mødt Polanski. Imidlertid må man sige, at Tate var perfekt castet i rollen som Sarah – hun er hamrende smuk, og man forstår sagtens at Albert kaster sin kærlighed på hende.

Fin balance mellem uhygge og morskab

The Fearless Vampire Killers er en film hvor komedien er i højsæde. Der er masser af slapstickhumor, men det er især interaktionen skuespillerne imellem samt den fremragende dialog, der gør denne film til en fantastisk oplevelse. Filmen er dog også præget af uhygge, hvilket musikken og den fremragende setting fremhæver på glimrende vis.

Filmen er optaget i Alperne i meget flotte omgivelser, og Count von Krolocks borg er smukt dekoreret og interiøret velvalgt. Der er således en fin balance mellem uhygge og morskab i The Fearless Vampire Killers, om end Polanski senere har udtalt, at han er utilfreds med balancen.

I øvrigt må det bemærkes, at filmen som sådan var udtænkt som en hyldest til Hammer-studiernes vampyrfilm, der siden Dracula fra 1958 var blevet enormt populære. Man mærker tydeligt inspirationen, men der er absolut ingen tvivl om, at The Fearless Vampire Killers som sådan er Polanskis helt egen film.

Originaltitlen på filmen er Dance of the Vampires, men da filmen fik premiere i USA markedsførte MGM filmen som en farce, og deraf kom titlen The Fearless Vampire Killers, or Pardon Me, But Your Teeth Are in My Neck. Der blev også skåret 16 minutter af filmen, og MGM-løven skiftede form til en skaldet tegnefilmsvampyr i filmens åbning.

Et mesterværk

Selvom The Fearless Vampire Killers ikke blev et stort hit da den fik premiere, er den utrolig populær hos mange den dag i dag. I mine øjne har Roman Polanski skabt et mesterværk af en vampyrkomedie, og jeg har kun ros tilovers for denne film. Har du endnu ikke set den eller hørt om den, så skam dig. Der er kun en ting at gøre. Køb filmen i dag!

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Transsylvanien, Vampyrer