Planet Pulp

Alle genrer har deres brodne kar. Og således er der også blevet plads til en vaskeægte stinker i denne måneds dejlige tidstema. Så velkommen på Pulpen, kære Black Knight.

En jammerlig skuespiller

At Martin Lawrence ikke er den store skuespiller kommer nok ikke som den store overraskelse. Det undrer mig i det hele taget, at manden har fået en så stor karriere, som han faktisk har fået.

Åbenbart var der mange (sikkert primært amerikanere), der sukkede efter en ny “sjov sort mand” efter det store vakuum, som Eddie Murphy efterlod sig, da karrieren kollapsede. Og ind kom så Martin Lawrence – der faktisk havde gjort det ok som sidekick i flere film.

Et vidunder af dårlig komik og en overdrevet gestikuleren og brugen af fysikken, som mere hører hjemme i et cirkus eller på en stand up-scene end det gør i en film. Mange dygtige stand uppere, her i blandt også Hr. Murphy, formåede at tage springet fra scenen til hovedroller på film, men det kan ikke siges om Lawrence. Han kan simpelthen ikke bære en film.

I Black Knight spiller han den uduelige Jamal Walker, der arbejder i forlystelsesparken Medieval World, som snart får en konkurrent i form af Castle World. Så Jamals job er i fare.

Bare han var druknet i den voldgrav…

Da Jamal skal gøre rent i en voldgrav i parken, ser han en medaljon, som han forsøger at få fat i. Og vupti, så sendes Jamal tilbage i tiden. Nærmere bestemt til England år 1328. Og så skifter filmen gear og bliver for alvor rædsom.

Først kommer der det obligatoriske fjolleri, hvor Jamal stadig tror, at han er i nutiden. Den slags kan være sjovt, hvis det er udført ordentligt, men her er det bare ganske pinligt. Og kedeligt.

Jamal bliver inddraget i en konflikt mellem kongen og oprørerne, men på det tidspunkt har vi allerede mistet interessen for dette makværk.

Da Jamal skal præsenteres for kongen hamrede jeg hovedet ned i bordet: “Your Majesty, if I may have your attention. Starting at Small Forward, from Inglewood High, 2 time All County Conference Player of the Year, The Messenger from Normandy – Jamal Skyyyyywalker.”

Det kunne være sjovt. Med tryk på kunne. For Black Knight er alt andet end sjov. Den er dovent skrevet, dovent udført og ja, det føles som venstrehåndsarbejde, hvilket i sig selv er ganske utroligt, når man tager i betragtning, at filmen havde et budget på 50 millioner dollars. Skønne, spildte penge og filmen blev, ganske fortjent, også en moderat fiasko, der satte en stopper for den franchise, man godt kan fornemme, bagmændene havde i tankerne.

Nu har jeg været en del efter Lawrence, men en skuespiller, der faktisk fortjener mere høvl, er Tom Wilkinson, der er frygtelig i rollen som Sir Knolte of Marlborough. For Wilkinson er som Lawrence ikke undskyldt med et begrænset skuespiltalent. Men ok, money talks.

Et anstrengende makværk

Det hele føles mekanisk. Og manisk på samme tid, når man tænker på Lawrence. Og det er, hvis du skulle være i tvivl, i dette tilfælde ikke nogen god kombination.

Tidsrejsedelen er klassisk, som i eksempelvis Lest Darkness Fall (1939), hvor en mand fra nutiden ved et uheld (og uden en tidsmaskine) sendes tilbage i tiden. Men hvad der kunne være blevet en kløgtig og morsom kommentar, bliver til et anstrengende angreb på dine sanser. Og nej, den er ikke så dårlig, at den er god.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Middelalderen, Tidsrejser