Planet Pulp

John Martin har leveret en god omgang underholdning, hvor temaet – som titlen “svagt” antyder – er kannibaler, og nærmere bestemt kannibaler på film. Bogen er en del af serien The Dark Side Presents, som er udgivet af folkene bag det fremragende britiske horrormagasin The Dark Side, som i skrivende stund har rundet 126 numre.

John Martin er sideløbende med sine bogudgivelser også en af de faste skribenter på The Dark Side, og han er uden tvivl en vaskeægte nørd, der lever og ånder for det sleazy. Det mærker man tydeligt med Cannibal – The Most Sickening Consumer Guide Ever! Sproget er råt og nede på et gadeplan, hvor man ikke går så højt i det akademiske, men mere prøver at gøre det levende og sjovt. Og det virker fint, faktisk rigtig fint.

Otte-retters menu

Bogen er bygget op af otte kapitler, som er benævnt 1st Course-8th Course, og for at blive i menukortterminologien, hedder forordet også meget passende “Hors d’oevre”, og kapitlerne har titler som “Pleased to Eat You”, “Too many Cooks” og “The Full Menu”.

Bogen indledes med et tilpas nerdy forord af selveste Quentin Tarantino, hvor denne fortæller om sin fascination af kannibalfilm og sleazegenren generelt. Det er meget befriende at høre disse ord fra den tidligere videonørd Tarantino, som siden hen er blevet lidt af en opblæst Hollywood-nar.

Det historiske rids

Herefter går Martin så filmhistorisk til værks i bogens første fem kapitler, hvor han vil se på kannibalgenren. Han starter med at beskrive den legendariske Mondo-bølge, og siger følgende: “To understand the near-two decade Italian outpouring of man-eating movies, one has first to understand the whole “mondo” phenomenon.”

Mondo-bølgen tog sit navn fra Franco Prosperis hit Mondo cane (1961), som er en blanding af dokumentaristiske og konstruerede sekvenser, der skildrer perverterede og underlige ting. Mondo cane var et brud med den pæne italienske neo-realisme, og var startskuddet til det forfald, som den italienske filmbranche stod overfor, og som har givet os den ene herlige sleazeperle efter den anden op igennem 70’erne og 80’erne – ingen skal komme og sige, at forfald ikke er godt for noget.

Mondo-genren var chokerende chokdokumentarfilm med dyredrab, racistiske undertoner og meget andet godt, og det er helt tydeligt, hvor eksempelvis Deadatos mesterlige Cannibal Holocaust (1980) har sine blodige rødder. Martin fortsætter med at beskrive flere Mondo-film, der har forrygende titler som eksempelvis Addio Zio Tom (Goodbye Uncle Tom, 1971).

Herefter fortsætter Martin med at beskrive andre typer af film, som har haft indflydelse på kannibalgenren, og så går det ellers løs med en livlig opremsning af kannibal-klassikerne, fyldt med små fine anekdoter om den tidsånd, der herskede, mens filmene blev lavet. Sideløbende med dette beskrives den nærtbeslægtede zombiegenre.

Det hele er leveret med en fremragende indlevelse fra forfatterens side, om end det til tider bliver en anelse for rodet og indspist. Den historiske del sluttes da også af med en fabulerende udredning om, hvorvidt den italienske sleazekultur muligvis kan stå over for et comeback i kølvandet på de sidste års mange gysersucceser.

Fede interviews

Bogens anden del indeholder en stribe spændende interviews, hvor forfatteren igennem en årrække har talt med store navne som Umberto Lenzi, Lucio Fulci, Ruggero Deodato og Joe D’Amato. Her får Martin stillet en del vigtige spørgsmål til drengene, og det er faktisk denne del af bogen, hvor der mest at komme efter.

Martin er en rigtig fanboy, men formår alligevel at få vigtige informationer ud af sleazekongerne. Her skal det også indskydes, at der til de forskellige interviews er knyttet fotografier, hvor man ser Martin sammen med sine idoler – mit favoritbillede er et, hvor man ser Fulci give Martin et kys på kinden. Sådan dejlig homoerotisk og nørdet på samme tid.

Til sidst tegner Martin et fint miniportræt af den italienske horrorbølges ubetingede splattereffektkonge Giannetto De Rossi. Som afslutning er der et ligegyldigt appendiks om zombie- og kannibalfilm.

Rent layoutmæssigt er bogen en sleazy omgang, hvor store mængder klodset brødtekst er krydret med lækre farve- og sort/hvid-billeder fra de nævnte film, alt sammen trykt på en omgang billigt papir.

Fyrstelig underholdning

Alt i alt er Cannibal – The Most Sickening Consumer Guide Ever! en fyrstelig omgang underholdning, om end kvaliteten af det skrevne materiale er noget blandet. Men Martins fortælleglæde råder stort set bod på dette, og gør, at bogen får rigtig gode anbefalinger herfra.

Den er hurtigt læst, underholdende og meget fint illustreret, og så giver den et udmærket indblik i kannibalgenren – hvor bare bogens billedmateriale gør den alle pengene værd.

Cannibal – The Most Sickening Consumer Guide Ever! er venligst stillet til rådighed af The Dark Side Magazine.

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Filmhistorie, Kannibaler