Planet Pulp

Når man ser Peter Jacksons første film, Bad Taste, er det næsten svært at tro, at det var den samme instruktør, der stod bag The Lord of the Rings (2001-2003). Filmisk er der langt fra Bad Taste til The Lord of the Rings – på nær måske den fandenivoldske energi, der på en måde eksisterer i dem begge.

Hjemmevideoprojekt

Bad Taste, der blev udsendt i 1987, er produceret over en 4-års periode og optaget i weekender af Peter Jackson og en gruppe venner der alle har været aktive både foran og bag kameraet. Hovedparten af filmen blev finansieret af Jackson selv; det var først henimod slutningen, at The New Zealand Film Commission gav ham nogle penge til at afslutte projektet, fordi de var imponeret over det de havde set indtil da.

Man mærker faktisk undervejs i filmen, at budgettet er blevet bedre, men hele vejen igennem er Jacksons evner som filmskaber på mange måder tydelige, selv de endnu ikke er helt udviklede.

Filmen begyndte oprindelig som en lille kortfilm, der skulle hedde Roast of the Day, og hvori hovedpersonen, indsamleren Giles (Craig Smith), jages af en psykopat (spillet af Peter Jackson selv). Han søger tilflugt i et hus, der ejes af en gruppe kannibaler, som er i familie med psykopaten. De fanger og spiser Giles, og det skulle så egentlig have været det.

Tænkt som kortfilm

Efter et års tid klippede Jackson filmen sammen på et redigeringsanlæg han havde lejet, og det viste sig at den varede omkring 50 minutter, selv om den oprindelig var planlagt til kun at vare 10! Efter at The Evil Dead (1984) blev en kæmpesucces, blev Jackson overbevist om, at man måtte kunne tjene penge på at lave en lille lavbudgetgyser, og vennerne besluttede sig for at fortsætte med at optage og udbygge filmen til spillefilmslængde.

Den oprindelige handlingsdel eksisterer i øvrigt stadig i filmen, men med den ændring at psykopaten, der jager Giles, nu blev et rumvæsen. Undervejs ændredes titlen til Bad Taste, hvilket faktisk ikke var Jacksons idé (han har sjovt nok aldrig brudt sig om titlen). Han foretrak titlen “Giles’ Big Day Out”, hvilket dog blev nedstemt af de andre medvirkende, der i stedet foretrak Bad Taste.

Intergalaktisk fast food-kæde

Plottet i Bad Taste er meget tyndt, og bliver først for alvor klarlagt efter næsten en halv time (filmens totale spilletid er blot 1 time og 28 minutter). Kort fortalt er en gruppe rumvæsner, som er i stand til at antage menneskelig skikkelse, kommet til Jorden på en rekognosceringmission. De arbejder for en intergalaktisk fast food-kæde, der vil bruge mennesker som deres nye, eksotiske menupunkt.

De lander i en lille New Zealandsk by, hvor de allerede ved filmens begyndelse har slagtet alle indbyggerne. En indsamler for et velgørende projekt kommer til byen og havner i problemer, men heldigvis er A.I.D.S. (The Astro Investigation and Defense Service) allerede alarmeret og tager kampen op mod rumvæsnerne, der i menneskeskikkelse alle er let genkendelige da de er iført jeans og blå skjorter!

Filmen består primært af en række optrin, hvori Jackson giver sig selv masser af lejligheder til at blande sort slapstick-komedie med groteske måder at slå rumvæsnerne ihjel på. Der er masser af blod, indvolde og hjernemasse i Bad Taste – det hele lavet med masser af glimt i øjet.

Idéen har tydeligvis været at skabe de mest grinagtige og outrerede situationer, og det lykkes til fulde. Rumvæsnerne i menneskeskikkelse fremstår mest en dels som zombier – det er i hvert fald meget få af dem, der har nogen særlig omløb i hovedet – men det gør ingenting, for historien er som nævnt mindre vigtig end de mange tableauer, og det er på dem at filmen lever.

Entusiasmen skinner igennem

Man kan ikke undlade at imponeres over de special effects der diskes op med – især når man tager i betragtning, at filmen er lavet på et nærmest ikke-eksisterende budget og at Jackson i øvrigt selv har stået for mange af dem. Ligeledes er der svære sekvenser, som Jackson gennemfører overbevisende, f.eks. en slåskamp, hvor han faktisk selv spiller begge roller, men som er filmet og klippet så man aldrig tænker over det!

Ellers er en stor del af filmen (især i begyndelsen) præget af kvalitativt svingende kameraarbejde, og over det hele hænger en charmerende fornemmelse af, at alle de medvirkende virkelig har haft det sjovt. Det er nok også det, der har været tilfældet – det hele er jo lavet af en gruppe af venner, der med det minimale udstyr til rådighed har besluttet sig for at lave en film.

Amatørpræget forstærkes nok også i nogen grad af, at den anmeldte version er beskåret til 4:3 full frame, mens den oprindelige aspect ratio er 1.66:1. Hvis man anskaffer sig den amerikanske region 1-udgivelse får man filmen i dens tiltænkte billedformat.

Kærlighed til mediet og processen

Den første halve times tid er den mest ujævne del. Da først den stakkels indsamler Giles bliver taget til fange af rumvæsnerne, kommer der mere skred i handlingen da gutterne fra A.I.D.S. må klare ærterne. Det er fortsat mest af alt en undskyldning for at lave så mange vanvittige special effects som muligt, men det hænger trods alt bedre sammen, og det bliver aldrig kedeligt – filmens absolut morsomste scener kommer da også i denne del af filmen.

Skuespillet er helt hen i vejret, selv om dialogen faktisk af og til er temmelig vittig, og så er det ret sjovt at se Peter Jackson foran kameraet i mere end bare en cameo. Nogen stor skuespiller er han ikke, men det er unægtelig sjovt.

Man kan næppe slippe afsted med at kalde Bad Taste en god film efter almindelige standarder, men den er helt i Planet Pulps ånd, og for splatterfans er det ikke bare en god film – det er er en helt igennem fantastisk film! Den er latterlig og grinagtig på den gode måde, og præget af en umiddelbar kærlighed til det at lave film – ikke bare mediet, men også processen. Det er amatørfilm på et højt niveau, og fyldt med nok vanvittige special-effects til, at man både underholdes og væmmes.

Det er præcist det, en god splatterfilm skal gøre, og Bad Taste leverer varen! Det er dog ikke en film, der vil falde i alles smag, og der er utvivlsomt også nogle der er blevet chokeret: På coveret af den danske On Air-udgivelse reklameres der nemlig med “Instruktøren af Ringenes Herre”, hvilket givetvis har fået nogle til at se filmen med de helt forkerte forventninger.

Om ikke andet har disse mennesker da fået sig lidt af en oplevelse! For fans af genren er der ikke meget at sige: Bad Taste er en klassiker, og en film man ikke bør gå glip af.

Anmeldt i nr. 3 | 13/01/2006

Stikord: Rumvæsner, Splat