Planet Pulp

Med scoret til Born Free (1966) vandt John Barry ikke bare sin første men tillige sin anden Oscar. Barry vandt nemlig ikke kun for selve scoret; sammen med tekstforfatteren Don Black vandt han også for bedste sang.

Set i det lys er det utroligt at tænke på, at Barry nær havde takket nej til at komponere musikken til filmen. Den historie fortalte Barry i det britiske tv-program Great Performances, der i 1993 havde et afsnit med titlen Moviola, dedikeret til Barrys karriere.

Ifølge Barry læste han manuskriptet og tænkte umiddelbart, at det ikke var noget for ham. Han lod sig dog overtale af produceren Carl Foreman til at møde filmens instruktør James Hill, der havde nogle meget specifikke ønsker til musikken, som Barry ikke var enig i.

Barry sagde endnu engang til Foreman, at han ikke mente, han kunne komponere musikken, men han fik at vide, at han bare skulle ignorere instruktøren og komponere scoret, som han selv ville. Og så endte det alligevel med, at Barry skrev musikken.

Selve filmen er et familiedrama, baseret på virkelige hændelser, om ægteparret Joy og George Adamson, der i slutningen af 1950’erne opfostrede en forældreløs løveunge og trænede den til at kunne klare sig selv i naturen.

Bredt malende strygere

Det er godt for os filmmusikfans, at Barry lod sig overtale til at komponere musikken, for Born Free er faktisk et helt vidunderligt score, der også er ret interessant ved, at det peger fremad i Barrys karriere.

Det var tredje år i træk, at Barry komponerede musikken til en film, der foregik i Afrika. I 1964 leverede han musikken til Zulu, i 1965 var det Mister Moses og nu altså Born Free. Men de tre scores kunne nærmest ikke være mere forskellige.

Hvor der ikke er synderligt meget Afrika over scoret til Zulu, gik Barry all-in i sit score til Mister Moses, der er kraftigt domineret af et vældigt arsenal af slagtøj; den ene af de to fremherskende måder at komponere musik til Afrika-film (den anden er afrikanske stemmer).

Med scoret til Born Free valgte Barry en helt anden tilgang, som man måske kan kalde en tredje måde at komponere musik til Afrika på, nemlig brugen af bredt malende strygere til at understrege det vældige afrikanske landskab. Det var den modus, han senere også skulle vælge i sit score til Out of Africa (1986).

Op mod en halv snes tematiske idéer

Born Free, der er komponeret for symfoniorkester og krydret med en smule slagtøj, er et tematisk rigt score, der, hvis man tæller alle temaer og småmotiver sammen, har op imod en halv snes forskellige tematiske idéer.

Det dominerende hovedtema, der første gang høres i “Main Title – Born Free” (nr. 1) er et godt eksempel på den bredt malende stil, der kendetegner scoret som helhed. Hovedtemaet er roligt, lyrisk og ind imellem decideret storslået. Det er baseret på en underliggende ostinato, hvorover ligger selve temaet, fremført af strygerne.

Her hører vi for første gang i Barrys karriere en antydning af den stil, som skulle komme til at dominere Barrys output fra de sene 1970’ere og frem til slutningen af hans karriere.

Samme stil er også tydelig i “The Death of Pati” (nr. 4), der også indeholder et af scorets andre temaer; et mere afdæmpet og tænksomt tema, der her tangerer det decideret tragiske.

Yderligere to mindre temaer høres første gang i “Elsa at Play” (nr. 3), og som titlen antyder er vi her ovre i en helt anden boldgade, let og legende.

Endelig er der et femte tema, der første gang dukker op i “Flirtation” (nr. 9). Her er der tale om et langsommeligt, næsten sensuelt, tema, der for at understrege flirten er tilføjet en cremet saxofon.

Foruden de fem deciderede temaer er der yderligere en håndfuld mindre udviklede tematiske idéer, der dukker op ind imellem – et af de oftest anvendte er et percussionmotiv på 4+5 toner, der første gang introduceres i “The Hunt” (nr. 2).

Skønheden ved landskabet

I interviewet i Moviola fortalte Barry, at hans musikalske tilgang til Born Free var som en pastiche over musikken til en Disney-film. Det er ikke umiddelbart en karakteristik, jeg er synderligt enig i, men hvis Barry dermed blot mente, at han tog en meget mere Hollywood’sk tilgang til stoffet, forstår jeg, hvor han ville hen.

Der er ikke som sådan nogen antydninger i musikken af, at Barry gjorde musikken mere letbenet, end filmen lagde op til, og der er flere decideret mørke passager undervejs, særligt i “The Death of Pati” og “Killing at Kiunga” (nr. 6).

Alligevel er hovedindtrykket dog af et score, der understreger skønheden ved det afrikanske landskab og de store dyr, filmen handler om, og op til dette punkt i Barrys karriere er det vel nok hans tematisk rigeste score overhovedet.

Vokaludgaven af hovedtemaet er i øvrigt et ganske fint nummer, der med tilføjelsen af lidt rytmeguitar og Matt Monros vokal er blevet til et udmærket crooner-nummer, der dog i højere grad end resten af scoret føles tidsfæstet i 1960’erne.

Flere udgaver

Den anmeldte version af scoret er den, Film Score Monthly udgav i 2004. Indholdet er identisk med det album, der blev udgivet i 1966, og præsenterer som sådan ikke det komplette score.

Hvis man vil have det komplette score, må man i stedet købe Vàrese Sarabandes genindspilning fra 2000 med Royal Scottish National Orchestra, dirigeret af Frederic Talgorn.

Vàreses udgave har en spilletid på lige knap 53 minutter og indeholder ikke vokaludgaven. Dermed er der lige omkring 16 minutters ekstra musik på Vàreses udgave.

FSM’s udgave indeholder dog alle de væsentligste uddrag af Barrys score, og den kvalitative bedømmelse af scoret er således uafhængig af udgave. Og så mangler man altså Matt Monros vokaludgave af hovedtemaet, hvis man kun investerer i genindspilningen. Begge udgaver er i øvrigt stadig i handlen.

Born Free er et fantastisk score; et tidligt eksempel på Barrys bredt malende stil, som senere skulle blive hans varemærke – også i en sådan grad, at det tiltrak sig stadigt flere kritiske røster. Her, hvor det var et kreativt nybrud for Barry, er det dog i den grad forfriskende. Og hvor er det dog smukt!

Nummerliste:
1. Main Title – Born Free (2:43)
2. The Hunt (3:17)
3. Elsa at Play (4:40)
4. The Death of Pati (3:38)
5. Waiting for Joy (2:01)
6. Killing at Kiunga (2:40)
7. Born Free (Vocal – Matt Monro) (2:52)
8. Holiday With Elsa (2:51)
9. Flirtation (4:11)
10. Warthog Hunt (2:25)
11. Fight of the Lioness (2:41)
12. Reunion/Born Free (5:52)

Total spilletid: 39:51

Anmeldt i nr. 138 | 13/04/2017