Breach

Hvornår har herlige Bruce Willis sidst været med i en god film? Det vender jeg tilbage til om lidt – jeg kan dog godt afsløre, at filmen IKKE er Breach!

På røven i verdensrummet

Et godt stykke ude i fremtiden er Jorden ved at gå under. Så man har fundet en planet (New Earth), meget langt væk, som man vil kolonisere.

Der sendes en masse rumskibe afsted. På det sidste af disse skibe, eller en interstellar ark om man vil, møder vi Noah (Cody Kearsley), der er kommet ombord som en form for blind passager. Der er jo mange mennesker, der IKKE kan komme væk fra Jorden, så pladserne er ret attraktive.

Grunden til, at Noah er kommet med, er, at hans gravide kæreste er datter til rumskibets kaptajn! Så mens datteren kommer i dvale sammen med alle passagererne, må Noah arbejde som pedellærling.

Noah kommer til at arbejde sammen med den erfarne, barske og bitre mekaniker/pedel Clay (Bruce Willis).
Vi møder også en masse andre ligegyldige personer blandt personalet, der holder styr på skibet under rejsen mod New Earth.

Men der er også en fremmed livsform ombord – ja, handlingen har vi set en million gange før. Folk begynder at dø, og filmen kollapser – eller den kollapsede faktisk lige, da den begyndte.

Venstrehåndsarbejde

Filmens problem er, kort sagt, at det er venstrehåndsarbejde fra start til slut. Fra manuskriptet til skuespillerne, fra settingen til effekterne. Og gør jer selv den tjeneste at bemærke effekterne.

Lige fra det amatøragtige greenscreen-arbejde til monstereffekterne. Det gør næsten ondt i øjnene at overvære.

Det ligner en dårligt produceret TV-serie fra 1990’erne – kort sagt en møgfilm. Jeg havde nok forventet det, men kunne alligevel ikke holde mig væk. Bruce er jo med, men hold op hvor er han ringe, som om han slet ikke har lyst til at være med!

Den slags film kan jo godt være sjove at se. Det er dog IKKE tilfældet her. Breach er nok den dårligste film, jeg har set siden Geostorm (2017), som også var meget, meget ringe.

Uden nerve

Breach er nemlig uden den nerve og sjæl, som man ellers sagtens kan finde i hurtigt producerede B-film. Den slags film, hvor man godt kan se gennem fingrene med dårlige effekter. Den slags film, hvor der trods alt er noget ægte filmglæde.

Og “hurtigt produceret” er et nøgleordene her. Tre uger tog det at optage filmen. Så med et meget lille budget, og Bruce på plakaten, var man sikker på at tjene penge ind. Ikke de store penge, men nok til, at man kan fortsætte med at lave den slags film (som man jo altid har gjort).

At skuespillere også er mennesker, der skal tjene penge, er jo helt fair. Men at se store stjerner som Bruce, blive opslugt af direct-to-video-bras kan alligevel godt gøre lidt ondt. Men det er set før (og jeg nævner IKKE Nicolas Cage), og det vil ske igen.

Gør jer selv den tjeneste at opsøge Bruces filmografi og se, HVOR mange film han har været med i de seneste 10 år – jeg tænker, der er mange af titlerne, I aldrig har hørt om. Lige nu er Bruce med i hele seks film, der er i postproduktionsfasen! Bruces ansigt sælger. Sælger billige møgfilm.

Bruce Willis’ mesterværker

Man forstår det jo faktisk godt. For Bruce har gennem en imponerende karriere medvirket i det ene mesterværk efter det andet. Fra slutfirserne og frem til start-nullerne.

Efter jeg havde set Breach skyndte jeg mig over i bedemandsværkstedet i Billum, der hvor min filmsamling står. Her fandt jeg en masse fede Bruce-titler frem. Bare for at kigge på forsiderne, så jeg kunne få skyllet den slemme Breach-smag væk.

Det er titler som Die Hard (1988), Die Hard 2 (1990), The Last Boy Scout (1991), Pulp Fiction (1994), Twelve Monkeys (1995) og Unbreakable (2000).

Man kunne nævne mange andre fremragende Bruce-film fra perioden, men de seks nævnte film er, for mig, Bruces hovedværker som skuespiller.

Er der overhovedet en skuespiller, der i samme periode var med i så mange fede film? Jeg tror det ikke. Altså hvis man fraregner Arnold.

Hvor er de gode Bruce-film?

Og så er jeg tilbage ved de gode Bruce-film. Eller manglen på samme.

Ja, jeg er jo faktisk ret glad for Glass fra 2019. Men ellers skal vi nærmest 10 år tilbage i tiden. Og længere endnu for at finde perlerne.

Red, fra 2010, er ret morsom uden at være fremragende. Looper fra 2012 har potentiale, men smider det på gulvet. Og de er begge næsten 10 år gamle. Men hold nu fast, hvor har den kære mand været med i meget møg!

En ægte møgfilm

Breach sniger sig lige op på 1/6 stjerner. Det er bestemt ikke verdens dårligste film, men det er bare en film og en tilgang til at lave film (hurtigt produceret venstrehåndsarbejde uden formildende omstændigheder), som vi IKKE har brug for.

Jeg er jo af den holdning, at der skal være plads til gode og dårlige film, men en film som Breach, hvor det hele fremstår kalkuleret dårligt og uden sjæl og nerve, kan vi godt undvære i det filmiske reservoir.

Men så længe Bruce har det godt, og så længe at folk som Jacob Krogsøe gerne vil betale for at se en film som Breach, vil de jo blive ved med at lave den slags film…

Anmeldt i nr. 190 | 13/08/2021

Stikord: Rummet, Rumskibe, Rumvæsner