Planet Pulp

American Gods er en odyssé ind i en verden, hvor guder og mennesker lever side om side. Det er en stor historie om kampen mellem det gode og det onde, det gamle og det nye. Samtidig er det historien om en desillusioneret mand, der ikke længere tror på noget som helst, men som oplever guderne på førstehånd og må tage stilling til sit eget liv. Denne anmeldelse indeholder spoilers.

Fra fængslet til mødet med guderne

Shadow skal løslades fra fængslet, men blot få dage forinden dør hans kone ganske pludseligt. Han rejser slukøret hjem og møder undervejs den mystisk dragende Mr. Wednesday i et fly. Denne Wednesday bliver Shadows billet til et vildt ridt, hvor intet er, som han, eller vi som læsere, forventer det. Han lærer gudernes verden at kende, og han færdes i deres rige, der nok er parallelt med vores, men alligevel er markant anderledes og viser alting, som det virkelig er, hvilket ofte er grimt og flosset i kanterne.

Shadow starter på et ret lavt punkt, når det gælder både tillid til andre mennesker og til livet generelt, og han bliver ikke mere begejstret for hverken guder, mennesker eller skæbnen i løbet af historien. Hans tro på hver af de tre kan ligge på et meget lille sted, efterhånden som han indser, hvor rådden og uærlig kampen mellem nye og gamle guder er.

Edderkoppeguder og andet godtfolk

Som læser sidder man tryllebundet og følger Shadows kvaler med at forlige sig med en verden, hvor guderne driver gæk med hinanden og med os mennesker. Han vil i grunden gerne vide mere, men hver gang han bliver klogere, mister han mere af sin basale tro på, at alt kan blive ok, og der var virkelig ikke meget til at begynde med.

Shadows udvikling er spændende, og den følges fint til dørs af de omkringliggende handlingsspor, der byder på alt fra afrikanske myter om edderkoppeguder og kropsslugende gudinder til gudesøstre, som drikker te og lever i en lidt sølle lejlighed med skæve døgnrytmer, alle spor, der påvirker Shadow og puffer ham videre på vejen.

Overalt i bogen er det fantastiske nærværende, selv i det helt jordnære miljø, som når Shadow søger tilflugt i en lillebitte og forfrossen by, hvor det viser sig at flere pigers forsvinden ikke har noget som helst med det overnaturlige at gøre. Beskrivelsen af landskaber og mennesker gøres, så læseren holdes på tæerne og hele tiden er klar til afsløringen af, at der står en gud og trækker i trådene med et bredt grin.

Guderne snyder og bedrager

De gamle guder går ikke af vejen for snyd og bedrag, men det skinner alligevel hele tiden igennem, at de gamle mestendels kæmper på det godes side, mens de nye guder er af det onde. De gamle guder stammer fra hele kloden og er både bundet af naturreligiøse tanker om dyreskikkelser og dyrkelse af den menneskelige natur med begær, lyst og svigt såvel som de mere puritanske religioner, der beder os vende den anden kind til og prædiker næstekærlighed og tolerance.

De nye guder har derimod et metallisk køligt skær, og deres fokus er berømmelse, penge og magt. Deres værdier er hule og falske, og de hylder blot det hurtige og det kolde, mens de kæmper anderledes brutalt og med slet skjulte motiver. De nye spiller med mere åbne kort end de gamle, men det er jokere, og det er ikke særlig rare kort.

En mesterlig forfatter

Der er mange spor at holde rede på, og der er mange navne både på steder og guder, men det hele holdes i stram snor af en forfatter, der virkelig mestrer at føre det overordnede plot videre, mens læseren holdes blidt i hånden og bringes fra den ene gudelige skikkelse til den næste ugudelige hændelse. Vi er hele tiden nysgerrige og ivrige efter at få mere at vide om både guderne og Shadows egen person, efterhånden som flere vinkler og facetter af historien og de forskellige aktører folder sig ud i flere lag.

Det er svært at vide, hvem man skal holde med, for ingen af deltagerne virker, som om de dybest set vil os noget godt, og jeg er sjældent blevet så personligt skuffet over en fiktiv karakter, som jeg blev hen mod slutningen af American Gods. Alligevel er det blevet en af mine yndlingsbøger, som jeg har læst flere gange, fordi den har så meget at byde på. Så mange sider af en sag og så mange spændende og sjældent hørte historier om fremmede guder. Og fordi det er en spændende tanke, at guderne skulle leve iblandt os og gå og kæmpe som små søskende om at få opmærksomhed og kærlighed fra os mennesker.

En forførende roman, hvor guder drikker dåseøl

Det er interessant tænkt, at guderne har en menneskelignende side, som handler om lige dele selvopholdelsesdrift og et ønske om at være noget for nogen. Uden nogen, der tror, forgår guderne simpelthen, og det er fascinerende, lige så meget som det kan være afskyvækkende at tænke sig, at de leger så meget med os, som tilfældet er i American Gods.

Hver gang jeg læser bogen, ser jeg nye sider af både Shadow, Wednesday og det store spil mellem godt og ondt, og hver eneste gang bliver jeg forført af tanken om, at guderne er her, og lever deres små liv med gardiner, katte og dåseøl i en afspejling af den menneskelige natur og vilkår.

Det er fantastisk, når en forfatter ikke alene kan underholde, men også mane til eftertanke, og det gør Neil Gaiman i American Gods. For vi ved godt, at vores liv drejer sig mere og mere om de værdier, som de nye guder repræsenterer. Vi klager alle over for lidt tid, for megen hast og for få ægte glæder, men de fleste af os haster samtidig videre på jagt efter mere i løn og finere biler, mens vi drømmer om gamle dyder som nøjsomhed, tid og ærlighed.

Hvis de nye guder skulle vinde den store kamp og få bugt med al den gamle tro, vil verden næppe være rar. Men hvis vi kan vende det, så de ligefrem taber, kunne her måske endda blive helt godt. American Gods er for nylig kommet ud i dansk oversættelse med titlen Amerikanske guder.

Anmeldt i nr. 100 | 13/02/2014