Sidste år anmeldte vi her på Planet Pulp den fremragende graphic novel Batman: Gotham by Gaslight (1989), som var startskuddet på DC’s Elseworlds-serie. En serie som har et koncept om at lade klassiske superhelte optræde i historier, tidsaldre eller verdener, som heltene normalt ikke optræder i.
I Batman: Gotham by Gaslight var historien sat lang tid tilbage med en victoriansk stemning, hvor Batman blev konfronteret med selveste Jack the Ripper. I Batman & Dracula: Red Rain møder Batman selveste vampyrkongen Dracula, og det bliver et møde, som mærker Batman for evigt. På albummets bagside præsenteres Elseworlds-konceptet som følgende:
“In Elseworlds, heroes are taken from their usual settings and put into strange times and places – some that have existed, or might have existed, and others that can’t, couldn’t or shouldn’t exist. The result is stories that make characters who are as familiar as yesterday seem as fresh as tomorrow.”
Det gør så, at DC’s helte kan optræde udenfor den gængse DC-kanon, og man kan lave historier, hvor helte og skurke dør. Et ganske fint koncept, hvor specielt Batman er god at bruge. Batman er en arketype, som det er nemt at flytte rundt på, og samtidig er det også ganske fornøjeligt at se Batman i andre omgivelser og historier.
Batman & Dracula: Red Rain indledes med en lille sekvens fra Gothams slumkvarter. Vi ser en luder møde en mørkhåret mand. Manden viser sig at have hugtænder, og han drikker pigens blod, hvorefter han sprætter hendes hals op for at skjule mærkerne efter sine tænder. Herefter skifter scenen til Wayne Manor, hvor Bruce Wayne ligger og sover. I en drøm opsøges han af en smuk kvinde, der bider ham i halsen. Da Bruce vågner op, klæder han om, og kort efter forlader Batman Wayne Manor.
Der er i løbet af det sidste stykke tid dukket flere mordofre op, som alle har fået sprættet halsen op, og det kan Gothams beskytter jo ikke have siddende på sin kappe. Og Batman finder da også frem til, at noget er helt galt i Gothams gader og specielt under dem. Han overrasker en person, der netop har myrdet en person, men morderen slipper væk. På ofrets hals ser Batman tydelige mærker efter hugtænder, og snart går det da også op for Batman, at Dracula er kommet til Gotham.
Batman får uventet hjælp fra vampyrkvinden Tanya, den selv samme kvinde som flere gange optræder i Bruces “drømme”, og hendes hold af vampyrdræbere. Tanya blev i sin tid gjort til vampyr af Dracula, men det lykkedes hende at undslippe. Nu har hun så jagtet ham i mange år og har endelig fundet ham i Gotham.
Men Dracula er ikke sådan at bide skeer med, og Batman får da også brug for alle sine kræfter og lidt til i kampen mod den mest legendariske og magtfulde vampyr af dem alle. Som man nok kan fornemme, sker der ting og sager i historien, som gør, at Batman måske bliver til mere end bare en almindelige superhelt, og mere vil jeg så ikke røbe her.
Idéen med at lade Dracula indtage Gotham og farve gaderne og regnen rød er god, om end ikke videre original. Historien mangler den friskhed, som kendetegnede Batman: Gotham by Gaslight, og flere steder træder historien i baggrunden til fordel for overfladisk action, og det er lidt ærgerligt.
Rent grafisk er vi heller ikke helt oppe på det høje niveau, som Mignola diskede op med i Batman: Gotham by Gaslight, men stadig er albummet ganske smukt og specielt at se på. Teamet bag albummet består af forfatteren Doug Moench og tegneren Kelley Jones, og de er begge kendte navne i tegneseriemiljøet.
Moench, der er født i 1948, har forfattet historier til mere end 200 hæfter i den klassiske Batman-kanon, et utal af andre Batman-historier som eksempelvis Batman vs. Predator II: Bloodmatch, samt andre Elseworlds-udgivelser og har derudover også skrevet for serier som Catwoman på DC og var med til at skabe karakteren Moon Knight for Marvel. Så han er en af de helt store forfattere, der både har arbejdet for Marvel, DC og Dark Horse Comics.
Jones, der er født i 1962, brød for alvor igennem med netop Batman & Dracula: Red Rain, og efterfølgende blev han tegner på den klassiske Batman-kanon fra 1995-1998. Hans mørke stil delte vandene: Der var dem, der lovpriste den, og dem, der mente, at hans tilgang var for radikal i forhold til Batman-karakteren.
Det skinner tydeligt igennem i Batman & Dracula: Red Rain, at Moench er en erfaren rotte, men samtidig er det også det største problem med albummet: Historien bliver en anelse for uoriginal, og det virker ikke, som om Moench har haft modet til at tage skridtet helt derud, hvor det virkelig batter. Dermed ikke sagt, at historien er dårlig; den er bare ikke helt speciel nok og udnytter ikke til fulde potentialet i Elseworlds.
Tegningerne svinger mellem at være helt geniale og noget ordinære, og albummet har ikke det samme touch af enhed, som sås i Batman: Gotham by Gaslight. Vi bliver præsenteret for et mørkt Gotham, og specielt scenerne under byens gader er helt forrygende. Da Tanya og hendes folk så dukker op, forfalder Jones til mere ordinære skildringer af kamp, hvor han til gengæld hen i mod albummets slutning kommer med flere forrygende og direkte skræmmende tegninger.
Alt i alt er Batman & Dracula: Red Rain en forrygende omgang underholdning, som desværre både tekstmæssigt og grafisk er noget ujævn. Men det er dog immervæk ganske dejligt at se den ikoniske superhelt Batman i andre omgivelser og med en historie, som trods alt har en vis farlighed, og hvor flere passager er direkte uhyggelige. Der skulle bare være cuttet lidt i actionsekvenserne, så ville vi have haft et mesterværk, men under alle omstændigheder er albummet noget, enhver Batman-fan burde have stående på sin hylde.
Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007
Stikord: Dracula, Superhelte, Vampyrer
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…