Planet Pulp

Desværre varer festen kun 50 minutter, og der er en del skønhedsfejl strøet hen over skærmen.

Filmen er opstået som crowdfunding via sitet Kickstarter. Og det er en film i samme stil som kortfilmen Kung Fury (2015) og spillefilmen Commando Ninja (2018).

At søge midler via et crowdfunding-site er blevet mere og mere udbredt i disse år. Kort fortalt handler det om, at en filmskaber kan søge midler til at lave sin film via en hjemmeside, hvor alle kan støtte film.

Det sker typisk, hvis filmskaberen ikke umiddelbart har et filmselskab i ryggen med mange penge. Ved at søge pengene på den måde kan folkene bag have 100 % kontrol over, hvordan filmen laves, men til gengæld kan det hurtigt gå galt, og pengene kan slippe op hurtigere, end man lige troede.

Selskabet bag denne film, Masebrothers, samlede 16.725 euro sammen via Kickstarter. Selskabet har tidligere lavet kortfilmen Rage of Fire 2 (2017), som med sine knap 10 minutter ikke når at vise ret meget dybde eller plot, men dog klart viser bagmændenes kærlighed til 80’ernes og 90’ernes actionfilm.

Masebrothers består af Mathieu Cailliere, Sébastien Petitjean og Jérémy Vazzoli, som udover at lave film til daglig arbejder med filmklipning, grafisk design og videoproduktion.

Massiv mængde referencer

Cyborg: Deadly Machine indeholder en massiv mængde referencer til action- og sci fi-film fra 80’erne og 90’erne. Og hvis du ser filmen, så hold øje med referencer til blandt andet The Terminator (1984), Terminator 2: Judgment Day (1991), RoboCop (1987), Predator (1987), Aliens (1986), Hardware (1990), Nemesis (1992) og Class of 1999 (1990). Og måske endda et element fra A Nightmare on Elmstreet (1984) også.

Plottet udspiller sig i den nære fremtid (år 2039). Robotterne har overtaget Jorden. Hvad der skulle have været Jordens frelse er nu vores undergang. De overlevende mennesker lever i frygt for maskiner, og sammen forsøger de at slå tilbage.

Den ensomme kok, Alex (Dave Trix), lever sammen med sin lille AI (hvad der ligner en kombi af en brødrister og én af de første Apple-computere). Hans eneste mål er at finde ingredienser til sin tomatsovs. Derudover er han ret ferm til kung-fu og slå med en stegepande. Det er ikke dårlige evner i denne verden.

Han møder Stacy (Aurelie Aloy), som netop har mistet sin kæreste Reese (jeps – og han spilles af en af skaberne, Sébastien Petitjean) i en kamp mod de onde cyborgs (der naturligvis er en rip-off af dem fra The Terminator – her hedder de bare C-9000).

Stacy vil gerne have Alex til at hjælpe hende og resten af modstandsbevægelse i kampen mod det onde Magnatron Corp.

Modvilligt siger Alex ja til at svinge sin stegepande og bruge sin AI – der hedder Barry – i kampen mod de onde cyborgs. Barry er ret cool og kaster om sig med fede one-liners, mens han viser sine evner i Pong (for de unge læsere er det et af de allerførste TV-spil).

Alex og Stacy får med hjælp fra et par forskere (og Barry) fat i en diskette, der indeholder et program, der kan ødelægge Magnatron Corp. Nu skal de bare forbi en masse cyborgs og infiltrere det onde hovedkvarter.

Og her skifter filmen over til et 80’er-computerspil, hvor vi i klassisk platformstil kæmper os gennem en stak cyborgs. Og lige da vi er klar til at gå ind i hovedkvarteret, slutter filmen – med et muligt “to be continued”.

Jeg satser på, at der kommer en toer, så vi kan se, hvad der sker med Alex, Barry og Stacy. Og så håber jeg, folkene bag får lidt flere penge, både så filmen bliver lidt længere og så der kan komme et lidt bedre manus på banen. For selvom filmen er superunderholdende, så skal man være stor 80’er-retrofan for at holde ud i de bare 50 minutter, filmen her kører.

Men jeg er fan. Det er dog nok mere nostalgien, der taler, end den egentlige filmkvalitet.

Anmeldt i nr. 181 | 13/11/2020

Stikord: Cyborgs