Amerikansk black metal! Der er noget, der ikke helt klinger her. Det er svært at forestille sig black metal spillet af andre end sataniske norske bands med nynazistiske tendenser, hvor både musik og tekster har klare referencer til en vammel fascistromantiseret nordisk og hedensk folketradition. Ikke desto mindre spiller amerikanske Goatwhore deres version af denne sataniske og ekstreme subgenre af heavy metal.
Goatwhore kommer fra det varme og sumpede Louisiana, og når man lytter til deres musik kommer man heller ikke ligefrem til at tænke på asakultister, der dyrker for længst glemte ritualer ude i de snedækkede norske granskove. Goatwhores version af black metal er dog også en meget mere rytmisk orienteret og brutal udgave af denne stil, end vi kender fra de gamle nordiske bands Burzum og Satyricon.
A Haunting Curse er Goatwhores tredje CD, og den første der lander uden for USA takket være det fire mand store bands nyligt indgåede samarbejde med tyske Metal Blade Records. Den musik vi præsenteres for her er afgjort en variant af black metal. Forsanger Louis Benjamin Falgoust synger med den sære, forpinte, raspede stemme, der er så kendetegnende for black metal, men til tider går han også over i et decideret growl.
Lyden er tung og brutal. Trommerne er helt i front og gennem pladens godt 39 minutter smadrer dobbelt stortromme i dobbelt tempo ind på lytterens trommehinde. Guitarerne lyder som om de er stemt ned, hvilket er usædvanligt i black metal-sammenhæng, og sammen med den til tider growlende vokal lyder musikken til tider også mere som death metal, der jo netop er kendetegnet ved en mere mørk og tung lyd.
Med titler som “Bloodletting Upon the Cloven Hoof” og “My Eyes Are the Spears of Chaos” bliver den lyriske tone slået an, og vi befinder os også i et vaskeægte satanisk og okkult inspireret univers hele vejen gennem alle pladens 11 numre. Som sagt læner Goatwhore sig ikke op af de norske bands, der ellers har været dominerende inden for genren.
Men hvor charmen ved de bedste norske black metal-bands var, at de formåede at flette nogle særligt nordiskklingende elementer ind i deres musik, er der intet i Goatwhores lyd, der peger på, at bandet hører hjemme et sted, hvor man med lidt okkult fantasi let kan forestille sig gale creolere, der lusker rundt blandt alligatorer i Louisianas feberhærgede sumpe og udfører hemmelige voodooriter, der vækker de døde til live. Det kunne ellers være interessant, hvis nogen kunne formå at indfange Louisianas bluesede og groovy musiktradition i et sumpet og skramlet metalunivers. Nå, men nok ønsketænkning herfra.
Goatwhore lyder mest af alt som en opdateret version af gamle kendinge fra Floridas særdeles kreative death metal-scene omkring 1990. Vi taler her om bands som Kreator og Obituary, der var pionerer inden for death-scenen, der også var inspirationskilder for den europæiske og særligt nordiske metalscene. Men hvor disse forbilleder inspirerede til noget nyt i Skandinavien, hvor der siden udviklede sig mange selvstændige scener, har Goatwhore ikke rigtigt noget selvstændigt at byde på.
Hvis man har hang til old school death metal og black metal er Goatwhore måske et godt bud på et nyt bekendtskab, men de fleste vil nok hellere lytte til de originale Floridabands. Hvis man er på udkig efter noget nyt og mørkt klingende metal, er der så meget mere at komme efter på den nuværende skandinaviske scene.
A Haunting Curse er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.
Nummerliste:1
1. Wear These Scars of Testemony (3:55)
2. Bloodletting Upon the Cloven Hoof (3:28)
3. Alchemy of the Black Sun Cult (3:29)
4. My Eyes Are the Spears of Chaos (2:37)
5. In the Narrow Confines of Defilement (4:52)
6. Forever Consumed Oblivion (3:45)
7. A Haunting Curse… (4:25)
8. Silence Marked by the Breaking of the Bone (4:04)
9. Diabolical Submergence of Rebirth (3:21)
10. … Of Ashen Slumber (0:56)
11. I Avenge Myself (4:16)
Total spilletid: 39:15
Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…