Planet Pulp

Engelske Alan Parker er ikke én af de instruktører, der benytter sig af en fast komponist til sine film. Den eneste Parker har gjort brug af mere end én gang er den sydafrikansk-fødte Trevor Jones, der i slutfirserne lavede musik til to af Parkers film: Angel Heart (1987) og Mississippi Burning (1988).

Jones er en særdeles erfaren komponist, der har arbejdet på en lang række højtprofilerede projekter, som han har forsynet med fin filmmusik, der næsten altid er værd at lytte til. Blandt Planet Pulps læsere vil navnet måske være velkendt fra film som The Dark Crystal (1982), Labyrinth (1986) og The League of Extraordinary Gentlemen (2003) – for nu blot at nævne nogle få stykker. Angel Heart er helt sikkert heller ikke det sidste vi har hørt til Jones i Planet Pulps filmmusikafdeling.

Synthesizer og symfoniorkester

I dag komponerer Jones næsten udelukkende musik for symfoniorkester, men i 80’erne – hvornår ellers – gjorde han i udstrakt brug af synthesizere på sine scores, hvilket begge de film, han komponerede musik til for Alan Parker, er gode eksempler på.

Ganske vist er Jones i CD-sleeven fra Angel Heart krediteret for at have dirigeret musikken, hvilket jo forudsætter et symfonisk ensemble, men orkestret må have været ret lille.

Jones’ musik er tematisk orienteret omkring den gamle schlager “Girl of My Dreams”, skrevet af Sonny Clapp og indspillet et utal af gange siden 1942. Nummeret spiller en væsentlig rolle i filmen, idet hovedperson, Harry Angel, leder efter en forsvunden crooner, der i filmens univers havde indsunget “Girl of My Dreams”.

Sangen var udvalgt af Alan Parker, og Jones valgte altså at inkorporere temaet i scoret. Det fungerer aldeles glimrende, især fordi temaet oftest høres fremført på saxofon (af den britiske saxofonist Courtney Pine), hvilket forlener scoret med den helt rigtige noir-stemning.

Inkluderer dialog

Albummet, der udkom samme år som filmen, er desuden forsynet med en del små dialogstykker fra filmen, hvilket på daværende tidspunkt ikke har været så almindeligt, som det er på moderne filmmusikudgivelser, hvor trenden dog gud ske tak og lov efterhånden lader til at være ebbet ud.

Dialogstykkerne på Angel Heart ligger ikke mellem musiknumrene, men henover musikken, hvilket jeg sædvanligvis er en arg modstander af, da jeg mener det ødelægger lytterens mulighed for at nyde musikken.

Det er principielt også rigtigt i tilfældet med Angel Heart, men jeg må indrømme at det trods alt fungerer temmelig godt, og tilføjer albummet ekstra stemning. Der er dialog på alle albummets numre, inklusive de sange, der også udgør en del af pladen.

Stilistisk lighed med Mississippi Burning

Der er tre sange på albummet, to bluesnumre og et enkelt jazznummer. De er alle udmærkede og medvirker ligesom dialogen til at skabe stemning, men det er naturligvis selve filmmusikken, der er hovedattraktionen.

Filmmusikken er som nævnt en blanding mellem et symfonisk ensemble, synthesizer og saxofon. Det eneste deciderede tema på scoret er “Girl of My Dreams”, der til gengæld også er rigt repræsenteret. Det er med i næsten alle scorenumrene, men høres renest i “Girl of My Dreams” (nr. 4), der består af en ren saxofonsolo.

Derudover er hovedparten af musikken atmosfærisk underscore og en lille smule mere actionpræget musik. Sidstnævnte høres spredt i de enkelte cues, og det er især her at musikkens stilistiske lighed med Jones’ Mississippi Burning-score bliver tydelig, især på grund af de metalliske synthesizer-lyde, der kobles sammen med elektronisk percussion. En del af den action-prægede musik kunne sagtens sættes ind i Mississippi Burning uden at man ville bemærke nogen forskel.

Heldigvis udgør langt det meste af musikken mere afdæmpet og atmosfærisk, ret skumle indspilninger, hvor de tre numre “Harry Angel” (nr. 1), “Looking for Johnny” (nr. 8) og især “I Got This Thing About Chickens” (nr. 5) må fremhæves. Sidstnævnte består primært af saxofonsolo over en lettere jazzet bund af piano og vibrafon (begge muligvis synth) og noget, der lyder som en synthesizet trompet.

Det er vildt atmosfærisk, og minder stilistisk en del om noget af Angelo Badalamentis Twin Peaks-musik (1990-91). En del af denne musik går igen på “Looking for Johnny”, der imidlertid, som også “Harry Angel”, er en lang suite, der består af flere sammenklippede cues, og derfor præsenterer flere forskellige typer musik.

Sammensat album

Om man kan vil kunne lide Trevor Jones’ Angel Heart-score kommer helt an på to ting: For det første om man kan sluge den stærkt synthesizer-prægede stil, som Jones her lægger for dagen, og for det andet, hvorvidt man kan acceptere dialogstumperne.

Musikalsk set er der meget langt fra Angel Heart og til Jones’ senere, rent symfoniske scores, men sammen med Mississippi Burning præsenterer Angel Heart meget fint den stil, komponisten gjorde brug af i senfirserne.

Jeg er personligt gået hen og blevet meget glad for Angel Heart, men det er det givetvis langt fra alle filmmusik-interesserede, der vil blive. Dertil er albummet nok også en tand for sammensat, med både score, dialog og sange. Det eneste jeg savner ved albummet er faktisk en helt ren crooner-version af “Girl of My Dreams”, for det får man nemlig ikke.

Ellers må jeg sige, at jeg er glimrende underholdt af Angel Heart, og så har albummet en spilletid, der er meget fornuftig, og hvor hverken musik eller dialog når at trække veksler på lytterens tålmodighed.

Nummerliste:
1. Harry Angel (7:56)
2. Honeyman Blues* (1:19)
3. Nightmare (2:11)
4. Girl of My Dreams (0:49)
5. I Got This Thing About Chickens (3:41)
6. The Right Key But The Wrong Keyhole ** (3:27)
7. Rainy Rainy Day *** (2:53)
8. Looking for Johnny (7:34)
9. Bloodmare (3:09)
10. Johnny Favourite (4:34)

Total spilletid: 37:36

* Skrevet af G. Brooks, fremført af Bessie Smith
** Skrevet af Clarence Williams og Eddie Green, fremført af Lillian Boutte
*** Skrevet og fremført af Brownie McGhee

Anmeldt i nr. 10 | 13/08/2006