Planet Pulp

Der er gået over 10 år siden vi forlod robotterne sidst i slutningen af sidste album Khronicles of Khaos. Robotterne befriede kaosplaneten Hekate fra invasionen af det menneskelige Imperium. Efterfølgende er de alle draget i hver deres retning, og er spredt for alle vinde. Derfor er det også noget af en opgave, da kaosmagikeren Deadlock skal forsøge at samle alle ABC Warriorerne til en ny mission.

Robotter på et skråplan

De er alle hver især optaget af deres egne forehavender, og forholdet mellem nogle af gruppens enkelte medlemmer er bestemt ikke blevet bedre. Den sadistiske vampyrrobot Blackblood har de sidste mange år holdt den stolte og selvretfærdige lederrobot Hammerstein fanget, forbundet til en stor maskine, der laver meget meningsløst arbejde.

De to har altid haft det svært med hinanden, og Blackblood har åbenbart ment, at der var et gammelt regnskab at gøre op. Hvad der er værre er, at alle de andre robotter godt har kendt til Hammersteins tilfangetagelse, men de har simpelthen været for indifferente og optaget af deres egne ting til at gøre noget. Snigmorderroboten Joe Pineapple er gået over til fjenden, og er begyndt at arbejde for Imperiet, eftersom det for ham er ligegyldigt, hvem han arbejder for, så længe han kan få lov til at dræbe, og hyren er god.

Mek-Qauke, den retarderede, men meget ærekære kæmperobot, har underkastet en robotskrotplads sit eget terrorregime, alt sammen i miljøkampens navn. Den foxy og forkromede kvinderobot Morrigun er gået i kloster for at lære heksekunster af Maras-præstinderne på Hekate, samtidig med at hun har udviklet et kærlighedsforhold til abe-kamprobotten Mongrol.

Suveræne illustrationer

Det siger sig selv, at det ikke er let at samle robotterne, faktisk går næsten halvdelen af albummet med det, men til sidst er ABC Warriors blevet gendannet. Nu kan de så kaste sig over den egentlige trussel, Hellbringer, et rumskib, der kan generere kunstige sorte (dimensions-)huller, og derved ødelægge hele planeter. Robotterne må naturligvis få sat en stopper for Imperiets nyeste og farligste supervåben, for at kaos kan sejre over orden i universet. Om det lykkes for dem skal jeg bestemt ikke afsløre.

Kevin Walkers illustrationer er som altid suveræne og lækre. Hans stil er her, på dette tidspunkt (midt halvfemserne), lidt “firserkrom”-agtige, og faktisk lidt mere, end den var i Khronicles of Khaos. Med udtrykket “firserkrom” tænker jeg på den stil, der dukkede op i firserne, med naturalistisk airbrush-malede billeder af robotkvinder i skinnede blank krom. Hos Walker er inspirationen derfra specielt tydeligt i hans fremstilling af kvinderoboten Morrigun. Men også ved de andre robotter kan man se træk derfra. Om man kan lide firserkrom eller ej, er vel dybest set et spørgsmål om smag og behag. Men Walker er i hvert fald dygtig til at lave det.

Dårlig historie lever ikke op til billedsiden

Kevin Walkers illustrationer er et plus ved albummet. Det egentlige problem er Pat Mills’ historier, der ikke formår at leve op til Walkers illustrationer. Egentlig er nogle af grundidéerne gode nok. Det er nærmere i udførslen, at det svigter. Det er for det første Mills prædikende, studentikost anti-autoritære og samfundskritiske moraler, der gennemsøber det hele, og som er ret ulideligt. Det går overordnet efter devisen, at vi skal ødelægge alle de onde regler og bestemmelser, som kun er skabt for at undertrykke, og i stedet leve i et blomstrende kaos, hvor alle kan gøre, hvad der passer dem. Måske havde det hele sagt mig mere, hvis jeg var 13, da jeg læste historierne for første gang. For nu tænker jeg mest, at Mills bare burde skrive et langt og vredt brev til sine forældre, og så komme videre i sit liv.

Men det er ikke kun der, den er gal. Mills’ historier er ganske simpelt ikke overbevisende nok, men i stedet vrøvlende, fyldt med letkøbte forklaringer og dårlige vittigheder. Ligeledes er hans karakterbeskrivelse endimensionel og firkantet, således at man slet ikke kommer til at føle noget for karaktererne, leve sig ind eller blive fascineret af dem. Derfor bliver det lidt ligegyldigt, hvad robotterne laver albummet igennem.

Tynd kop pis

Det skal bemærkes, at ABC Warriors ikke altid har været i denne sørgelige tilstand. De gamle historier før Hellbringer og Khronicles of Khaos rykker betydeligt mere, og dem vil jeg anbefale på det varmeste.

Derfor er det også ret uforståeligt, at det netop er Hellbringer og Khronicles of Khaos, der tidligere er blevet oversat til dansk af Arboris-forlaget, som det eneste af alt 2000AD‘s ABC Warriors-materiale. Men generelt har Arboris’ 2000AD-oversættelser været præget af nogle dårlige valg, og en generel prioritering af gode, farverige tegnere frem for gode historier.

For at opsummere, så kører Mills i dette album igen på frihjul, og historien er derfor en tynd kop pis, selv om der er nogle gode idéer. Kevin Walkers malede illustrationer er gode, men spørgsmålet er, om det er nok til at investere i albummet. Kun hvis man har en kromfiksering vil jeg sige. Ellers bør man i stedet opsøge nogle af albummene med ældre ABC Warriors-materiale. De holder på et helt andet niveau, og er betydeligt mindre prædikende og mere actionfyldte.

ABC Warriors: Hellbringer er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

Anmeldt i nr. 32 | 13/06/2008

Stikord: 2000AD, Fremtiden, Magi, Robotter, Rummet