Planet Pulp

Med den tredje film i Back to the Future-trilogien (dansk: Tilbage til fremtiden) var historien om Marty McFly og hans eventyr på tværs af tiden fortalt færdigt. I slutningen af den anden film fandt Marty ud af, at The Doc var blevet sendt tilbage til 1885, og det betyder, at også Marty sætter kursen mod det gamle vesten.

Det havde interessante konsekvenser for både filmen og Alan Silvestris musik, der begge naturligvis kom til at indeholde westerntræk. Meget er stadig ved det gamle, og det er stadig venskabet mellem Doc Brown og Marty samt tidsrejseaspektet, der er i fokus, men foruden westernelementet kom også et nyt træk til: kærlighed.

Western og kærlighed

Selv om Marty lige fra begyndelsen af den første film har haft en kæreste, så har det romantiske aspekt spillet en mindre rolle for filmene som sådan. I Part III spiller kærlighedsdelen en større rolle, og både det og westernelementet kom også til at spille en større rolle i Silvestris musik.

Det betyder, at scoret til Back to the Future Part III faktisk er særdeles varieret, ja rent tematisk det mest varierede af alle tre scores.

Westernelementet i Silvestris musik kommer primært ind i form af veletablerede traditioner, som Silvestri bruger halvt i spøg, halvt seriøst. Det betyder, at han stedvist balancerer tæt på det parodiske, men han træder aldrig over grænsen, og musikken forbliver derfor troværdig. Som f.eks. i anden halvdel af ”Hill Valley” (nr. 3), hvor mundharmonika spiller en stor rolle i definitionen af universet. Eller ”Indians” (nr. 6), hvor Silvestri bruger slagtøj som signatur for indianerne – ikke just subtilt, og det balancerer på grænsen mellem det seriøse og det komiske, men fungerer stadig.

Endelig er der det helt klassiske westerntema, Silvestri introducerer, og som høres fuldt udviklet i ”We’re Out of Gas” (nr. 14). Man skal ikke have hørt meget filmmusik for at høre, at det er gamle Elmer Bernstein, der har stået fadder til Silvestris tema her. Også det formår Silvestri at få til at fungere, og varianter af temaet høres også i andre cues.

Kærlighedselementet i filmen kommer bl.a. til udtryk i et temmelig smukt kærlighedstema, der bl.a. høres i ”The Kiss” (nr. 13), og helt generelt er der betydeligt flere stille, harmoniske og romantiske passager på musikken fra den tredje film end der har været i de to første film tilsammen. Bl.a. også ”At First Sight” (nr. 5), ”Goodbye Clara” (nr. 7) og den tænksomme og næsten triste ”The Future Isn’t Written” (nr. 10).

Varieret og lyttevenligt

Det betyder, at Back to the Future Part III som album er betydeligt mere lyttervenligt. Stilmæssigt spænder Silvestri langt videre her, end han har gjort på nogle af de tidligere scores, selv om der også er suspense og action af samme type, som der var på de to foregående scores.

”The Hanging” (nr. 4) er ét af Silvestris glimrende actioncues, og de tre ”The Train”-cues (”A Science Experiment”, It’s Clara” og ”Point of No Return”), der ligger som henholdvis nr. 16, 2 og 9 er også er actionmusik af høj kvalitet. På trods af rækkefølgen på albummet, kommer de naturligvis rent dramatisk fra filmens klimaks. I samme åndedrag må nævnes ”The Showdown” (nr. 11).

Hovedtemaet dukker naturligvis også op, men er langt fra så dominerende, som det var på scoret fra Part II. Dér var det næsten som om, hovedtemaet mistede lidt af sin dramatiske effekt, fordi det blev brugt så meget. I musikken fra Part III virker hovedtemaet rent faktisk meget bedre, når det endelig dukker op, og vi bliver da heller ikke snydt for det.

Endelig må det nævnes, at det lille sourcenummer ”Doubleback”, der i filmen fremføres af ZZ Top, ligger som det næstsidste nummer (nr. 17) inden ”End Credits”, hvor vi naturligvis får den fulde præsentation af hovedtemaet.

Fornøjelig helhed

Som helhed er Back to the Future Part III et utroligt fornøjeligt album at lytte til, og på grund af den stilmæssigt større spændvidde er det også et langtidsholdbart album. Silvestri blander fermt westernelementerne med kendte temaer og motiver fra de to første film og dertil kommer de fine stille og romantiske passager.

Back to the Future Part III har måske ikke etterens umiddelbare originalitet eller toerens dystre og dramatiske slagkraft. Men scoret har en enorm portion charme, og så er det hele naturligvis orkestreret glimrende for symfoniorkester og fint fremført af ét af Hollywoods dygtige studieorkestre.

Allersidst skal jeg lige nævne, at Varèse Sarabande i sidste måned udgav en ny version af scoret, der foruden at præsentere det komplette score samt diverse bonusnumre også har de enkelte cues liggende i den korrekte filmrækkefølge. Jeg har imidlertid ikke haft mulighed for at gennemlytte den nye udgivelse i tide til at danne baggrund for denne anmeldelse, der derfor altså udelukkende baserer sig på Varèses 1990-album.

Nummerliste:
1. Main Title (3:08)
2. It’s Clara (The Train Part II) (4:35)
3. Hill Valley (2: 20)
4. The Hanging (1:44)
5. At First Sight (3:18)
6. Indians (1:11)
7. Goodbye Clara (3:02)
8. Doc Returns (2:54)
9. Point of No Return (The Train Part III) (3:48)
10. The Future Isn’t Written (3:36)
11. The Showdown (1:29)
12. Doc to the Rescue (0:56)
13. The Kiss (1:55)
14. We’re Out of Gas (1:18)
15. Wake Up Juice (1:11)
16. A Science Experiment (The Train Part I) (3:10)
17. Doubleback* (1:20)
18. End Credits (4:02)

Total spilletid: 44:57

* Acoustic instrumental version arranged by Alan Silvestri, composed by ZZ Top.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Tidsrejser