Basket Case 3: The Progeny er det sidste kapitel i Frank Henenlotters trilogi om de to deforme Bradley-brødre. Det begyndte godt i Basket Case (1982), hvor Duane (Kevin Van Hentenryck) bar rundt på sin deforme tvilling i en kurv under sin arm. Fortællingen fortsatte i den knap så blodige Basket Case 2 (1990), hvor de to brødre fandt trøst hos en lille gruppe af freaks, som var mere eller mindre overdimensionerede.
Her fandt Duane sig en kæreste, som han ved et uheld kom til at kaste ud fra et vindue, efter han fandt ud af, at hun var gravid (og at hun havde været det i flere år!), alt imens Belial også havde fundet sig en kæreste, der var ligeså deform som han selv. Filmen sluttede med at Duane fik et nervesammenbrud og besluttede sig for at genforene sig med Belial – bogstavelig talt!
Basket Case 3: The Progeny må siges at være det mest bizarre indslag i trilogien, og med det mener jeg det mest langt ude og vanvittige, jeg har set i lang tid. Har man set Basket Case 2 vil man nok finde en masse ligheder mellem den og 3’eren. De to film ligner hinanden meget, blandt andet hvad angår skuespillere, kostumer, kulisser og effekter.
Resultatet af Belial og hans udkårne Eves elskov har fået en betydning for denne film, da hun er blevet gravid og skal føde. Den lille gruppe af deforme mennesker og Granny Ruth (Annie Ross), som vi fulgte i Basket Case 2, er med os igen, og de gør alt for, at Eve får en god fødsel. Derfor tager de alle op til Uncle Hal (Dan Biggers) og Little Hal (Jim O’Doherty), som skal tage sig af fødselen, og passe på Eve og de andre.
“Men hvor er Duane blevet af?”, vil mange nok spørge om. Han er selvfølgelig med på turen, men efter han prøvede at sy Belial fast på sig selv igen, har han ikke ligefrem været den mest populære skikkelse i den lille gruppe. Faktisk sidder han i spændetrøje det meste af filmens begyndelse, og Belial vil ikke snakke med ham.
Eve føder en masse små baby-Belials oppe hos Uncle Hal, men paradiset varer ikke evigt og slet ikke i en Henenlotter film. Duane har med tiden fået skaffet sig selv så meget unødvendigt opmærksomhed, at politiet er gået i gang med at efterforske Uncle Hals hus, hvor Duane påstår, der skulle opholde sig flere hundrede deforme freaks.
Da to politimænd efterforsker Uncle Hals hus nærmere, ser de de deforme mennesker, og i panik skyder de Eve og bortfører hendes nyfødte børn, som de tager med tilbage på stationen. Dette kulminerer ikke overraskende i, at Belial går amok, og blodbadet kan begynde igen, som vi kender det fra de to forrige film.
Basket Case 3: The Progeny fortsætter i toerens papmachéstil med overdrevne deformiteter, som f.eks. Little Hal, frømanden og de mange andre freaks. Disse kostumer og effekter springer i øjnene på tilskueren, da de er overdrevet i sådan en grad, at det ikke er sjovt, men snarere fjerner den lille del af virkelighed, som ellers kunne have været i filmen – men det er jo en Henenlotter film, vi har med at gøre, so what the hell?
Er man allerede dybt forelsket i den første film pga. dens absurde historie, blod, dårlige smag og dårlige skuespil, bør man nok holde sig til den. For de næste indslag har ikke den samme sleaze-faktor, som den originale har. Historierne er godt nok absurde, og der er da blod, men det er jo ikke nok til at redde en film, endsige gøre den til et kulthit. Men hvis man, som undertegnede, er forelsket i Basket Case kan man ikke komme udenom hverken 2’eren eller 3’eren, uanset hvor tamme de er i forhold til originalen.
For dem som godt kan lide Henenlotter og hans energi, er værd at opstøve Basket Case 3, som i øvrigt er udgivet sammen med 2’eren i en dobbeltfeature fra Optimum Home Entertainment.
I skrivende stund er der rygter om et nyt projekt fra Henenlotter kaldet Bad Biology, så mens vi venter på flere groteskerier, kan vi slå tiden ihjel med hans film om de to Bradley-tvillinger eller hans film Brain Damage (1988), der er filmet før de sidste to indslag i Basket Case-serien.
Anmeldt i nr. 30 | 13/04/2008
Stikord: 3’er, Fortsættelse, Splat, Trilogi, Tvillinger
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…