Categories: Bøger

Batman – The Official Book of the Movie

Efter den store succes med Superman: The Movie (1978) var der stor interesse for at give den anden store DC Comics-superhelt, Batman, den samme storfilm-behandling.

Men der gik et årti, før det skete, og resultatet var Batman (1989) med Michael Keaton i titelrollen.

Filmen var instrueret af en dengang meget ung Tim Burton, der tidligere havde haft succes med Pee Wee’s Big Adventure (1985) og Beetlejuice (1988).

I forbindelse med premieren på Batman blev der udløst en sand lavine af merchandise, der bestod af legetøj, bøger og guderne ved hvad ellers.

Blandt mængden af merchandise var “making of”-bogen Batman – The Official Book of the Movie, skrevet af John Marriott, som vi anmelder her.

Bag om en unik blockbuster

Batman – The Official Book of the Movie lægger ud med at forklare Batmans oprindelse som tegneseriefigur, med fokus på tegneren Bob Kane, der tegnede Batman i begyndelsen.

Da bogen er fra 1989, bliver der ikke nævnt et ord om Bill Finger, som egentlig var medskaber af figuren, sammen med Kane.

Finger er siden 2015 han krediteret som medskaber, og hans navn er blevet set på alle Batman-relaterede medier siden da, som eksempelvis sidste års underholdende The Batman (2022).

Bogen kommer ind på det succesfulde producer-makkerpar Peter Guber og Jon Peters, der var med til at skubbe ekstra meget på for at gøre filmen mulig. Tidligere var de producenter på hits som Rain Man (1988) og Gorillas in the Mist (1988).

De valgte Tim Burton som instruktør på baggrund af hans unikke, visuelle evner, som han havde udviklet gennem sin tid som Disney-animator og de førnævnte første hits i karrieren.

Burton var ret ung, da han lavede Batman, men han fik meget respekt blandt både skuespillere og crew for sin unikke vision.

Usædvanlige casting

Det vakte stor opsigt i medierne, da Burton castede Michael Keaton som Bruce Wayne/Batman. De havde tidligere arbejdet sammen på Beetlejuice, hvor Keaton gav den hele armen som det maniske spøgelse.

Fordi Keaton havde en baggrund som komiker, frygtede fans, at Batman ville blive en slags komedie a la den gamle, campy Batman-serie fra 1960’erne, men Keaton havde da også vist evner inden for dramatisk skuespil med dramaet Clean and Sober (1988).

Burton nævner i Batman – The Official Book of the Movie, at han castede Keaton på baggrund af hans intense øjne, der nærmest brager gennem masken.

Plus det faktum, at Burton ikke ville have en stærk mand med muskler i rollen, da han følte, at en type som Keaton netop ville have behov for at skabe en dragt for at skræmme forbrydere.

Keatons take på Batman blev meget godt modtaget, og hans version af figuren bliver stadig dyrket blandt fans. I dette års The Flash vender Keaton tilbage som nattens ridder i samspil med Erza Millers Flash.

Mange fans var meget begejstret for castingen af Jack Nicholson som Batmans ultimative ærkefjende The Joker; en casting som også må siges at være rimelig spot on.

Der er et ret langt kapitel om Nicholsons tilgang til rollen, der også krævede nogle timer i makeup-stolen for at få det uhyggelige smil, som vi alle forbinder med den psykopatiske klovn.

Læserne får et nærmere indblik i forvandlingen af den berømte skuespiller til den mest ikoniske tegneserie-skurk, så der er interessante detaljer om processen på den front.

Anton Fursts fantastiske scenografi

Batman vandt en Oscar for scenografien og med god grund, for scenografien imponerer ved hvert gensyn.

Scenografen var Anton Furst, der tidligere havde skabt kulisser til film som The Company of Wolves (1984) (dansk: Ulvenes nat) og Full Metal Jacket (1987). Han begik desværre selvmord nogle år siden.

Gennem længere tids arbejde fik Furst og hans art department-hold skabt en ikonisk udgave af Gotham City, som stadig virker efter hensigten.

Resultatet bestod af store udendørs-dekorationer, kulisser, store miniaturemodeller og matte paintings , der var med til at skabe illusionen af den gotiske storby.

En god ting ved bogen er, at der er uddrag af produktionstegninger, stillbilleder og storyboards, hvilket altid er et must at have med i den slags bøger.

Fin bog om den første Batman-film

Ved første læsning kan Batman – The Official Book of the Movie godt virke som en tynd omgang, men bogen er fra en anden tid, hvor det også skulle gå stærkt med at udgive den slags bøger op til selve filmpremieren.

Det er muligt at finde bogen på nettet, hvis man er hardcore Batman-fan.

Titel: Batman – The Official Book of the Movie
Forfatter: John Marriott, Tim Burton (forord), Jon Peters (forord
Forlag: Hamlyn
Format: Softcover
Udgivelsesår: 1989
Sideantal: 96 sider

Anmeldt i nr. 211 | 13/06/2023

Stikord: Superhelte

Michael Lillegaard Larsen

Michael Larsen. Michael er 27 år gammel, bor i Ørbæk på Fyn og har en baggrund som webintegrator. Han har tidligere skrevet for onlinemagasinerne Connery.dk og OnFilm.dk. Michael er tosset med film, filmmusik, tegneserier og bøger, og han elsker at skrive om det for andre nørder som sig selv.

Share
Published by
Michael Lillegaard Larsen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. november 2024

I denne måneds leder skriver Jacob Krogsøe om... en julekalender?

1 uge ago

48 Hrs.

En glimrende actionkomedie leveret af den dygtige håndværker Walter Hill med en brutal Nick Nolte…

1 uge ago

Last Night in Soho

Edgar Wrights overnaturlige thriller om den unge kvinde Ellie, der på sit værelse i Soho…

1 uge ago

North By Northwest

Alfred Hitchcocks thriller om reklamemanden Thornhill, der uforvarende bliver viklet ind i en kompliceret og…

1 uge ago

The Substance

Demi Moore og Margaret Qualley er fantastiske i den groteske og absurde The Substance, der…

1 uge ago

Leder og indhold – 13. oktober 2024

Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…

1 måned ago