Lad mig slå det fast med det samme: Book of the Dead: The Complete History of Zombie Cinema fra 2005 er en fremragende bog. Både for fans af zombiegenren og for de, der ønsker sig en akademisk tilgang til en genre, der er blevet mere eller mindre forbigået i den filmvidenskabelige praksis.
Her er både guf for filmhistorikere og mange fine analysedele af genrens hovedværker for de, der lyster den slags. Derudover er bogen basalt underholdende, og med sit overdådige billedmateriale samt sit leksikon over zombiefilm er den et perfekt opslagsværk. Specielt filmografien er vigtig, når man skal holde rede i den jungle af titler, som zombiefilm ofte har.
I Book of the Dead-filmografien står filmen oplistet efter sin titel i England eller de titler, som filmen er bedst kendt under. Derefter følger originaltitlen og så de alternative titler. Som eksempel kan Lucio Fulcis Zombie Flesh-Eaters fra 1979 nævnes. Dens original titel er Zombi 2, og alternative titler er The Island of the Living Dead, Sanguelia, Woodoo: Die Schreckeninsel der Zombies og Zombie, men filmen er opført under den førstnævnte. Når man derfor står med det, man tror er en ny zombiefilm, i hånden, skal man være opmærksom på, at man sagtens kan have set filmen under en helt anden titel.
Bogens forfatter, Jamie Russell, har et stort kildemateriale og en uovertruffen evne til at fortælle. Mange af hans små anekdoter – der krydrer den klassiske filmhistorie – er spændende og medrivende. I store træk gennemgår Book of the Dead zombiefilmens historie og de forskellige typer af zombiefilm der findes.
Ud af bogens 318 sider er der ca. 150 siders ren tekst, og resten er farvebilleder og en filmografi over næsten alle zombiefilm. Bogen er inddelt i otte kapitler, et efterskrift og en 65 siders lang filmografi. Desuden er der et godt indeks til sidst, som gør det muligt at navigere rundt i bogen efter eksempelvis filmtitel og instruktør.
Book of the Dead er fyldt med anekdoter og analyser af hovedværkerne. Anekdoterne gør læsningen meget medrivende – som når man har en god underviser, der kan gøre tørt stof spiseligt. De giver læseren en indsigt i, hvordan de forskellige film er blevet til, og hvordan de forskellige instruktører griber fat om genren.
Analyserne bærer præg af mange tolkninger – og i flere tilfælde er der tale om overfortolkninger. Dette er da også et generelt problem indenfor filmvidenskaben, da forfattere og forskere har en tendens til at ville presse deres tolkningsmodeller ned over film, som måske ikke helt har fortjent det. Men Russell arbejder meget grundigt og hans sproglige kunnen gør, at det ikke trækker voldsomt ned i den samlede vurdering.
Jamie Russell gør det klart i sin indledning, hvorfor han mener det er på sin plads med en sådan bog som Book of the Dead. Zombien er rent akademisk blevet forbigået, og når man i lærde kredse har talt om udøde, har fokus altid været på de sofistikerede vampyrer eller de mytetunge mumier. Men zombien er uhyggeligt populær blandt publikum, og derfor mener Russell, at det er på tide, at de behandles med den nødvendige respekt.
I det første kapitel, Carribean Terrors, bliver det belyst, hvor ordet zombie kommer fra, og hvor myten opstod. Herefter går Russell direkte i kødet på Hollywood i kapitlet med titlen The Zombie Goes to Hollywood.
Resten af bogen er en historisk gennemgang af zombiefilmens udvikling helt tilbage fra White Zombie (1932) over Night of the Living Dead (1968), Dawn of the Dead (1978) og helt frem til Land of the Dead (2005). Imellem disse titler får han også plads til at behandle de mere obskure værker indenfor genren, som eksempelvis blaxploitation-zombiefilmen Sugar Hill fra 1974.
Russell inddrager ikke kun deciderede zombiefilm, men også film som enten visuelt eller tematisk har genrens træk. Her kan nævnes Invasion of the Body Snatchers (1956), hvor de “overtagede” opfører sig som zombier, og Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl (2003), hvor der er levende døde pirater med. Specielt det sidste eksempel kan virke lidt søgt, men det er en god pointe ikke kun at tegne genren ud fra hovedværkerne og de rendyrkede zombiefilm, men også fremdrage andre film som har ladet sig inspirere af zombierne.
Det opfattende billedmateriale giver – udover screenshots fra mange film – også et stort overblik over, hvordan lanceringen af filmene har været. Her gengives alt fra hollandske, tyske, italienske og spanske filmplakater. Det er hel skattekiste i sig selv, at se hvordan filmene i sin tid blev lanceret, og det er rent filmhistorisk et meget vigtigt kildemateriale.
Alt i er Book of the Dead et virkeligt godt køb og den lidt dyre pris bør ikke afskrække nogen, da dit liv bliver rigere – og din viden om zombier bliver større – med denne bog i hånden. God læsning og rent visuelt et uundværligt indblik i en genre, hvor den blodige krop og de levende lig er i fokus. Ud og skaf dig den bog.
Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006
Stikord: Filmhistorie, Zombier
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…